Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Tekst: Johannes Hartkopf-Mikkelsen | Dato: 28. februar 2019
Ahhhhh. Fornemmelsen af at trykke på en knap, hvorefter en maskine gør det arbejde, man ellers selv skulle tage sig af. Som for eksempel at styre en bil.
Mange drømmer om det. Nogle frygter det. Men faktum er, at selvkørende biler lige så stille rykker nærmere virkeligheden, og nogle af de biler, der kan overtage en smule af kørslen, har allerede fundet vej til brugtmarkedet.
LÆS OGSÅ | Nu lander ny Tesla: Første test af Model 3 i Danmark
Vi har fundet tre af dem. Og indrømmet, ingen af de her biler er selvkørende i den forstand, at man kan kravle om på bagsædet, trække et tæppe op over ørerne med et saligt smil på læben og nå frem i live. Men fælles for dem er, at de selv kan holde afstand bilerne foran. Og at de selv kan dreje på rattet, når vejen slår et sving.
Det er svært at komme uden om Tesla, når snakken falder på selvkørende biler. Tesla lancerede første version af Autopilot (AP1) som ekstraudstyr i slutningen af 2014. Den kom dog først til at fungere efter en softwareopdatering i slutningen af 2015, og langt fra alle Tesla-købere i 2015 så fidusen i at betale i omegnen af 50.000 kroner for udstyr, der ikke fungerede.
Det gjorde den første ejer af denne Model S fra 2015 dog. I dag koster den 425.000 kroner, og med et batteri på 60 kwh vinder bilen ingen priser for sin rækkevidde. Men med AP1 er den god for en oplevelse, der er meget mere science fiction, end bilens årgang antyder.
Funktionerne i AP1 er blevet opdateret flere gange igennem årene. I en periode var det muligt at tilbagelægge lange afstande uden hænder på rattet, og bilen kunne også skifte vognbane helt af sig selv.
Siden da er de selvkørende funktioner blevet nedjusteret i løbende opdateringer af bilens software. Og et par Tesla-kørere har mistet livet, fordi de havde lidt for stor tillid til Autopilotens evner. Derfor understreger Tesla nu ved hver en given lejlighed, at Autopilot altså kun er ment som en hjælp.
Den her danske test fra 2017 viser da også, at Tesla’s autopilot er langt fra fejlfri.
I modsætningen til en ny Tesla har den her fire år gamle sag gratis strøm fra Tesla’s netværk af superchargere i hele bilens levetid. Det er til en hvis grad med til at retfærdiggøre, at den koster næsten lige så meget som en ny Model 3.
Hvis en fire år gammel elbil virker som en lige lovligt dristig investering, er her et alternativ fra en af brugtmarkedets mere snusfornuftige afdelinger.
Da den nye Honda Civic kom i 2017, var det nemlig med den fulde pakke af elektroniske assistentsystemer som standard.
Honda markedsfører det godt nok som sikkerhedsudstyr. Hvilket det også er. Den aktive vognbaneassistent fungerer bare så godt, at bilen i mange situationer styrer selv.
LÆS OGSÅ | Ny eller gammel racer? Honda Type R vs. Honda Type R
En adaptiv fartpilot er også standardudstyr, og med det trinløse CVT-gear i bilen her er det kun sjældent nødvendigt at bruge pedalerne.
Der er dog grænser for Civic’ens præstationer som selvkørende. Den adaptive fartpilot fungerer fra stilstand, men bilen styrer kun selv ved hastigheder over 64 km/t. Så i køkørsel må man selv sørge for at holde kursen. På motorvejen slingrer den også en smule. Til gengæld styrer den selvsikkert igennem de fleste sving.
Du kan læse mere om Civic som selvkørende i “Uden Hænders” test her.
Det trinløse CVT-gear i bilen her er dog ikke for alle. Med syv forprogrammerede trin er det slet ikke så irriterende som det trinløse gear i Toyotas hybridbiler. Alligevel er der lidt af fornemmelsen fra den scooter, jeg som 16-årig fræsede rundt på for 20 år siden. Løsningen kan være at snuppe Civic med dieselmotor og ni-trins automatgear. Den kom først i 2018, men demobilerne er så småt begyndt at finde vej til brugtmarkedet.
Okay, der er mange andre argumenter for at købe denne bulderbasse af en AMG, end at den er ret så god til at køre selv. Som for eksempel, at den med 612 hk er virkelig sjov at køre med både hænder og fødder på rat og pedaler.
Men siden S-klassen fik et facelift i sommeren 2017, har hele pakken med systemer, der gør bilen delvist selvkørende, været standard.
Mercedes er ganske enkelt de bedste til at lave selvkørende biler ud fra de begrænsninger, der stadig er i både teknologi og lovgivning. Altså at teknologien stadig kun er der for at hjælpe føreren med at køre bilen. Og ikke for at overtage kørslen fuldstændigt.
I en S-klasse bliver man belønnet for at deltage i kørslen. Så jo mere aktiv, man er som fører, jo mere hjælper bilen med at køre. På den anden side begynder bilen at søge mod rabatten, hvis man bliver doven med rattet. Ikke fordi, den ikke kan dreje selv. Bare for at minde om, at det er teamworkat køre S-klasse.
På den måde undgår man, at chaufføren falder i søvn bag rattet. Og alligevel gør det kørslen ekstremt komfortabel.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Mercedes A45 AMG i hård verdensmester-udgave
Hvis de tre millioner kroner for vilddyret her er i overkanten af dit bilbudget, er der heldigvis alternativer. Til langt de fleste nye Mercedes’er, inklusiv den lille A-klasse, kan systemet fra S-klassen nu købes som ekstraudstyr i form af Førerassistentpakken. På Bilbasen er der også flere brugte E-klasser til salg med netop det udstyr.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.