Test: Er Cupra Born VZ den elektriske tids GTI?
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Af: Simon Hallenslev / d. 14. december 2021
Den nye, elektriske Porsche Taycan er den billigste model, genierne fra Stuttgart har på programmet lige nu. Man skal dog alligevel smide 789.900 kr. for sådan en bandit, og med bare et kryds eller tre på ekstraudstyrslisten, er vi hurtigt oppe og snuse til en lille million. Det er fire gange mere end den gennemsnitlige dansker generelt køber bil for.
Hvis et Porsche-ejerskab står øverst på din juleønskeseddel, er der dog hjælp at hente her på Bilbasen. I denne artikel finder jeg nemlig tre Porsche-modeller til under 130.000 kr. Bevares, det er ikke banejern, som du kan sætte banerekorder i – men det er trods alt en mulighed for at få et Porsche-logo til at pryde indkørslen uden at støvsuge pensionsopsparingen.
Man kan sagtens få en 2-dørs Porsche-sportsvogn til lavpris, hvis man kigger i retning af 924-modellen. Porsche 924 var nemlig helt fra lanceringen i 1976 tiltænkt som en prisbillig indgangsmodel. Selvom den fik på puklen for middelmådige præstationer, blev den alligevel solgt i mere end 150.000 eksemplarer og fik stor økonomisk betydning for Porsche.
Historisk har den også en betydning, da 924 var den første Porsche nogensinde med foranliggende motor og baghjulstræk. Det var også den første Porsche-model til at blive monteret med en fuldautomatisk gearkasse. Heldigvis er denne Porsche 924 dog udstyret med manuelt gear.
LÆS OGSÅ : 3x seriøse stationcars til under 150.000 kr.
Den prisbillige Porsche 924 kom til verden i kølvandet på et kuldsejlet projekt mellem Porsche og VW. Det var meningen, at budget-sportsvognen skulle bygges på en dele-platform mellem de to mærker. VW ville bruge 924-platformen til deres første rigtige sportsvogn, mens Porsche skulle bruge den som afløser til Porsche 914.
Motor: R4, 1.984 ccm
Ydelse: 125 hk / 165 Nm
0-100 km/t: 9,6 sek.
Tophastighed: 204 km/t
Vægt: 1.080 kg
Forbrug: 12,3 km/l
I 11. time bakkede VW ud af projektet, men var stadig bundet til at opretholde deres del af aftalen som motorleverandør. Derfor blev Porsche 924 produceret med en 2-liters firecylindret benzinmotor fra en Volkswagen LT varevogn, hvilket måske forklarer de lidt undervældende Porsche-præstationer.
Porsche 924 er dog stadig en rigtig Porsche, og med sit baghjulstræk, 50/50 vægtfordeling og en kampvægt på kun 1.000 kg, er den stadig mere underholdende end farmors Fiat Punto. Men den koster det samme. Alt du skal slippe for den røde sportsvogn på billederne er 86.500 kr. og du kan se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Hvis du vil have fingrene i en fabriksny Porsche Cayenne, skal du af med minimum 1.500.000 kr. – og meget mere, hvis du vil have ekstraudstyr. Ved Porsche kan du eksempelvis tilvælge en såkaldt ‘Carbon Design Pack’, der koster 142.227 kr., og som giver dig visuelle lækkerier som skærmforøgere og kulfiberdetaljer på kofangere såvel som sideskørter.
LÆS OGSÅ : 3x spritnye (og svinedyre) drømmebiler på Bilbasen
Den visuelle designpakke koster 17.327 kr. mere end denne Porsche Cayenne koster i totalpris. Denne Porsche Cayenne koster 124.900 kr. og du kan se den her, hvis ikke den er solgt. Bevares, den har også 18 år og 200.000 km på bagen, men det er stadig en hel Porsche, der koster mindre end en aktuel Porsche ekstraudstyrspakke.
Motor: VR6, 3.189 ccm
Ydelse: 250 hk / 310 Nm
0-100 km/t: 9,1 sek.
Tophastighed: 214 km/t
Vægt: 2.160 kg
Forbrug: 7,2 km/l
Denne Porsche Cayenne har mere tilfælles med den førnævnte Porsche 924, end man lige skulle tro. Hvor 924 var den første Porsche nogensinde til at få automatgear og motoren placeret foran, er Cayenne den første SUV fra Porsche nogensinde.
LÆS OGSÅ : 3x oversete flydere på budget
Ligesom med 924, har denne Porsche Cayenne også en VW-motor under hjelmen. I Cayenne er der dog ikke tale om en varevognsmotor men i stedet den sagnsomspundne VR6-motor, som VW selv brugte til både VW Phaeton og VW Touareg i starten af 00’erne.
Ligesom det var tilfældet med Porsche 924 i 1976, fik Porsche Cayenne også stor økonomisk betydning for Porsche, da den blev lanceret i 2003. Faktisk ville Porsche med al sandsynlighed ikke eksistere i dag, hvis ikke det var for Cayenne-modellen.
I starten af 00’erne var Porsche 911 og Porsche Boxster de eneste modeller, man kunne tage med hjem fra den lokale Porsche-forhandler. Altså, to dyre sportsvognsmodeller, der henvendte sig til en snæver og velhavende kundegruppe. Alt imens var de højbenede SUV’er på kraftig fremfærd, og Porsches salg led så meget, at en konkurs ikke var utænkelig.
LÆS OGSÅ : Ugens fund: Porsche 911’erens hellige gral
Porsche skulle tænke hurtigt og bryde med deres sportsvognstradition for at overleve. Med Cayenne gjorde Porsche dog mere end at overleve. Cayenne udkonkurrerede en skarp konkurrent som Mercedes ML på pris, performance og luksus, og blev så stor en salgssucces, at Porsche kunne fonde deres første superbilsprojekt: Porsche Carrera GT.
Hvis du er af den overbevisning, at alt er ligegyldigt, så længe der er et Porsche-logo på snuden, kan du også kigge i helt andre retninger. Ligesom med den førstnævnte Porsche 924 får du også her en foranliggende motor og baghjulstræk – men derefter hører lighederne også op. Her er nemlig tale om en Porsche A111 traktor.
Hvis ikke du vidste, at Porsche også har produceret traktorer, behøver du ikke betragte det som et gabende hul i din bilviden. Porsche stoppede nemlig med traktorproduktionen i midten af 1960’erne, og har siden fokuseret på bilerne – hvilket vi alle er dem meget taknemmelige for.
SE OGSÅ : VIDEO: Porsche 911 GT3 – ét styk vanvittig Porsche
Porsche har lagt navn til ni forskellige traktor-modeller, der blev produceret med 1-, 2-, 3- og 4-cylindrede motorer. Den røde bandit på billederne er udstyret med en 1-cylindret dieselmotor på 822 ccm, der yder svimlende 17 hk. Herefter hører min traktor-viden op, hvorfor du også må undvære en infoboks med traktorens specifikationer.
Denne Porsche A111 skulle eftersigende være en af de tidligste traktorer fra Porsche, og alt du skal slippe er 59.900 kr. Du kan se traktoren her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.