Blogbillede
Video
11. februar 2022

VIDEO: Sådan får du mest bil for pengene

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

De moderigtige crossovers er ofte for dyre – for de samme penge kan du få meget mere og bedre bil. Se bare når Berner sammenligner en Toyota Yaris Cross med en Skoda Octavia.

Video: Anders Berner / Dato: 11. februar 2022

Toyota Yaris er blevet taget ekstraordinært godt imod, siden den blev lanceret i 2020. Den økonomiske og velkørende økobil blev kåret som Car of the Year i Europa 2021 og endte ligeledes som finalist til Årets Bil i Danmark 2021.

Den bølge vil Toyota gerne ride lidt længere på. Derfor har de introduceret en crossover-udgave af den populære minibil, som er højere, længere og mere rummelig – men gør dét Toyota Yaris til en bedre bil?

Det mener Anders Berner ikke! Hør hvorfor i denne video.

Video

Når Toyota tør

Toyota Yaris er lidt et multitalent. Selvom Berner ikke har meget tilovers for den højbenede Yaris Cross, har han for bare et par år siden kaldt en anden Yaris-variant for noget af det sjoveste, han nogensinde har kørt.

Når Toyota tør, kan de nemlig forvandle en snusfornuftig økoslæde som Yaris til noget helt ekstraordinært. Det gjorde, da de lancerede GR Yaris i slutningen af 2020 og fejede benene væk under både Berner og resten af redaktionen.

Toyota GR Yaris modtog megen ros fra en forenet international motorpresse, og opskriften bag den underholdende lommeraket er stik modsat den, Toyota har brugt til Yaris Cross. GR Yaris er nemlig både 45 mm lavere i undervognen, 91 mm lavere i taglinjen og 60 mm bredere over hofterne.

Så hvorfor laver Toyota en høj version, når de ved, at en lav version kører bedst? Det gør de fordi, vi vil have det. SUV’er og crossovers står for næsten halvdelen af det samlede bilsalg i både Danmark og Europa. Så længe statistikken ser sådan ud, laver Toyota (og alle de andre) høje biler.

Derfor kæmper Berner en indædt kamp mod de højbenede biler. Så vi kan få flere velkørende biler som GR Yaris og færre fjollede crossovers som Yaris Cross.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen