Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Af: Simon Hallenslev / d. 16. december 2021
Her på Bilbasen forsøger vi at besvare de mest stillede spørgsmål omkring elbiler. Alligevel er der ét tilbagevendende spørgsmål, vi møder igen og igen: Hvor langt kan en elbil køre, før batteriet skal skiftes ud? Det er et spørgsmål, der besvares bedst med erfaring, og erfaring har taxachaufføren Franz.
Det er ham, der sælger denne Ugens fund, en Tesla Model S, der er brugt som hyrevogn i Aarhus og omegn. Og hvad har den så kørt, hører jeg dig spørge? Intet mindre end 526.000 km! Kilometertallet er endda stødt stigende, da Franz er ude på sin daglige rute, da jeg får fat på ham i telefonen.
I denne artikel ser vi nærmere på Franz’ kilometerkriger, en Tesla Model S fra 2015, og spørger ham ind til rækkevidden, batterierne og det løbende vedligehold. Denne Ugens fund er til salg for 330.000 kr. og du kan se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Motor: To elmotorer
Batteri: 90 kWh
Ydelse: 700 hk / 931 Nm
0-100 km/t: 3,3 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Rækkevidde: 509 kilometer (NEDC)
Kørte kilometer: 526.000 km
Pris: 330.000 kr.
Det første spørgsmål, jeg stiller Franz, er det, som vi på Bilbasen selv bliver spurgt om så tit. Hvor længe holder batteriet? Hans svar er enkelt. Det holder endnu. Det eneste batteri, der er udskiftet på denne Ugens fund i løbet af de 526.000 km, den har kørt, er det gængse brugsbatteri på 12V. Elbilbatteriet er det samme.
SE OGSÅ | VIDEO: Hvor holdbart er en elbils batteri?
I den forlængelse følger selvfølgelig spørgsmålet om batteriets kapacitet og bilens rækkevidde efter de mange kilometer. Hvis ejeren Franz selv skal give et slag på tasken, vil han mene, at batteriet stadig har omkring 75% kapacitet.
Når juleglade kunder skal fragtes rundt i Aarhus, kan der mases omkring 240 km rækkevidde ud af det godt brugte batteri. Det er i kolde temperaturer med bilen fyldt, varme i kabinen og det elektriske taxameter koblet på, vel at mærke. Om sommeren ved varmere temperaturer vokser rækkevidden til omkring 330 km.
Det er rigeligt med rækkevidde til, at Franz stadig takker ja til kunder, der skal på langfart. Han har for nyligt haft en tur til både Hirtshals og Københavns Lufthavn fra udgangspunktet i Aarhus. Så længe kunden er indstillet på et kort ladestop på mellem 10-15 minutter ved en Tesla Supercharger, er der ingen problemer.
LÆS OGSÅ | Tesla har åbnet deres Superchargers – og der er allerede problemer
I denne forklaring klukker Franz lidt og forsøger ikke at virke skadefro. Ifølge hans forklaring matcher hans Tesla nemlig de rækkevidder, som hans kollegers nyindkøbte elektriske hyrevogne (fra andre bilmærker) kan præstere. Her er fordelen for Franz også, at hans opladning kan ske på de hurtige og pålidelige Tesla Superchargers.
Som en af de første Tesla Model S i Danmark, kommer denne Ugens fund desuden med fri opladning på de 12 Superchargers, der er fordelt rundt i Danmark.
At elbilbatteriet ikke er blevet skiftet ud i denne Ugens fund, er ikke ensbetydende med, at den er en mirakelmaskine. Der er løbende foretaget større udskiftninger, for at holde den nu seks år gamle Tesla Model S i tjeneste.
Den bagerste motor er blevet skiftet to gange i årenes løb. Første gang ved 115.000 km og anden gang allerede ved 180.000 km igen. To udskiftninger, der ifølge Franz skyldes den svingende byggekvalitet, som Tesla lagde for dagen i de første aftapninger af Model S. Gummipakningerne var simpelthen for dårlige, hvilket fik de interne, bevægelige dele til at irre.
LÆS OGSÅ | DUEL: Amerikanerkamp mellem Tesla Model Y og Ford Mustang Mach-E
Tesla opdaterer løbende deres produkter, og motorene er i dag bedre end dem, der blev smidt i bilerne i 2016. Efter det andet motorskifte, som naturligvis blev foretaget på garantien, har der ikke været problemer. Fabriksgarantien fra Tesla er desuden stadig gældende ved denne Ugens fund, og varer helt til november 2023 med ubegrænsede kilometer.
Den eneste udfordring ved at bruge en elbil som hyrevogn er ifølge Franz, at de er så lydløse som de er. Når man som ham har et stort problem med små, irriterende lyde, lægger man hurtigt mærke hvinende bremser og en knirkende undervogn. I særdeleshed, når man sidder bag rattet i 12 timer.
LÆS OGSÅ | 2022 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris
Derfor har denne Ugens fund for blot halvanden måned siden fået udskiftet en lang række sliddele i undervognen. Det blev en større udskrivning med nye toe links, bærearme, styrearme, styrekugler, bøsninger og så videre. Ganske enkelt for at sikre en knirkefri 12-timers arbejdsdag, som nu kommer dig til gode, hvis du køber denne Ugens fund.
Hvor mange gange når man at løbe helt tør for strøm i løbet af 526.000 km? Blot to gange – og det er ikke fordi, Franz lider af såkaldt rækkeviddeangst. Faktisk kigger han sjældent på rækkevidden, når han kører. Den bliver fyldt op, når den er flad, præcist som han ville have gjort, hvis hyrevognen var en klassisk, dieseldrevet Mercedes E-Klasse.
LÆS OGSÅ | 3x brugte elbiler til under 150.000 kr.
En af de gange, Franz har formået at køre bilen flad, skete på vej til en opgave sydpå. Rækkevidden blev ganske enkelt overvurderet, og de sidste syv procent røg hurtigere, end han troede. Bilen lukkede ned på en tilkørselsrampe bare 500 meter fra den Supercharger, han havde pejlet efter. Med hjælp fra en anden Tesla-ejer, fik Franz skubbet den 2.238 kg tunge Model S til standeren, og fik derfor den dags motion.
Den eneste grund til, at Franz sælger sin Tesla Model S fra 2015 er, at han vil have en ny. Han har udset sig en nyere brugt Tesla Model S, der skal agere arbejdshest, præcist som denne Ugens fund har gjort det pålideligt i nu seks år. Den nye Tesla skal give ham lidt længere rækkevidde til arbejdet – og gerne lidt flere kræfter også.
LÆS OGSÅ | DUEL: Er Polestar 2 elbilen, der kan vippe Tesla Model 3 af pinden?
Du kan derfor købe Franz’ Tesla Model S, der med sine 526.000 km er den elbil, der med længder har kørt længst på Bilbasen. Måske endda i Danmark? Den er sat til salg for 330.000 kr. med fabriksgaranti til november 2023 og fri opladning på Tesla Superchargers. Se bilen her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.