Skoda Kodiaq
marts 2, 2018

Syv sæders eventyr: Derfor er Skoda Kodiaq gal og genial i sneen

De store vinterdæk er fundet frem, og offroad-mode er aktiveret på denne tur, hvor vi sender den store Skoda Kodiaq på opdagelse i de svenske skove. Kom med!

Af: Esben Skrumsager  / d. 2. marts 2018

Argh. Fuck. Jeg når knapt nok ud af indkørslen hos forhandleren, før jeg får lyst til at parkere bilen, kaste nøglerne ad helvede til og lade det hvide skrummel stå i vejkanten. Hellere gå end at køre i en Skoda Kodiaq. Styretøjet efterlader jo ikke meget mere respons end en udslidt bus, og den ekstremt bløde undervogn er allerede ved at gøre mig køresyg. Og det er vel at mærke på trods af, at jeg selv sidder bag rattet.

Det her er en skidt start på en mere end 1000 kilometer lang tur til Nordeuropas største skiområde, Sälen i Sverige.

Jeg når hjem uden at kaste op og begynder at pakke bilen til den forestående tur. Allerede nu begynder jeg at bløde lidt op overfor det store lokum. Jeg piller hjulene af barnevognen. Men det er mere af rutine end egentlig nødvendighed, for det 720 liter store bagagerum synes alt-ædende. Kufferter, kasser og en kælk til sønnike ryger samme vej som barnevognen, og med et tryk på bagklappen lukker den i uden at kny.

Det kan godt være, jeg synes min BMW 3-serie er en markant mere dynamisk køreoplevelse, men det her er uden tvivl den nemmeste ferie-pakning af en bil, jeg nogensinde har oplevet. Måske er den ikk’ så ring’ endda, sådan en Kodiaq?

Verdens sløveste genvej

Det er oplagt at spare på kilometerne bag rattet – særligt med et lille barn på bagsædet. Så vi snupper Oslo-færgen. Du ved, det sejlende svar på Jensens Bøfhus. Det er i hvert fald min fordom, før vi kører ombord.

Det tager timevis alene at få den nordsjællandske kyst ud af syne. Og med en maksimum-hastighed, der på land formodentlig ikke ville være nok til en fartbøde i en by-zone skal jeg lige væbne mig med tålmodighed.

LÆS OGSÅ: Elektrisk roadtrip: Sådan er det at køre på skiferie i en Tesla

Men da vi putter bettemanden i kahytten efter et nogenlunde hæderligt måltid, giver det hele meget god mening. Det kan godt være, det går langsomt, men vi bevæger os, mens vi sover, og når vi vågner, er vi i Norge. Så det er umiddelbart et fint bud på, hvad der kan betegnes som verdens sløveste genvej.

Ohøj Oslo og en snedækket smagsprøve

Allerede da vi kører i land i Oslo, kan jeg mærke, at jeg befinder mig bedre bag rattet på Skoda Kodiaq. Den vokser sgu på mig. Måske var en del af årsagen til det dårlige førstehåndsindtryk, at jeg skiftede direkte fra min relativt lave og faste BMW med et tungt styretøj til det tjekkiske monstrum?

De godt og vel tre timers kørsel fra Oslo til Sälen byder i første omgang på en masse motorvej. Her begynder jeg efterhånden at sætte pris på den bløde affjedring og det slatne styretøj. Det går jo alligevel bare ligeud. Men særligt på den sidste times kørsel, som foregår på usaltede og snedækkede veje, giver Skoda Kodiaq en fin smagsprøve på, hvad den kan. Udsynet fra den høje siddeposition er glimrende, og firehjulstrækket sørger for fornemt vejgreb.

Temperaturen daler i takt med at højdemeterne stiger. Kort før den svenske grænse påstår bilens termometer, at der er -19 grader udenfor. Fy for pokker. Bag rattet mærker jeg dog intet til den bidende frost, og bilen fortsætter ufortrødent.

LÆS OGSÅ: 3 fede vinterbiler for hele familien til 200.000 kroner

Vi ankommer planmæssigt til hytten ved Hundfjället i Sälen, men det er altså ikke slutningen på den her historie. For hvor går grænsen for sådan Skoda Kodiaq? Det har vi jo slet ikke fundet ud af endnu.

Af banen, af banen – her kommer bjørnen!

Løjperne er lukkede på grund af sne. Der er ironisk nok simpelthen for meget af den. Det var en skam. Men når man ikke kan bruge tiden på at brække sine ben med ski under fødderne, hvad så? Jeg benytter anledningen til at tage på opdagelse i snedriverne. Vel at mærke i den hvide Kodiaq.

Som vi jo alle ved, er Kodiak (altså med K) navnet på en af de mest udbredte bjørne-arter i verden. Den brune Kodiak-bjørn er sammen isbjørnen den største nulevende bjørneart.

Og nej, det her skal ikke udvikle sig til et zoologisk studie, men på samme måde som det brune rovdyr er dens benzindrevne navnebroder skabt til at kunne gå sine egne veje udenfor asfaltens hvide striber. Som sagt så gjort.

Indkørslen til den lille sidevej er nærmest ikke til at få øje på. Sneplovene på den store landevej har formet en meterhøj barriere ud mod rabatten. Men sidevejen er der. Det siger navigationen. Godt nok står der et skilt, som viser, at den er spærret. Men hva’ pokker. Jeg kan jo bare vende om, hvis det er tilfældet. Tænker jeg.

Kodiaq trækker komfort-trumfen

Med et tryk på ”offroad” kan jeg mærke, hvordan bilen hæver sig under mig, og et drej på en anden knap sætter bilens stabilitetsprogrammer i sne-mode. Jeg triller et par meter tilbage. Det er nok ikke dumt med lidt tilløb.

SE OGSÅ: TV: Hverdagsbiler i duel – gammel Skoda mod spritny Hyundai

Det er dog ikke nødvendigt. Med den øgede frihøjde er det ingen sag at krydse snedriverne i rabatten, og firehjulstrækket holder bilen på rette spor. Vejen drejer til højre og så til venstre. Landevejen er nu ude af syne, og jeg begiver mig ind i skoven på den jomfrueligt uberørte grusvej, som på denne strækning er dækket af omtrent 30 centimeter sne. Det går strålende!

Bilen sejler blødt gennem sneen. Her er det fuldstændig ligegyldigt, at styretøjet ikke giver nogen form for respons. Tværtimod sørger den bløde undervogn for at skåne ryggen mod de værste hårde stød, når de usynlige huller i den formodentlig temmelig grove vejbelægning slår tilbage.

Mængden af sne tager til. Det vælter ned. Jeg nærmer mig, hvad der må være toppen af mindre bjerg. Det er svært at se, men den tætte bevoksning på begge sider hjælper med at holde kursen. Selvom jeg har øjnene rettet stift mod det, der må være vejen, kan jeg ane ud af øjenkrogen, at ikke alt er, som det burde være.

Overmodig offroad-erfaring

Instrumentbrættet begynder at lyse op som en lyskæde på et juletræ. Det er samtlige af bilens assistentsystemer, der efterhånden sat ud af kraft. Både blindvinkelsensorerne i sidespejlene, kameraet på bagsmækken og radaren til den adaptive fartpilot er dækket af så store mængder sne, at de har givet op.

LÆS OGSÅ: Stop hysteriet: Dieselbiler er ikke forbudt i tyske byer 

Sprinklervæsken er også ved at slippe op. Sneen smelter på forruden og sætter sig som is på viskerbladene, så det er nødvendigt at lade den is-bekæmpende sprinklervæske flyde i en lind strøm fra dyserne. Jeg tvivler dog ikke på min firehjulede følgesvend. Næ nej. Skoda Kodiaq er en bil, der giver mig tro på, at vi nok skal klare det. Det er en bil, der giver en stærk oplevelse af selvsikkerhed.

Måske lige lovligt meget?

Jeg passerer en stor bom. Den står åben, men det er formodentlig den, der kunne have været lukket, hvis man skulle tro skiltet ved vejens indkørsel. Herfra går det ned ad bakke. Driverne er langt større på denne side af bjerget, og på flere strækninger må snedybden nærme sig en meter. Puddersneen vælter op over forruden og gør det nærmest umuligt at se ud.

LÆS OGSÅ: Brugtduel: VW Passat vs Skoda Superb

Det går stejlt nedad nu. Den tjekkiske bjørn pløjer sig videre gennem masserne godt hjulpet på vej af tyngdekraften. Jeg begynder at kunne ane lyset fra en stor vej, så jeg slækker lidt på speederen. På den anden side af vejen ser ud til at være en flod. Jeg planter min størrelse 47 på bremsen, men der sker forsvindende lidt. Pedalen vibrerer som et tydeligt tegn på, at ABS-systemet kæmper en brav kamp. Men lige lidt hjælper det.

Firehjulstræk gør ingen forskel

Hvis jeg et øjeblik havde glemt det, bliver jeg her mindet om, at firehjulstræk absolut ingen fordele har, når det handler om at bremse. Vejen – og den bagvedløbende flod – nærmer sig alt for hurtigt. Bilen forsætter med uændret hastighed og kurs på det spejlglatte underlag.

Jeg skrider ud på den delvist oplyste vej. Heldigvis er der ingen andre, der har været (over-)modige nok til at bevæge sig ud i det her vejr, så jeg risikerer trods alt ikke at blive torpederet fra siden, idet jeg ufrivilligt passerer tværs over vejen.

Asfalten under sneen hjælper dog på vejgrebet, og med forreste hjulsæt i rabatten stopper bilen endelig helt op. Ingen skade sket, men indrømmet; det her var for meget af det gode. Jeg blev for selvsikker bag rattet.

Ro på den indre sne-djævel

Turen tilbage til hytten foregår ad de større veje, hvor sneplovene sikrer fremkommeligheden. Men på trods af den lettere nervepirrende oplevelse er jeg ikke skræmt.

Det kan godt være, Skoda Kodiaqs selvsikre kørestil kan bringe offroad-djævlen frem i én, men jeg har nydt hvert et sekund på de snedækkede veje i Sverige.

Hvis du også har mod på at tage på eventyr i en Skoda Kodiaq, kan du finde adskillige til salg på Bilbasen.

Esben mener…

Er du vimmer, hvor har den store Skoda Kodiaq taget mig med storm. Det kan godt være, jeg fik den galt i halsen fra begyndelsen, da jeg ikke var forberedt på så lav dynamik, som det store skrummel byder på.

Men lige så forfærdelig, som jeg synes den var i begyndelsen, lige så fabelagtig en kompagnon var den på en tur, hvor hverken den massive skiferie-oppakning eller de vanvittige vejr-forhold for alvor kunne slå den ud af kurs. At man så kan blive lullet ind i en selvsikker forestilling om, at der ikke var nogen grænser for dens formåen må man som chauffør nok tage på egen kappe.

I sidste ende må jeg bare sige, at ”bjørnen” fik mig, min familie og al vores bagage meget sikkert og relativt komfortabelt gennem snemængder, hvor de fleste andre biler ville have givet op for længst, og det vægter trods alt højere end køredynamik. Specielt i en bil som Skoda Kodiaq.

INSPIRATION: Søg efter Kodiaq-modeller til salg på Bilbasen

Skoda Kodiaq

– pris og specifikationer

Motor: 2,0 TSI (benzin)
Ydelse: 180 hk | 320 Nm
Acceleration: 8,2 sek.
Tophastighed: 205 km/t
Forbrug: 20,4 km/l
Bagagerum: 270/720/2.005 liter
Vægt: 1.738 kg
Påhæng: 2.000 kg
Sikkerhed: Fem stjerner i EuroNCAP (testet 2017)

Søg efter Kodiaq-modeller til salg på Bilbasen

Testbilens pris: 482.000 kr. (fås fra: 392.000 kr.)

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS