Toyota Aygo
juni 22, 2018

Video: Toyota Aygo er bilen, der får bussen til at virke dyr

Femte facelift af Toyota Aygo lyder som en skraldespand – en billig én, synes Berner. Til gengæld koster den mindre end et månedskort med det offentlige!

Af: Anders Berner  / d. 22. juni 2018

Motoren ligner blindtarmen på en BMW-motor. Og det kan godt være, den har fået tre ekstra hestekræfter, men det kan man ikke mærke. Til gengæld så lyder den godt!

Designet er der sådan set ikke noget galt med. Materialerne er ringe kvalitet, men sådan er det jo bare i en billig bil. Og det er en billig bil. Til trods for at du faktisk får meget for pengene:

Du har nøglefri start/stop, klimaanlæg og lædersæder. Måske er det ikke den dyreste slags, men det er faktisk læder. Og så har den sørme også Android Auto og Apple CarPlay, så du kan spejle indholdet fra din telefon op på skærmen i midterkonsollen.

LÆS OGSÅ: Køb eller leasing? Se hvad der bedst kan betale sig

Toyota Aygo i musikalsk udfordring

Jeg har hørt skraldespande, der lyder bedre end døren på den her Aygo. Der er i det hale taget mange billige lyde på den bil. Og det giver mig en idé! Se med i videoen herunder, hvor det hele spiller på den opdaterede Aygo – bogstaveligt talt…

 

Toyota påstår, de har fået bilen til at støje mindre. Og det har de faktisk ret i. Efter det andet facelift er der blevet en anelse mindre støj i kabinen.

Og så er den relativt billig!

Finansiering af den nye Toyota Aygo

Toyota har måske markedets bedste finansiering. Du kan få en bil som denne for 1.130 kroner om måneden, men den billigste koster helt ned til 850 på månedlig basis.

TIL SALG: Søg efter Aygo på Bilbasen

De lave priser forudsætter dog, at du finansierer den hos Toyota over syv år. Så du må lige gøre op med dig selv, om du både kan og vil leve med en Aygo så længe.

Alternativt kan du søge efter brugte eksemplarer på Bilbasen, hvor der lige nu er mere end 300 af slagsen til salg.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Anders Berner

Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller. Det kan blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.

Anders er fast mand på Bilbasen. Tidligere har blandt andre Ekstra Bladet, FDM og fagbladet Ingeniøren haft fornøjelse af Anders Berners både nørdede og meget entusiastiske tilgang til bilstoffet.

Anders er glad for elbiler og har blandt andet haft både Nissan Leaf og BMW i3 i garagen. Der er dog ikke noget, der kan bringe smilet frem på Berners læber som en baghjulstrukken bandit af en sportsvogn.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS