Volkswagen ID. XTREME off-road concept car
Elbiler
12. september 2022

Volkswagen ID.4 kan også være rå og ekstrem

Morten B. Bek

Morten Bek

VW ID.4 er en venlig, elektrisk familiebil. Men send den på træningslejr, og den bliver til den rå ID. Xtreme med 388 hk

TEKST Morten Bek FOTO PR

De mest inkarnerede bilfans har det med at samle sig i klubber og holde festlige træf. Mærketræf, modeltræf, klassikertræf – listen over begivenheder er lang.

Fans af Volkswagens GTI-modeller samles hvert år til et træf – en fejring af GTI’erne – ved den østrigske sø Wörthersee. VW stiller ofte op med en særlig GTI-model, en overraskelse, om det er så er en jubilæumsudgave eller en konceptversion.

Men også fans af de elektriske ID-modeller, som har samlet sig i en klub. ID. Driver’s Club har netop afholdt sit andet årlige møde i schweiziske Locarno, og VW havde noget særligt med til de mange entusiaster.

Volkswagen ID. XTREME off-road concept car

En udgået testbil med et gammelt batteri

Træffet i Locarno fik besøg af en helt ny konceptbil fra VW. ID. Xtreme er en ID.4 GTX, der har fået kærlig behandling af entusiaster hos VW for at vise, hvad ID-konceptet også kan være. En rå og terrænfokuseret elektrisk crossover.

Med en varm tanke til bæredygtighed er ID. Extreme startet med en aflagt testbil fra fabrikken, som ikke længere skulle bruges. Batteriet, som i ID.4 på 82 kWH, er også en brugt enhed.

ID.4 GTX har 299 hk, men ydelsen fra de to elmotorer er hævet til 388 hk. Flere kræfter i terrænet er aldrig en dårlig ting.

Volkswagen ID. XTREME off-road concept car

ID. Xtreme har komplet underskjold i aluminium, for at beskytte undervogn og andre udsatte dele. Skærmforøgere på 50 millimeter, 18″ hjul med off-road-dæk og LED-panel i tagbagageholderen til at oplyse mørke skovveje får ID. Xtreme til at lige en elbil, som kan nogle tricks i terrænet.

ID. Xtreme ligner også en bil, der meget gerne må blive til noget. Med udgangspunkt i den elektriske MEB-platform – kendt ikke bare fra ID.4, men også bl.a. Audi Q4 E-Tron, Skoda Enyaq og ID. Buzz – er det interessant, om VW tør udvikle en off-road-fokuseret crossover. Det er en del af markedet, som endnu stort set ikke eksisterer.

Om det kommer til at ske? Silke Bagschik, som er øverste ansvarlige for udvikling af MEB-platformen, giver os et lille håb:

“Vi er meget spændte på, hvordan fans af elektro-mobilitet reagerer på bilen. Baseret på feedback fra fra forskellige steder afgør vi, hvordan vi går videre med projektet.”

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen