Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Tekst: Simon Hallenslev | Video: Anders Berner | Dato: 21. februar 2020
Hemmeligheden findes i køreegenskaberne. Selvom VW T-Roc R i princippet bare er en VW Golf R på stylter, så har den noget karakter, som den populære Golf mangler: En fantastisk dynamik mellem motor, gearkasse og undervogn.
Idéen om en crossover GTI er som helhed åndssvag, da gode køreegenskaber som oftest er tæt forbundet med et lavt tyngdepunkt. Men i T-Roc R har VW fundet opskriften på en sjov crossover.
Faktisk er den så sjov, at den ikke alene er en højbenet GTI, som den ellers kræsne Anders Berner ville køre til hverdag. Den er også så sjov, at den slår en forhenværende mester i køreegenskaber; BMW M135i. Se videoen og hør hele anmeldelsen af VW T-Roc R herunder.
Det er højest sandsynligt ikke gået din næse forbi, at den nye generation BMW 1-Serie har fået forhjulstræk i husmandsversionerne – udelukkende fordi det er nemmere og billigere at producere. Problemet er bare, at baghjulstrækket var et af 1-Seriens karakteristika.
Den foreløbige topmodel, M135i, har firehjulstræk. Bag rattet kan du desværre bare mærke, at BMW er født som en forhjulstrækker, der får lidt hjælp af baghjulene.
SE OGSÅ | Vild med V8: Berner og Sommerlund er fan af hver sin 8-cylindret BMW
I den sidste generation 1-Serie, havde topmodellerne en lækker lyd, der gjorde, at du vidste, der var tale om en BMW fra lang afstand. Til sammenligning lyder den nye BMW M135i noget kastreret.
Berner er heller ikke tilfreds med gearkassen, der er for langsom set med BMW-briller. Trods der er monteret et differentialespær på forakslen, skal du også forberede dig på, at M135i rykker i rattet under accelerationer – præcist som en forhjulstrækker gør det.
Motor: 4-cylindret turbobenzin
Ydelse: 306 hk / 450 Nm
0-100 km/t: 4,8 sekunder
Tophastighed: 250 km/t
Brændstofforbrug: 12,0 km/l (WLTP)
Pris: Fra 622.305 kr
Motor: 4-cylindret turbobenzin
Ydelse: 300 hk / 400 Nm
0-100 km/t: 4,8 sekunder
Tophastighed: 250 km/t
Brændstofforbrug: 11,8 km/l (WLTP)
Pris: Fra 554.995 kr.
Trods kritikken, er det alligevel BMW M135i, du bør købe og hvorfor, finder du svaret på i kabinen. Den bayerske byggekvalitet ganske enkelt uovertruffen, og BMWen er bare et dejligt sted at opholde sig.
Det samme kan desværre ikke siges om VW T-Roc, hvor kabinen – ligesom i husmandsversionerne – stadig er beklædt i det tarveligste plastik. Hvis plastikken så blev opvejet af en lav pris, kunne det måske gå an. Men det gør den ikke!
LÆS OGSÅ | Test: Ny BMW 1-Serie kan mere end den gamle
Begge biler er meget dyre. At en topmodel fra BMW uden ekstraudstyr koster 620.000 kr., er måske ikke så unormalt. Men at en T-Roc kan koste 637.000 kr. er anderledes uhørt, særligt fordi kabinekvaliteten ikke følger med prisen. Det gør den trods alt i BMW.
Hvis Berner stod med den slags penge i hånden, ville han i sidste ende ikke købe nogen af dem. Det er fordi, du kan købe en rigtig sjov BMW på Bilbasen til væsentligt mindre. Se udvalget af sjove BMW 1- og 2-Serie på Bilbasen lige her.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.