idbuzz-lang 111125-15
Leasing
26. februar 2026

VW ID. Buzz på privatleasing til kun 3.295 kr. - og 3.695 kr. for den lange med syv sæder

Den populære elektriske minibus fås nu på privatleasing til priser fra kun 3.295 kr. om måneden i op til 48 måneder.

Morten B. Bek

Morten Bek

Det har vist sig, at danskerne sætter umådeligt meget pris på god plads og retro-design. Med ID. Buzz har Volkswagen fundet nøglen til danskere, som skal have mange børn, surfudstyr eller en masse oppakning med sig, og i 2025 var den med næsten 5.000 nye eksemplarer en af de mest populære biler i Danmark.

Et nyt privatleasingtilbud skal nok sørge for, at dampen bliver holdt oppe. Den elektriske minibus fås nemlig til privatleasing i 48 måneder til en pris, der må give julelys i øjnene på alle, der drømmer om ID. Buzz: kan man holde sig på 10.000 kilometer om året, kan man slippe med 3.295 kr. om måneden for den korte udgave med fem sæder - og 3.695 kr. om måneden for den lange version med syv sæder.

Det er heldigvis ingen stor udskrivning at komme op på 15.000 årlige kilometer, for mens 500 kr. om måneden ikke er unormalt for 5.000 ekstra kilometer, så koster det hos Volkswagen 200 kr. om måneden. Dermed er den månedlige ydelse fra 3.495 kr. for den korte ID. Buzz, 3.895 kr. for den lange.

idbuzz-lang 111125-249
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-228
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-168
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-208
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-118
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-178
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-542
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-523
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-429
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-349
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-370
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-558
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-511
FOTO: VW
idbuzz-lang 111125-485
FOTO: VW

Betydeligt dyrere at få den veludstyrede Style

Nøglen til at få en månedlig ydelse på det niveau, vi nævner herover, er en engangsydelse på 45.000 kr. Og samtidig skal man holde sig til basisudgaverne med udstyrsniveauet Life, som over 48 måneder giver totalomkostninger fra 203.760 kr. (ID. Buzz Kort fem sæder, 10.000 km) og 222.960 kr. (ID. Buzz Lang syv sæder, 10.000 km).

De er bestemt ikke undermotoriserede med den stærke elmotor ved baghjulene med 286 hestekræfter (rækkevidde 455-469 kilometer), men de er forholdsvis basale, når det kommer til udstyr. Life kommer med almindelige LED-forlygter, nøglefri betjening, stort infotainmentsystem og varme i rattet, men også et simpelt interiør, ingen elektrisk bagklap og ingen skydevinduer i skydedørene.

Style-udgaverne med samme opsætning i motorrummet, men de har el-betjening af bagklap, skydedøre, forsæder - og massage i forsæderne, matrix-LED-forlygter, mere lækkert indtræk og meget andet. Her starter den månedlige ydelse for den korte udgave med 10.000 km om året på 4.495 kr. (4.895 kr. for den lange), så hele 1.200 kr. mere om måneden.

Totalomkostningerne over 48 måneder ryger dermed op på mindst 261.360 kr. for den korte udgave af ID. Buzz og 280.560 kr. for den lange - en merpris over Life-udgaverne på 57.600 kr.

Der er også mulighed for at privatlease topmodellen ID. Buzz, der fås til en månedlig ydelse fra 5.695 kr. med 10.000 kilometer om året. Herunder har vi samlet priserne på alle varianter af ID. Buzz.

MODEL

ENGS.YDELSE/MÅNEDLIG YDELSE

TOTALOMKOSTNINGER OVER 48 MÅNEDER

ID. Buzz Life Kort

45.000 / 3.295 kr.

203.760 kr.

ID. Buzz Life Lang

45.000 / 3.695 kr.

222.960 kr.

ID. Buzz Style Kort

45.000 / 4.495 kr.

261.360 kr.

ID. Buzz Style Lang

45.000 / 4.895 kr.

280.560 kr.

ID. Buzz GTX Kort

45.000 / 5.695 kr.

318.960 kr.

ID. Buzz GTX Lang

45.000 / 6.095 kr.

338.160 kr.

* Alle priser gælder for privatleasingkontrakt med 48 måneder løbetid og 10.000 kilometer om året inkluderet. 5.000 ekstra kilometer om året koster 200 kr. om måneden.

Ladeboks fra 0kr.

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant