Tesla Model 3
november 22, 2022

Video: Få tjekket batteriet før du køber brugt elbil

Den brugte elbils vigtigste komponent er batteriet, så det bør du få tjekket, inden du køber.

Video: Jacob Dalby & Anders Berner

Prisen på brugte elbiler rasler ned, i øjeblikket, så måske er det tid til, at du skal gøre alvor af dine tanker om at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil -og være med til at drive den grønne omstilling?

SE OGSÅ | Video: Brugte elbiler falder i pris

Hvor det før i tiden har været motoren i en brugt benzin- eller dieselbil, man har været bekymret for, er det i brugte elbiler ofte batteriet. Selvom undersøgelser viser, at batterierne holder længere end bilens levetid, kan der være stor forskel på batteriet i lignende biler.

Det kan derfor være en god ide at få undersøgt, hvor meget kapacitet der er tilbage i batteriet sammenlignet med, hvor meget kapacitet der var fra ny. Se med og bliv klogere på mulighederne.

En enkelt metode nu og her

Som det ser ude lige nu er der i Danmark kun en enkelt måde at få testet på, hvor meget kapacitet der er tilbage i batteriet i en brugt elbil – men der er flere på vej.

SE OGSÅ | Video: Strømmen bliver dyrere ved spisetid og billigere om natten

Metoden du kan bruge nu udføres af FDM. Batteriet lades op til 100% og FDM monterer en lille testenhed på bilen. Herefter skal batteriet køres næsten tomt før du skal retur til værkstedet for at aflevere testenheden. Først efter to dage modtager man resultatet.

Ulempen ved metoden er, at den tager lang tid og at den logistisk er lidt bøvlet. Men om nogle måneder er der en nemmere og hurtigere metode.

Få målt kapaciteten på halvanden time

Den nyeste metode er udviklet af Christonik i samarbejde med blandt andet Teknologisk Institut. Her møder man op på værkstedet, får koblet en hurtiglader på bilen og i løbet af halvanden time har du resultatet.

SE OGSÅ | Video: Hvilken biltype holder prisen bedst? Elbiler, benzinbiler eller dieselbiler?

En anden fordel ved den nye metode er, at den ikke taler sammen med bilen. Resultaterne bliver udelukkende skabt af måleudstyret og der er derfor ingen risiko for, at resultaterne kan være manipuleret af bilproducenten.

Uanset hvilken metode du benytter, kan det være en god ide at få tjekket den brugte elbils batteri inden du køber. Tilstanden på batteriet i lignende elbiler fra samme årgang og med samme kilometerstand kan nemlig variere en hel del, alt efter hvordan den tidligere ejer har passet på det.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Næsten ny BMW i5 til under 445.000 kr.

Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS