Test: Er Cupra Born VZ den elektriske tids GTI?
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Video: Anders Berner | Dato: 22. oktober 2021
Samme uge som Bilbasens Simon Hallenslev proklamerer, at Hyundai Ioniq 5 er den bedste elbil til folket, melder Kia deres nye EV6 klar til Danmark. De to elbiler deler meget af deres teknik og starter prismæssigt tæt på hinanden – så er der overhovedet nogen forskel?
LÆS OGSÅ | TEST: 5 grunde til at Hyundai Ioniq 5 er den bedste elbil til folket
Ja! Forud for den danske lancering fik Anders Berner muligheden for at køre den nye, elektriske Kia EV6, og det store spørgsmål bliver naturligt, om den er bedre end den i forvejen fede Hyundai Ioniq 5?
Det vil Berner søge at svare på i denne video. Til at hjælpe sig har han Henrik Dreboldt, og sammen går de Kia EV6 efter i sømmene, og løbende vil de sammenligne med den nært beslægtede Hyundai Ioniq 5. Hvilken vælger du?
Motor: Elektrisk
Batterikapacitet: 77,4 kWh
Ydelse: 229 hk / 350 Nm
0-100 km/t: 7,5 sek.
Tophastighed: 185 km/t
Rækkevidde: 528 km
Pris: 349.900 kr.
(EV6 fås fra 324.900 kr.)
Som du kan høre, er både Berner og Dreboldt ganske begejstrede for Kia EV6, og selvom den ikke er markant anderledes fra Hyundai Ioniq 5, kryber den sig alligevel foran på et par parametre. Spørgsmålet i den udstrækning bliver så hvilke parametre, der betyder noget for dig, og hvilken du bør vælge? Kia EV6 eller Hyundai Ioniq 5?
Start udenfor med det helt lavpraktiske: Hvilken bil er pænest i din optik? Der er ingen rigtige eller forkerte svar på design, men som du kan høre på Berner og Dreboldt, finder de Hyundai Ioniq 5 flottest. Det næste parameter er plads og praktik i kabinen, og her kryber Ioniq 5 sig foran. Pladsen er smartere udnyttet end i EV6, og i Ioniq 5 får du en my mere hoved- såvel benplads.
LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris
Kia EV6 tager til genmæle på affjedringen. For selvom Ioniq 5 er fint komfortabel, er den sat slappere op end i EV6, hvor Kia har bedrevet deres egen opsætning af undervogn og affjedring. Kia EV6 er ikke alene mere komfortabel men også mere harmonisk sat op. Ingen af de to vinder prisen for ‘Mest Indlevende Køreoplevelse‘, da de begge er udstyret med intetsigende styretøj.
Hvis ikke udseende, praktik eller undervogn har afgjort det for dig endnu, kan rækkevidden og opladningen måske. For selvom EV6 og Ioniq 5 deler teknik, har Kia syslet lidt med tingene. Batteriet i EV6 er nemlig en smule større end det i Ioniq 5: 77,4 kWh mod 72,6 kWh. Det betyder, at EV6 som Long Range med baghjulstræk har en rækkevidde på 528 km, mens en tilsvarende Ioniq 5 har 485 km i rækkevidde. Også kapaciteten for lynopladning er hævet fra 221 kW i Ioniq 5 til 233 kW i EV6.
Er du blevet klogere på, hvilken du vil vælge?
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.