Skærmbillede 2018-07-17 kl. 16.31.37
Test og anmeldelser
20. juli 2018

Video: Berner banker gumpetung GTI fra Mini og finder fede alternativer

Anders Berner

Der er ikke meget Mini over en bil, der nærmest vejer det samme som en skolebus. Men der findes stadig alternativer, som kan få det store smil frem.

Af: Anders Berner / d. 20. juli 2018

På papiret sår den ellers lige i skabet. En to-liters motor med turbo, 231 hestekræfter, firehjulstræk og så har den det bedste styretøj i hele BMW-Mini-koncernen.

Men det overskygger ikke, at bilen har to helt store problemer. Det ene ligger i navnet: Mini – Clubman – John Cooper Works – All4. Det betyder, at den er længere, har en større motor og er udstyret med firehjulstræk. Alt sammen ting der gør, at bilen bliver tung.

Og det kan faktisk blive endnu værre. I videoen herunder har jeg fundet en Mini, der vejer det samme som en skolebus. Næsten i hvert fald. Til gengæld har den en smart løsning, der gør den til en fest, du ikke havde set komme.

Priser på Mini Clubman JCW

Det andet store problem er prisen. Normalt brokker jeg mig ikke over priser på biler, fordi det ofte handler om, at afgifterne er så vanvittige i Danmark, men denne gang holder jeg mig ikke tilbage. Se med i videoen herunder.

TIL SALG: Søg efter Mini på Bilbasen

Video

Man kunne måske godt tro, at der ikke findes en Mini efter min smag. Men det gør der. Jeg er vild med den gamle Mini. Men det kan også sagtens være en ny Mini, som bare ikke er “Maxi-Mini”.

Mini Cooper Cabriolet er en ægte Mini

En 3-cylindret motor på 136 hestekræfter lyder latterligt, men i Mini Cabrio er det en suveræn lille motor. Den lider lidt under, at taget er skåret af, men den er stadig en fornøjelse at køre på de små veje.

SE OGSÅ: Kør sidelæns, når du vil: Video-test af BMW M240i

Det er en Mini. En ægte Mini.

Hvis du vil have fingrene i sådan én, kan du enten købe en ny fra 322.300 kroner. Du kan også søge blandt 50 brugte af slagsen på Bilbasen. Vil du hellere have fast tag over hovedet, er udvalget noget større. I skrivende stund er der mere end 300 brugte Mini’er til salg på Bilbasen.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen