Skoda Kodiaq RS
Test og anmeldelser
12. april 2019

Berner skyder super-Skoda af

Anders Berner

Den har absurd meget plads til familien. Og samtidig er den så hurtig og velkørende, at den har slået rekord på Nürburgring. Her tager Anders Berner dig med en tur bag rattet på Skoda Kodiaq RS.

Video: Anders Berner | Dato: 12. april 2019

Den er komfortabel. Den er støjsvag. Den er lynhurtig. Og så har den et forbløffende godt styretøj. Ja, Skoda Kodiaq RS er kort sagt en bil, der leverer på et rigtig højt niveau.

Med en opstrammet undervogn, permanent firehjulstræk og 240 hestekræfter har Skoda gjort den ellers lidt gumpetunge Kodiaq til en hæderlig køreoplevelse. Men selvom bilen i RS-udgaven er bygget til at gøre chaufføren glad, så er der rigelig mulighed for også at gøre dine passagerer glade.

Masser af plads og praktik i Skoda Kodaiq RS

På anden sæderække har du eksempelvis både almindelig 230 volt-stik sammen med 12 volt og USB-indgang, så ungerne altid kan være passiviserede af telefoner og tablets med fuld strøm på.

På bagsædet er der desuden så meget plads, at uanset hvor langt du som chauffør kører dit sæde tilbage, så har du ikke en chance for at smadre knæskallerne på personen bag dig.

Under motorhjelmen gemmer Skoda Kodiaq RS en firecylindret dieselhakker. Men det kan man mildest talt ikke høre, når en særlig anordning i udstødningen aktiveres. Se og hør det lige her:

Video

Priser på Skoda Kodaiq

Det store monster af en familiebil kan anskaffes fra lige under 400.000 kroner. Til den pris får du en 1,5-liters benzinmotor, som trods sin meget beskedne størrelse leverer hæderlige 150 hestekræfter. Automatgear er desuden altid standard i Skoda Kodiaq uanset variant.

Den hurtige RS er blot en blandt flere Kodaiq-varianter i modelprogrammet, som desuden rummer Style, Sportline og Adventure. For cirka 15.000 ekstra kan du få to ekstra sæder bagi, så store SUV kan rumme syv personer.

Vælger du en Skoda Kodiaq RS, begynder prisen ved 657.000 kroner. Men her får du til gengæld også en solid liste over standardudstyr med i prisen.

Du kan se alle priserne på Skoda Kodiaq her.

Brugt Skoda Kodiaq til salg

Selvom RS-udgaven er en ny variant i Danmark, har Kodiaq eksisteret i flere år efterhånden. Der således mere end 30 brugte eksemplarer til salg på Bilbasen, som begynder ved priser fra under 400.000 kroner. Du kan se de brugte Skoda Kodiaq på Bilbasen her.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen