Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR/Bilbasen
Det startede med prisnedsættelser på den nye ID.7, allerede før den kom på markedet – og nu går Volkswagen videre og ind i 2024 med prisfald på de øvrige elektriske modeller, der udgør ID-familien.
Der er både direkte prisfald, men også prisfald kombineret med langt mere standardudstyr end før, og det giver på alle måder mere elbil for pengene hos Volkswagen.
LÆS OGSÅ | Video: 5 ting du skal vide om VW ID.7
De største direkte prisfald finder man på ID. Buzz, som nu fås i en udgave til 429.995 kr. Den elektriske bus, som Bilbasen for nylig kunne fortælle fås som “brugt” for under 400.000 kr. i stort set helt ny stand, er blevet meget mere tilgængelig. Den dyreste variant er faldet med hele 80.000 kr.
Den hidtil mindste i ID-familien er ID.3, som i 2023 har fået et facelift. Den blev introduceret til 319.995 kr. med 58 kWh-batteri og 426 kilometer rækkevidde og til 359.000 kr. med 77 kWh-batteri og 557 kilometer rækkevidde. Nu fås ID.3 fra 299.995 kr. med det lille batteri og med det store batteri fra 329.995 kr.
Men det er kun halvdelen af historien. En ny Style-model, som med lille batteri koster 309.995 kr. og med stort batteri 339.995 kr., tilfører rigtig meget standardudstyr, som overflødiggør basisudgaverne Pro og Pro S. For 10.000 kr. opgraderes ID.3 i Style-udgaverne med 18″ alufælge, metallak, fremragende IQ.Light LED-matrix-forlygter, bakkamera, nøglefri betjening, ratvarme, udvidet parkeringsassistent og meget andet.
Volkswagen har endnu ikke introduceret de opdaterede udgaver af ID.4 og ID.5 med den nye elmotor med 286 hk, men også her er der prisjusteringer. ID.4 fås igen i en Pure-variant med basal udstyrspakke, 170 hk og en rækkevidde på kun 362 kilometer til 334.995 kr., men det er de nye udgaver med 286 hk, der er interessante. Her fås ID.4 fra 369.995 kr. i en Pro-udgave, men som for ID.3 er det den nye Style-variant til 379.995 kr., der giver mening: el-betjent bagklap, 19″ alufælge, IQ. Light matrix-LED-forlygter og meget mere. Rækkevidden er 543 kilometer.
ID.5 med 286 hk, 77 kWh-batteri og 553 kilometer rækkevidde kommer som Pro med basisudstyr til 374.995 kr. og som Style med samme udstyrspakke som ID.4 Style til 384.995 kr.
Volkswagen har for en måneds tid siden givet los på privatleasing med ID. Buzz. 3.999 kr. om måneden for Life-udgaven. Den blev revet væk. Når det kommer til salg af ID. Buzz, har succesen været mere, skal vi sige, mild.
Startprisen på 489.995 kr. for Life-udgaven og 579.995 kr. for den mere komplet udstyrede Style har været for stor en mundfuld.
Den nye prissætning byder på en ny basismodel med navnet Pro til 429.995 kr., og mens prislisten ikke fortæller noget som helst om standardudstyret – bortset fra at det ikke er omfattende – så regner vi med, at 18″ stålfælge og 10″ infotainmentsystem er standard.
ID. Buzz Life er faldet fra 489.995 kr. til 439.995 kr., og her er standardudstyret på plads: 19″ alufælge, bakkamera, nøglefri betjening, adaptiv fartpilot, navigation og parkeringsassistent.
ID. Buzz Style koster nu 499.995 kr. – et prisfald på 80.000 kr. – og her får man 20″ alufælge, IQ.Light matrix-LED, el-betjente forsæder med massage, el-betjente skydedøre, el-betjent bagklap og udvidet assistentsystem-pakke.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.