Test: Ny Porsche Panamera med særdeles aktiv undervogn
Få ting afslører, at der er tale om den nye Panamera. Men under huden gemmer sig et større batteri i plug-in varianterne og en ret vild undervogn.
Af: Simon Hallenslev / d. 14. januar 2020
Denne Ugens fund sælges af forhandleren Nordic Drive for svimlende 1.900.000 kr. Det virker, ved første øjekast, måske lidt voldsomt for en bil med 56 år på bagen. Det er dog kun indtil, man læser den udførlige beskrivelse, der er tilføjet til salgsannoncen, som du kan se her, hvis ikke bilen er solgt.
Som forhandleren selv skriver, har denne Porsche 911 nemlig potentiale til at blive kaldt den hellige gral inden for Porsche 911’ere. En betegnelse der betyder, at bilen ikke blot har et kæmpe investeringspotentiale, men også at den utvivlsomt er eftertragtet blandt velhavende Porsche-aficionados.
Men hvorfor? Vi kigger på historien bag denne sjældne Porsche 911.
Motor: B6 benzin, 1.991 ccm
Ydelse: 130 hk / 174 Nm
0-100 km/t: 8,7 sek.
Tophastighed: 211 km/t
Vægt: 1.080 kg
Pris: 1.900.00 kr.
Grunden til at denne Porsche 911 er så speciel, som den er, skal findes i bilens stelnummer. Det afslører nemlig, at bilen er fra Porsches såkaldte 300-serie, der betyder, at den tilhører den første produktionsserie af Porsche 911 nogensinde.
Den er med andre ord én af de første biler, der kunne kalde sig Porsche 911, og må derfor betegnes som en af grundlæggerne af det ikon, 911-modellen er blevet i dag. Det var dog ikke indtil for blot en håndfuld år siden, at den danske ejer af bilen opdagede, at der var tale om en helt særlig bil.
Som det fremgår af bilens historie, bliver bilen produceret d. 8. december 1965, hvor første ejer faktisk er Porsche selv. Herefter ryger den over Atlanten og bliver solgt til en Porsche-forhandler, hvor den lever et varmt og trygt liv helt frem til 1999.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Boss Mercedes-Benz bygget af Porsche
I 1999 kommer den på danske hænder. Bilen bliver stavret på et Mærsk-skib og sætter hjulene på dansk grund for første gang i København i maj 1999. I marts 2001 får den danske plader på efter et par år i garage.
Den danske ejer begynder herefter at køre de Københavnske gader tynde og bruger bilen som hverdagsbil. Ganske uvidende om, hvilken historie der ligger bag bilen. Det er først, når en Porsche-kender ved et tilfælde opdager, at der er tale om en original 300-serie, at ejeren bliver klar over, hvilken bil han kører rundt i.
Herefter beslutter ejeren sig for, at hans Porsche 911 fortjener en overhaling, når nu der er tale om en så speciel bil. I 2015 bliver bilen skilt ad, renoveret og genopbygget under kyndig vejledning af en Porsche-konservator, der sikrede, at det hele blev gjort efter de originale forskrifter.
Som om historien ikke er god nok allerede, gjorde man ved renoveringen et fund, der faktisk gør bilen endnu mere speciel. Motoren, der ligger i bilen, og har gjort det siden den trillede ud af fabrikken, er nemlig ikke den, man normalt ser i en Porsche 911 fra den første 300-serie.
Til at begynde med skrev vi, at det var Porsche KG i Zuffenhausen, der var bilens første ejer, og det er der en god forklaring på. Lige netop denne bil tog Porsche nemlig af samlebåndet til sig selv, fordi den skulle bruges som prototype for nye motordele.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Sjælden Ferrari er lidt af en legende
Motoren er derfor udstyret med en karburator fra italienske Weber, mens de andre Porsche 911’ere fra 1965 blev udstyret med karburatorer fra Solex. En beslutning der blev truffet af Ferdinand Piëch selv, fordi han havde en racerbil i støbeskeen. Et projekt, der senere blev til Porsche 904 Carrera GTS.
Den type Weber-karburator, bilen er udstyret med, blev også brugt i Ferrari Berlinetta Boxer og Lamborghini Miura. Karburatoren blev udstyret i 100 af Porsches 904 Carrera GTS racerbiler med stor succes. Faktisk fungerede det så godt, at Porsche allerede i 1966 skrotter Solex-karburatorerne til fordel for Weber og bruger dem helt frem til 1972, hvor de bliver erstattet af elektronisk benzinindsprøjtning.
Denne Ugens fund har med andre ord direkte præget, hvordan 911-modellen blev udviklet i dens spæde år. Og nej. Det er ikke en eftermonteret karburator. Med bilen følger nemlig et ’Porsche Certificate of Authenticity’, der er et originalitetscertifikat udstedt af Porsche selv.
Hvis vi skal være helt ærlige, så lavede Porsche faktisk en serie, der kom før denne 300-serie. Her blev bilen bare ikke kaldt 911 men 901, der egentlig var det modelnavn, Porsche havde tiltænkt, da projektet først blev søsat. 901-navnet måtte dog skrinlægges på grund af Peugeot.
Peugeot mente nemlig, at de i Frankrig havde rettighederne til alle modelnavne, der bestod af tre cifre med et 0 i midten, som eksempelvis Peugeot 504. I stedet for blot at døbe Porsche 901 noget andet i Frankrig, ændrede de modelnavnet fuldstændigt til 911, selvom de internt holdt fast i 901-navnet i mange år.
I alt nåede der at blive bygget 82 biler under modelnavnet 901. Herefter påbegyndte Porsche produktionen af biler under det nye modelnavn 911, hvor den første produktionsserie altså hed 300, som denne Ugens fund er fra. Forhandleren Nordic Drive har også en anden Porsche 911 fra 1965 til salg, der er sat op til historisk race. Den kan du se her, hvis ikke den er solgt.
Få ting afslører, at der er tale om den nye Panamera. Men under huden gemmer sig et større batteri i plug-in varianterne og en ret vild undervogn.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.