Vild Audi Q6 E-Tron Offroad med 16 cm ekstra frihøjde
En nyfortolkning af Quattro. Sådan beskriver Audi selv sit seneste offroad-koncept, der skal vise det vilde potentiale for PPE-platformen, som Q6 E-tron er bygget på.
Nok er Audi Q6 E-tron en SUV, men den får næppe mere mudder på sig end det smuds, der kan være på en spids lædersko. Det er med andre ord ikke af terrænmæssige årsager, at den er lidt høj i undervognen – men det skal ikke hedde sig! Audi ønsker at minde folket om, at de faktisk hedder Quattro til mellemnavn, og lancerer en krasbørstig konceptbil som bevis.
Navnet på bilen er Audi Q6 E-Tron Offroad Concept, som netop er præsenteret til verdensmesterskaberne i alpinski i Kitzbühel, hvor Audi er hovedsponsor. Bilen er et kørende koncept, der skal vise potentialet for PPE-platformen, som Q6 E-tron er bygget på, og altså gøre det helt klart for kunderne, at Audi stadig kan det dér med terræn.
16 cm ekstra frihøjde
Audi Q6 E-Tron Offroad Concept er blevet betragteligt hårdere at se på takket være hele 16 cm ekstra frihøjde og en 25 cm større sporvidde. For at imødekomme den nu voldsomme bredde, samt det seriøse sæt vinterhjul, er der naturligvis sørget for forstørrede skærmkasser samt en ny forkofanger og lidt ekstra LED for at fuldende den brutale stil.
Elmotorerne er skruet op til lige knap 510 hestekræfter (380 kW), hvilket sikrer, at konceptbilen kan kravle op af 100 procents stigninger. Foruden flere hestekræfter har Audi udviklet helt nye aksler til Audi Q6 E-Tron Offroad Concept, der gør, at der også kan skrues op for momentet. I et heftigt 10 sekunders Boost-mode kan konceptbilen smide et kombineret moment på 13.400 Nm på tværs af alle fire hjul. Altså, 3.350 Nm pr. hjul, der bør forvandle de fleste terrænforhindringer til bagateller.
Ulempen ved frihøjden og de nye aksler er, at de altså primært hører hjemme i terrænet. Derfor er bilen begrænset til 175 km/t i topfart. Øv! Præcist hvor meget af den nyudviklede teknologi fra Audi Q6 E-Tron Offroad, der nogensinde vil finde vej til en produktionsbil, er uvis. Alligevel bliver konceptbilen en tyk streg under, at Audi ikke har glemt sit ophav i Quattro.
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Snart vil der være to flere bilmærker at købe elbiler fra i Danmark. Kinesiske Chery Automotive har fundet sin danske importør, som forventer at lancere bilmærkerne Omoda og Jaecoo allerede til sommer.
BMW iX introduceres i foråret med mere af det hele – mere power, mere rækkevidde, mere udstyr. Den nye basismodel iX xDrive45 har meget længere rækkevidde end den gamle iX xDrive40.
Volkswagen Golf har haft sit værste år nogensinde i Danmark, og det er okay, at vejen slutter her for det tyske ikon. Men slutningen kan også blive begyndelsen på noget godt.
Toyota står lige nu med et af de bedste tilbud på privatleasing. Elbilen BZ4X med Prestige-udstyr til 3.499 kr. om måneden efter en engangsydelse på 9.999 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Simon er en ung og passioneret motorjournalist, der har specialiseret sig i anmeldelser af biler, sammenlignende dueltests og nyheder fra bilindustrien.
Han følger altid nøje med i, hvad der rører sig i branchen, og bestræber sig på at formidle sin viden i et, til tider farverigt, men altid let forståeligt sprog. Hans artikler er rettet mod både de læsere, der ikke er bileksperter, og de dedikerede entusiaster som ham selv.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.