november 4, 2022

Video: Bag om Årets Bil i Danmark 2023

Årets Bil i Danmark er blevet kåret i mere end 50 år. Men hvad foregår der egentlig, når der skal kåres? Bilbasen Guide tager dig med til kåringen.

TEKST & VIDEO: Morten Bek

Det startede i 1968 med kåringen af Ford Capri. Den frække Ford blev den første Årets Bil i Danmark 1969, og siden har kåringen fundet sted hvert eneste år.

Årets Bil i Danmark er et stort setup med mange deltagere – og mange af de seneste bilmodeller. Det foregår hvert år i efteråret, hvor vinderbilen udpeges blandt alle de nyeste biler. Kåringen afholdes i efteråret, men titlen gælder altså for det efterfølgende år.

LÆS OGSÅ | BMW i4, MG4 og Nissan Ariya med i finalen til Årets Bil i Danmark 2023

Det er foreningen Danske Motorjournalister, som står bag kåringen, og for at være med til at kåre Årets Bil, skal man være motorjournalist og arbejde med biljournalistik i sit daglige arbejde.

Men hvordan gør motorjournalisterne, og hvad er det for biler, der kan være med i kåringen? Bilbasen Guide tager et kig ned i motorrummet.

Hvad med de andre lande?

Der er en lille Toyota, en meget stor BMW, en frisk og funky Volkswagen og en prisbillig MG. 50 testbiler er samlet omkring FDM Jyllandsringen i Resenbro, en lille by tæt på Silkeborg.

SE OGSÅ | Årets Bil i Danmark 2023: Bliver det (igen) en elbil?

Årets Bil i Danmark 2023-kåringen skal ende med syv finalister, som til sidst bliver til en enkelt vinder. Årets Bil i Danmark 2023. Der er biler i næsten alle kategorier – i alt 19 nye bilmodeller, hvoraf de fleste står i 2-3 eksemplarer til fri afbenyttelse for motorjournalisterne.

Over to dage tester juryen alle de nye biler. Primært på offentlig vej, men i nogle tilfælde også på Jyllandsringens snoede asfalt. Der er 20 jurymedlemmer – deriblandt fire fra Bilbasen – som hver for sig finder de syv finalister – og i sidste ende vinderen.

LÆS OGSÅ | Der ER noget, der hedder Årets Bil i Verden

Jurymedlemmerne kan stemme, som de vil. Der er ingen krav til favoritternes pris, drivlinje, klasse eller noget som helst andet. Men som mere end 50 års historie viser, så er det ikke biler som den første Årets Bil i Danmark – Ford Capri – der vinder. Det er praktiske, fornuftige og folkelige biler.

Vinderen af titlen som Årets Bil i Danmark 2023 offentliggøres den 30. november.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS