juni 11, 2021

VIDEO: Kan denne franske DS 9 banke tyskerne?

Der er en ny franskmand i byen! Det er hverken en mikro- eller minibil men derimod en fuldfed luksussedan, der skal kæmpe mod tunge tyskere som BMW, Audi og Mercedes. Kan DS 9 klare det? Berner finder ud af det, her.

Video: Anders Berner  | Dato: 11. juni 2021

Langt de fleste danskere kigger mod Tyskland, når der skal vælges premiumbil.  Audi A6BMW 5-Serie og Mercedes-Benz E-Klasse sidder tungt på magten, når det kommer til lækre luksussedaner.

Sidst Citroën havde et lod i denne luksuspulje var det med Citroën C6, og den var … lad os bare sige knapt så succesfuld. Peugeot har også senest prøvet med 607 og Renault med Velsatis — begge uden samme succes, som tyskerne har formået igen og igen, år efter år.

Hvad skal DS 9 kunne for at knække tyskerne? Det finder Berner ud af, når han tager den nye luksusfranskmand under kyndig behandling.

 

DS 9 E-Tense

Motor: R4, 1.598 ccm + el

Ydelse: 225 hk / 360 Nm

0-100 km/t: 8,3 sek.

Tophastighed: 240 km/t

Forbrug: 66,6 km/l

Rækkevidde på el: 48 km

Startpris: Ca. 500.000 kr.*

Den franske Jazz-lounge

Som Berner påpeger, kan det måske diskuteres, om DS 9 i virkeligheden er henvendt en anden målgruppe end os tyskerglade pølsedanskere, når man ser på bilens ydre. Det er dog svært at diskutere kabinen i DS 9, der er sat op som var det en fransk Jazz-lounge.

Den største udstyrsvariant af DS 9 hedder på ægte fransk facon Opéra. I den får man blandt andet bourgognerødt nappalæder all-over, et håndsyet læderrat og rigtige stikninger i læderet samt et velspillende lydanlæg fra franske Focal. Der er sågar et ur fra franske B.R.M. i midten af instrumentbordet.

LÆS OGSÅ | Første test: DS 9 er et nyt, fransk flagskib

I kabinens forreste halvdel er der ikke en finger at sætte på kvaliteten, som pakker mere velduftende læder end de tyske konkurrenter. På bagsædet begynder plastmaterialerne at dukke op hist og her, men det finder man også i en Audi A6.

Det lader lidt til, at DS regner med, at kineserne er mindre tech-kræsne end danskere og europæere. For på infotainmentfronten bliver DS 9 slået med længder af Mercedes-Benz’ MBUX-system og BMWs iDrive system. Det er halvsløvt og betydeligt mindre intuitivt, og det pynter ikke, at bakkameraet er hentet fra en Peugeot 208, som på skærmen gengiver et grynet billede, af hvad der er bag dig.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS