Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Tekst: Rasmus Tønder Christiansen Foto: Salgsbilleder
De kolde måneder er over os, og det kan være betryggende at køre rundt i en bil med firehjulstræk, når frosten for alvor bider sig fast. Og hvis man alligevel er på jagt efter en luksuriøs SUV med firehjulstræk, hvorfor så ikke gå hele vejen?
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Den dyreste bil i Skandinavien
Rolls Royce Cullinan er mere end klar på det milde vintervejr, vi har i lille Danmark. Cullinan er udviklet til at klare alt fra sheikens hede ørkentæsk i Dubai til strenge minusgrader i oligarkens baghave. Et par danske minusgrader og rimfrost er med andre ord barnemad.
Vi ser nærmere på denne Ugens fund, der er de ultra-riges go-to SUV, uanset om det rappere, Lego-arvinger, fodboldstjerner eller boksere.
SUV-hypen ruller over hele verden i 00’erne, hvor høj køreposition og plads til hele familien bliver et must-have. I USA førte modeller som Ford Explorer og Chevrolet Tahoe an, mens BMW X5 og Mercedes ML erobrer det europæiske marked.
I 10’erne følger Lamborghini, Aston Martin og Bentley trop med hver deres bud på SUV’er til de ultrarige med stor succes, og Rolls Royce vil naturligvis have en del af kagen. Som altid ønsker Rolls Royce at appellere til et lidt bedre borgerskab end de andre – og det lykkes med Cullinan.
Det er dog ikke lutter rosende gloser, der rammer Cullinan ved lanceringen i 2018. Én ting er designet, der får hug, men det store spørgsmål bliver, om det overhovedet er Rolls Royce værdigt at hoppe med på en åndssvag amerikansk SUV-trend?
Rolls Royce lukker dog hurtigt munden på kritikerne. Med Cullinan hopper de nemlig med på SUV-toget, der også viser sig at have fuld fart på blandt de allerrigeste. Som SUV appellerer Cullinan til et bredere publikum, og som resultat bliver den hurtigt den bedst sælgende Rolls Royce nogensinde.
Rolls Royce kommer også kritikerne i forkøbet ved ikke at slække på deres kerneværdier, hvad der angår Cullinan. Der er stadig den luksus og kvalitet, som kunderne kender. Der er stadig en hurtigtørrende paraply at finde i hver bagdør, som selvfølgelig stadig er omvendt hængslet. Alt er, som det plejer at være – nu bare i en bil på stylter.
Motor: V12, 6749 ccm, Benzin
Ydelse: 571 hk / 850 nm
0-100 km/t: 5,2 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 7,4km/l
Mål (L/B/H): 534/200/184 cm
Vægt: 2.660 kg
Under motorhjelmen brummer diskret en 6,75-liters V12, der på sædvanlig vis leverer flere hestekræfter og mere moment end den gennemsnitlige Rolls Royce-kunde nogensinde får brug for. Kraftleveringen sker i en så afslappet og ubesværet stil, at den næsten hvisker sin enorme kraft ud på vejen, uanset om det er asfalten på Strandvejen eller en snefyldt grusvej.
Motoren har en måde at levere sine kræfter på, som kan sammenlignes med en butler, der trækker gardinerne fra. Det sker helt diskret, men med præcision og tyngde, så du aldrig er i tvivl.
Den selvnivellerende luftaffjedring, passende kaldet Magic Carpet Ride, sørger for, at hver tur er både komfortabel og velafbalanceret, selv når vintervejens huller viser sig fra deres værste side. Rolls Royce nægter at anerkende, at underlaget ikke er perfekt og affjedringen bakker op. Affjedringen får input fra et kamera i forruden, som scanner underlaget, selv når der i slut januar ligger et tykt lag sne og is.
Alle disse features sikrer en glat og smooth køreoplevelse, som kun Rolls Royce kan opnå. Alle bilfabrikanter sigter selvfølgelig efter at have den mest komfortable køreoplevelse, men ingen gør det, som Rolls Royce gør det.
Cullinan er opkaldt efter Cullinan-diamanten, der er den største uslebne diamant nogensinde fundet. Diamanten blev fundet i Sydafrika i 1905 med en størrelse på 3,106 karat. Navnet Cullinan er derfor et, der forpligter, ikke kun i størrelse og pompøsitet, men også i pris!
Selvom ugens fund er fra 2019 og har rullet over 20.000 km, lyder prisen stadig på 6,5 millioner kroner. For samme pris som en brugt Cullinan kan man således købe to Porsche Cayenne Turbo E-Hybrid eller tre Lotus Eletre R og stadig have lidt til overs.
Så, hvis du lige har ramt den helt store lottogevinst og tænker på lidt vinterkomfort, er der blot 6,5 millioner mellem dig og nøglen til denne Cullinan. Den står til hos Cars By Riisager og du kan se flere billeder lige her.
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.