Duel: Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er fine benzinbiler
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Af: Simon Hallenslev / d. 18. august 2021
Gik man til sin lokale Mercedes-Benz-forhandler i 1993, var startprisen på Mercedes-Benz S500 Coupé lige omkring 1.870.000 kr. før man begyndte at vælge ekstraudstyr. Regner man lidt på inflationen, svarer det til lige i underkanten af 3.000.000 kr. i nutidens kroner og ører.
Derfor kan man med lidt kreativ matematik sige, at man kan spare over 2.500.000 kr. på denne Ugens fund. Den er nemlig sat til salg for sølle 345.000 kr. og står pænt med kun 119.000 km på klokken. Den sælges af af forhandleren Classic Motor Sales i Vejle, og du kan se den her, hvis ikke den er solgt.
I denne artikel kigger vi nærmere på, hvorfor denne Ugens fund skulle være så svimlende dyr fra ny, og hvorfor den muligvis blev den sidste S-Klasse af sin slags.
Motor: V8, 4.973 ccm, benzin
Ydelse: 320 hk / 470 Nm
0-100 km/t: 6,7 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 8,2 km/l
Vægt: 2.100 kg
Nypris i ’93: ca. 1.870.000 kr.
Det er ingen nyhed, at S-Klasse kraftigt præger de øvrige modeller i Mercedes’ modelprogram og sætter standarden for teknik og luksus. S’et i S-Klasse står for ’Sonderklasse’ på tysk, hvilket oversættes til særklasse eller specialklasse.
Mercedes bruger S-Klassen til at introducere nye, luksuriøse opfindelser, der senere finder vej til andre modeller. Denne W140-generation S-Klasse blev derfor blandet andet den første Mercedes, der blev udstyret med dobbeltisolerede ruder for at sikre maksimal støjdæmpning samt for at hindre kondens.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Den smukkeste BMW på Bilbasen?
Forsæder og rat var elektrisk justerbare samt med hukommelse, hvilket i dag ikke virker som en stor innovation. Men det var stort i 1993. Herudover var bakspejlet også elektrisk og kunne indstilles på samme hukommelse som rat og førersæde.
Denne generation S-Klasse fik også et to-zonet automatisk klimaanlæg, som kunne køre 20 minutter efter motoren blev slukket. Som noget helt nyt kom S-Klassen også med parkeringssensorer, som i denne Ugens fund kommer til syne via to antennelignende markører, der kører op, når bilen sættes i bakgear. Først i 1995 kom de mere nutidige parkeringssensorer med sonarteknologi til S-Klassen.
Denne Mercedes-Benz S500 Coupé blev naturligvis ikke den sidste S-Klasse, da vi i dag er på den fjerde generation efter W140-generationen. Alligevel er det et hyppigt diskuteret emne blandt kendere, om denne W140 generation i virkeligheden markerer enden på en særlig æra for S-Klassen.
S-Klassen i W140-generationen kaldes nemlig for den sidste overudviklede S-Klasse. Mercedes brugte, som fortalt, S-Klassen til at sætte nye teknologiske innovationer i verden. Derfor var udviklingsomkostningerne altid skyhøje og gjorde, at S-Klassen sjældent var en særligt indbringende model.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Boss Mercedes-Benz bygget af Porsche
W140-generationen, der blev bygget fra 1991 til 1998, rygtedes at have kostet Mercedes i omegnen af 1 milliard dollars at udvikle, hvilket omregnet efter inflation og i danske kroner svarer til svimlende 10 milliarder kroner. Udviklingsprocessen overskred nemlig budgettet af flere omgange. Dette endte med at koste Mercedes-kunderne penge, da W140-generationen endte med at koste hele 25 procent mere end sin forgænger.
En af hovedårsagerne til at budgettet skred, var fordi Lexus kom Mercedes i forkøbet. Lexus LS blev lanceret kort før S-Klassen i 1989 og var proppet med udstyr til en grad, hvor Mercedes ikke kunne være med. Derfor gik Mercedes tilbage til tegnebrættet, brugte endnu flere penge og forsinkede lanceringen med 18 måneder.
Budgetoverskridelser og forsinkelser er ikke ord, som de ordentlige tyskere synes om. Derfor kostede den nye S-Klasse Mercedes’ chefingeniør, Wolfgang Peter, jobbet. Herefter besluttede ledelsen i øvrigt, at S-Klassen for fremtiden skulle være en markedsdrevet bil frem for en ingeniørdrevet bil, som den hidtil havde været. Derfor blev W140-generationen den sidste S-Klasse, hvor ingeniørerne fik frie tøjler og tårnhøje budgetter.
Hvis denne Ugens fund springer dig i øjnene som noget, du ikke mindes at have set før, er det ikke så mærkeligt. Mercedes-Benz S-Klasse i W140-generationen blev nemlig hovedsageligt produceret som firedørs luksussedan, mens denne Coupé-variant er mere sjælden.
Nærmere bestemt blev der solgt 406.710 sedan-varianter af W140, mens der blev solgt mere beskedne 26.022 coupéer som denne Ugens fund. Hvis dette halvsjældne, overudviklede stykke ingeniørkunst skal blive dit, står den til salg hos Classic Motor Sales for 345.000 kr. Se den her, hvis ikke den er solgt.
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Hvem vil ikke gerne spare penge? I dette afsnit af Bilbasen Strøm bliver vi klogere på, hvordan du billigst får strøm på elbilen derhjemme.
VW Tayron er en forlænget Tiguan, der skal sælges i store dele af verden. Den byder på syv sæder og svarer i høj grad til den nye Skoda Kodiaq.
… afsløres først den 26. november, men ni finalister til finalefeltet er netop blevet fundet. Væsentlige elbiler som Hyundai Inster, Kia EV3 og Skoda Elroq er med i finalen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.