Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
TEKST Simon Hallenslev FOTO Mercedes PR
Den ikoniske G-Klasse er altid blevet betragtet som lidt af en kampvogn. Dét har Mercedes nu taget bogstaveligt – i hvert fald når det kommer til kampvægt. For med over 500 kg i mervægt fra en 116 kWh batteripakke kommer den i forvejen fedladne fætter op på i alt 3.085 kg.
Vægt er ingen fordel, når det kommer til off-roading. Heldigvis har Mercedes pakket den første elektriske G-Klasse med så meget moment og teknisk trylleri, at der alligevel bør være grobund for terræntosseri, præcist som modelnavnet forpligter.
Vi ser nærmere på den robuste elbil med det mundrette navn: Mercedes G580 med EQ Teknologi. Og ja, det er bilens officielle navn.
I velmagtsdagene før klimakrisen kunne Mercedes G-Klasse fås med 12 cylindre i G600. Nu kan den fås helt uden cylindre. Mercedes G580 med EQ Teknologi får i stedet en elmotor på hvert hjul, der i alt yder 579 hk (432 kW) og 1.164 Nm. Det er mere end G63 AMG, hvilket gør G580 med EQ Teknologi til den mest kraftfulde G-Klasse i folden.
Den elektriske G-Klasse er dog alligevel ikke helt den hurtigste med en acceleration fra 0 til 100 km/t på 4,7 sekunder. Den nye og V8-drevne G63 AMG gør det på 4,2 sekunder, og den er hurtigere, fordi den er 444 kg lettere end sin elektrificerede søster.
Er man G-Klasse connoisseur, kan man trøste sig med det faktum, at der ikke er foretaget ukurante krumspring for at spare vægt i G580 EQ. Den er nemlig stadigvæk bygget på en robust chassisramme, præcist som G-Klassen altid har været.
Uden fysiske aksler at lave differentialer på, har Mercedes dog været nødt til at tænke kreativt. Når terrænet bliver rigtigt udfordrende, er det således virtuelle differentialespær, der tages i brug. Og det er faktisk ikke så skidt til off-road, skal man tro på Mercedes selv.
Elmotorerne har altid sit fulde moment til rådighed og kan, ved hjælp af ny EQ-teknologi, bruge det på præcist de hjul, der har brug for det. Med såkaldt Torque Vectoring sender systemet kræfterne rundt mellem hjulene på en brøkdel af et sekund. Systemet låser og fordeler kræfterne, så det passer til underlaget – og endda helt automatisk uden inputs fra føreren.
Mercedes lover dertil en imponerende vadedybde på 850 mm, hvilket er 150 mm mere end en benzindrevet G-Klasse. Der er også 250 mm frihøjde, til- og frakørselsvinkler på henholdsvis 32 og 30,2 grader samt evnen til at bestige opkørsler på hele 45 grader.
Enhver kan se på en G-Klasse, at aerodynamik ikke er spidskompetencen. Faktisk er Lego-formen så udpræget, at G-Klasse altid har været begrænset til 240 km/t i tophastighed, selvom de glubende benzinmotorer sagtens kan klare mere. Den elekriske G-Klasse begrænses til 180 km/t.
I Mercedes G580 med EQ Teknologi gør den alt andet end aerodynamiske form mere ondt på rækkevidden, end den gør på topfarten. Trods et massivt batteri på 116 kWh, er den officielle rækkevidde ikke længere end 473 km efter WLTP-standard.
Det er ikke som sådan en kort rækkevidde, men det er heller ikke mange kilometer fra et så stort batteri. Forbruget lyder på 27.7 kWh/100 km, hvilket forklarer det hele. De kommende ejere kan dog trøste sig med, at strømmen kan hældes tilbage på bilen med 200 kW DC-opladning.
En G-Klasse har aldrig været en billig bil, og det bliver G580 med EQ Teknologi heller ikke. Den kommer til at starte i 142.000 Euro, hvilket, med danske afgifter, bliver i omegnen af 1,3-1,5 mio. kr. Det er dog selvfølgelig uden ekstraudstyr, som hurtigt gør den endnu dyrere.
Den allerførste Edition One får alt hvad remmer og tøj kan holde i udstyr, og den bliver mindst en halv million dyrere. Hvis ikke prisen afskrækker dig, kan du bestille din elektriske G-Klasse nu og have den i carporten allerede efter sommeren.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.