Stor model til meget lavere pris: Kia EV9 nu fra 449.999 kr.
Med lavere udstyrsniveau, mindre batteri og prissænkninger er der gode nyheder i hele EV9-modelprogrammet. Den veludstyrede basismodel med 443 kilometer rækkevidde koster 449.999 kr.
AF: Zacharias Lund FOTO: Salgsbilleder
Der er Alfa Romeo 33 Stradale, Spider, Giulia GTA Sprint, 8C Competizione og 4C, men er der nogen af dem, der kommer i nærheden af denne Ugens fund?
Giulia GTA er ikke alene den mest kraftfulde Alfa Romeo til gaden. Den er også bredt anerkendt for sine køreegenskaber, der af medier som Top Gear kaldes for noget af det skarpeste og vildeste, som penge kan købe i sedan-form.
Så hvis du savner kulfiber og køredynamik i din hverdag, er denne Ugens fund garanteret i din smag. Jeg ser nærmere på den sjældne super-sedan og på den glorværdige italienske historie bag.
Jeg får fat i Mads fra Selected Car Leasing, der har den vilde Giulia GTA til salg. Han fortæller, at bilen er købt fra ny og har stået i Selected Cars-samling siden købet, men da pladsen er blevet trang, er det tid til at sende dette samlerobjekt mod nye ejere.
Det siger noget om standarden i en samling, når man lader sådan en grøn juvel glide ud af samlingen. Bilen har stort set ikke haft asfalt under sutterne og betegnes fortsat som ny bil med kun 202 km på tælleren.
Motor: V6, 2.891 cm3, Benzin
Ydelse: 540 hk / 600 nm
0-100 km/t: 3,6 sek.
Tophastighed: 300 km/t
Forbrug: 10,3 km/l
Vægt: 1.605 kg
Mål (L/B/H): 465/192/144 cm
Sådan en fin grøn Alfa Romeo er ikke allemandseje. Det er en særudgave af Giulia, der kunne bestilles i to forskellige afskygninger, bygget i anledningen af Alfa Romeos 110 års jubilæum i 2020.
Den ene afskygning hedder ‘GTA’, mens den anden og mere mere baneorienterede udgave hedder ‘GTAm’. Begge kommer med en 2.9-liters V6-motor, der producerer de frygtindgydende 540 hk på baghjulene, som gør den til den mest kraftfulde Alfa Romeo nogensinde.
De to varianter blev produceret 500 eksemplarer i alt, og nu kan man altså eje nummer 148 i rækken.
Tallet 500 er ikke tilfældigt, da det henviser til den oprindelige Giulia Sprint GTA fra 60’erne. I 1965-1969 vandt og triumferede den kvikke Alfa på baner som Spa, Zandwoort og Monza. Det fik Alfa til at producere 500 Giulia GTA til vejene i såkaldte homologationsudgaver.
Det er årsagen til, at man i 2020 kunne købe 500 eksemplarer af den seneste Giulia.
1965 er året, hvor historien for denne bil starter. Det startede faktisk allerede tilbage i 1963, da folkene fra Arese sendte deres Giulia Sprint GT på gaden. En bil, der havde elementer i stål og en samlet vægt på 900 kg. I 1965 kom Giulia dog på slankekur, hvor et ‘A’ også blev tilføjet modelbetegnelsen.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Lotus’ nye elektriske håb
Det lille ‘A’ står for Alleggerita, der oversættes til letvægt på dansk. Man erstattede stålet med aluminium, skrællede interiøret og erstattede side- og bagruder med plexiglas. Det var et storstilet vægttab. Den i forvejen lette GT blev 155 kg lettere og var nu nede på en vægt på 745 kg i totalvægt – døbt GTA.
Vægttabet ledte til sejre i ‘European Touring Car Challenge‘ tre gange i årene 1965-1970 og samtidigt også til sejr i ‘European Mountain Championship‘ i 1967. En letbenet og ikonisk racer var født.
Der er som nævnt to varianter af den mest hårdkogte Alfa, der er trillet ud af Torino, og forskellen på den er egentlig simpel. Vil du have bagsæder eller bur?
Vil man have bagsæder, er det en GTA som denne Ugens fund, man skal vælge, mens buret (og vægtbesparelsen fra de manglende bagsæder) medfølger i GTAm. Derudover kommer GTAm også med en større hækvinge og lidt mere udvendigt kulfiber end den mere gadeorienterede GTA.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Hidsig frisørbil med V8-motor
Denne Ugens fund er dog en sammensmeltning af de to. For her får man nemlig eksteriøret fra en GTAm; altså den store spoiler, flere elementer i kulfiber og en mere aggressiv bagende. Kombineret med interiøret fra GTA, altså bagsæder, får man også et sæt mere komfortable forsæder uden trepunktsseler. Man får lidt til banen og lidt til gaden. Det er helt perfekt!
Mangler samlingen en skinnende grøn juvel, så er denne Alfa Romeo Giulia GTA til salg netop nu – og det handler om at slå til! Man finder nemlig ikke lignende på markedet i den nærmeste fremtid. Det er et vaskeægte samlerobjekt, der har stået og hygget sig i Selected Car Groups-samling. Den koster 1.253.154 kr. (uden afgift) og du kan opleve den vilde Alfa Romeo lige her.
Med lavere udstyrsniveau, mindre batteri og prissænkninger er der gode nyheder i hele EV9-modelprogrammet. Den veludstyrede basismodel med 443 kilometer rækkevidde koster 449.999 kr.
Hyundai Bayon kommer nu til forhandlerne med et facelift. Der er mere udstyr med i prisen – og selv om priserne er lidt højere, er Bayon stadig en bil til lavpris.
Aston Martin Valkyrie AMR Pro kommer så tæt på Formel 1 som muligt med et prisskilt i forruden, der får selv millionærer til at blinke en ekstra gang. Vi kigger nærmere på Skandinaviens dyreste bil.
Det er ikke til at se udenpå, men XPeng G9 er blevet opdateret og har endelig fået efterspurgt udstyr. Læs med og find ud af, om det virker.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.