marts 8, 2022

Video: Tips og tricks til at spare på de dyre dråber

Høje priser for at tanke op – men du kan modvirke det ved at gøre nogle simple ting. Spar på brændstoffet med nogle få greb, så du holder prisen nede.

Tekst & video: Morten Bek / d. 8. marts 2022

Krigen i Ukraine er på enhver tænkelig måde en sørgelig begivenhed, og den påvirker millioner af mennesker. Krisen spreder ringe i vandet, og den når også frem til danskerne og deres pengepung. Priserne på mange ting vil stige, og et sted, hvor det kan aflæses meget hurtigt, er priserne for brændstof.

LÆS OGSÅ | Op mod 4.000 biler fra Bentley, Lamborghini og Porsche på havets bund

En liter benzin er lige nu over 16 kroner i listepris, og de mest dystre forudsigelser siger, at 20 kr. er inden for rækkevidde. Det er tid til at spare.

Men i stedet for at køre mindre og tanke færre liter, som især for de danskere, som kører langt, kan påvirke hverdagen negativt, så spar på brændstoffet ved at ændre vaner: Med simple greb kan du påvirke dit forbrug ret markant.

Små greb betyder meget

Hvis du kører 95 km/t på landevejen og 140 km/t på motorvejen, og du altid gasser op, som om du havde røvet en bank, så er du selv ude om det. Dit brændstofforbrug er højt, og det er meget højere, end det behøver at være.

Det kan være, det ikke har betydet så meget, at du skal tanke ofte. Men priserne på benzin når nye højder, og det høje forbrug koster dyrt.

Men selv hvis du er typen, der ikke har så travlt, så er det en god idé at se nærmere på, om du kan gøre noget for at presse forbruget i bund – og spare din økonomi for overforbrug af de dyre dråber.

SE OGSÅ | Har forbrændingsmotoren en fremtid?

Det starter allerede før du kører af sted. Kig i bagagerummet, tjek dæktrykket. Når du kører, så hold øje med trafikken og vær blid ved speederen. Det kan betale sig.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS