Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Med GTX-udgaven kommer der for første gang mulighed for firehjulstræk i Volkswagen ID. Buzz. Mens det for nogen er det største argument for den nye topmodel, vil andre vælge den for den højere ydelse. ID. Buzz GTX har med sin ekstra elmotor ved forakslen en ydelse på 340 hestekræfter.
Men prisen har indtil nu været brikken, der manglede i GTX-puslespillet. Den kan vi nu sætte på plads, og Buzz-topmodellen kommer til Danmark til priser fra 509.995 kr.
LÆS OGSÅ | 340 hk og firehjulstræk i VW ID. Buzz GTX
Der er dog mere end en ID. Buzz GTX: da Buzz nu produceres i den originale korte udgave, der er 471 centimeter lang, og den nye lange version på 496 centimeter, kommer GTX-modellen selvfølgelig også i både kort og lang.
Den lange udgave af ID. Buzz GTX koster 549.995 kr., så de ekstra centimeter skal man betale 40.000 kr. for. Det er ikke kun mere karrosseri, man får for de 40.000 kr., for den lange udgave har større batteri end den korte – og så har den flere siddepladser.
På en opladning kører den korte ID. Buzz GTX op til 419 kilometer, og det svarer til den rækkevidde, der var mulig i den hidtidige standardversion af ID. Buzz med 204 hestekræfter. Den model er erstattet af en ny med 286 hestekræfter og rækkevidde op til 449 kilometer.
Og den lange ID. Buzz GTX? Med flere kilowatt-timer gemt i bunden, som er muligt på grund af den længere akselafstand, kan den køre op til 458 kilometer på en opladning. Ekstra rækkevidde, syv sæder i stedet for fem, ekstra plads og automatisk klimaanlæg med tre zoner i stedet for to – de 40.000 kr. virker til at være godt givet ud.
I elbiler til mere end en halv million kan man tillade sig at forvente rigtig meget udstyr som standard. Volkswagen er langt mere rundhåndet med udstyret, end hvad der tidligere var tilfældet. Bortset fra metallak behøver man ikke ud i at købe ekstraudstyr.
Man kan faktisk få metallak til ID. Buzz GTX uden at betale for det. Vælger man farven Mono Silver Metallic, er metallak gratis. En anden mulighed for ikke at betale ekstra for farven er den knaldrøde Cherry Red, der er en GTX-farve; hvis den skal “blandes” med sølv-metallak som på billedet, er merprisen dog 22.286 kr.
Til den korte ID. Buzz fås seks sæder (to på hver række på tre rækker) i stedet for fem på to rækker til 15.695 kr.
Standard på begge GTX-udgaver er 20″ alufælge, matrix-LED-forlygter, el-betjent bagklap, to el-betjente skydedøre, 360 graders kamera, el-klapbare sidespejle, blind vinkel-system, adaptiv fartpilot, nøglefri betjening, infotainment med 12,9″ touchscreen, trådløs opladning af smartphones, varme i rattet, udtagelig opbevaringsboks foran (BuzzBox), el-betjente forsæder med massage og stemningsbelysning med valg mellem 30 farver.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.