5d011d5e-4945-498d-84ac-12c183b4a372
3X
7. marts 2024

3x fede V8-motorer for under 150.000 kr. 

Zacharias Lund

Som tiden skrider frem og elbilerne gør sit indtog, bliver de vellydende V8-motorer mere og mere sjældne. Her er tre bud til forholdsvis overkommelige priser.

AF: Zacharias Lund FOTO: Salgsbilleder

Det hele behøver ikke være lydløst og med den stille udfasning af benzinbiler, kan det være rart med et pusterum og en pause for al stilheden.

Lige trække vejret og få lidt benzinlugt i næseborene. Det at få et lille chok over beløbet på skærmen på tankstationen ville også være godt. Bag rattet af sådan en elbil gør pulsen ikke de store udslag, men det kan der laves om for.

Faktisk kræver det ikke meget mere end 150.000 kr. at få lidt rå motorlyd og gang i tilværelsen igen. Sådan en V8-motor kunne godt gå hen og være sund for sjælen i en stille tid. Nok knap så sundt for miljøet.

Volvos balsam for sjælen: Volvo S80 V8

c2823e8b-df6a-47d1-b20a-389e256483c6
cbe667ae-887d-454c-ba75-66aac8717cf8

Denne udvalgte Volvo er nok det fjerneste, man kommer fra Volvos grundsten. Det er ikke en stationcar, og motoren har mere end 5-cylindre. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke er en god bil.

Sikkerheden er den samme og det er bestemt en bil, der er lavet i Volvos ånd. V8’eren er bygget i samarbejde med Yamaha. Ja, dem der også laver motorcykler, keyboards og påhængsmotorer.

Motoren var oprindeligt tiltænkt Volvo XC90 som forsøgsbil i 2005, men et par år senere fandt motoren alligevel vej til denne model S80. Det er en genistreg uden lige, hvis du spørger mig, fordi den på mange måder er en ulv i fåreklæder. Trods V8’eren under hjelmen ligner den nemlig stadig morfars ganske normale Volvo S80‘er med kromlister og mørk læderstue.

42cef410-f487-4f9e-b6de-a609cffff533
209dc7e4-5db2-4d5a-94ca-7275986622e9
f8b59c28-4753-4240-85ff-8925ec2fdb18

Volvo S80 V8

Motor: V8, 4.414 cm3, benzin Ydelse: 315hk /440 Nm 0-100 km/t: 6,5 sek. Tophastighed: 250 km/t Forbrug: 8,4 km/l Mål (L/B/H): 485/186/149 cm Køreklar vægt: 1.717 kg


Sådan en V8-motor gør underværker for oplevelsen. Volvos notoriske 5-cylindrede motor lyder også godt, men sådan en brummende V8-motor er lige niveauet over. Udover V8-motoren kunne man få S80’eren med en 5-cylindret 2,5-liters benzinmotor og en 2,4-diesel med samme antal cylindre. Jeg ved godt, hvad jeg havde valgt af de tre muligheder.

Den fede flyder står netop nu til salg til en skarp pris på 149.000 kr. og da man ser sjældent disse til salg, skal man være hurtig på aftrækkeren. Det er Niels O. Auto, der har den atypiske Volvo til salg. Se den lige her.

CLS500 Vitamin til kroppen: Mercedes CLS500

ae3ba428-2d8b-47e0-88dc-c52e636fa17d
f7e3c626-0415-4acc-ac86-6bbd344e552f
5d011d5e-4945-498d-84ac-12c183b4a372

Når man hører Mercedes og ‘500’ i samme sætning, plejer det som regel at betyde en ting: V8-motor. Som tiden er skredet frem og nye tider har meldt sig, betyder ‘500’ i dag noget helt andet, når man snakker Mercedes.

Faktisk snakker man slet ikke 500 mere i Mercedes-regi. E-klassen topper ved 450 og C-klassen stopper ved 300. Du kan selvfølgelig vælge AMG’erne, men så tager prisen også et nøk opad i pris. Går man bare et årti eller to tilbage, så var det alvor, når der stod ‘500’ bagpå Mercedesen. Denne udvalgte CLS500 fra 2005 var big business dengang.

Tilbage i 2005 kostede sådan en flyder her lidt over 1,4 mio. kr. og den lyse læderstue var ikke til at tage fejl af. Det var ikke læderstuen, der stjal showet, hovedaktøren finder man nemlig under kølerhjelmen.

Her gemmer sig en 5,0-liters V8-motor, som blev brugt på tværs af modellerne i stor stil. Man kunne blandt andet finde den i SL500, G500 og ML500.

I denne CLS500 præsterede den 306 hk, og når omdrejningerne kom op omkring de 6.000 omdrejninger i minuttet, leverede symfonien af otte cylindre en voldsom lyd.

13bec842-c24c-4712-b39c-7fa7773ffbcc
7f872e9d-afee-4c0d-94b6-2c87393ea62d
c0efe2e5-e5e6-4bd2-a888-db5ad30c5468

Mercedes CLS500

Motor: V8, 4.966 cm3, benzin Ydelse: 306hk / 460 Nm 0-100 km/t: 6,1 sek. Tophastighed: 250 km/t Forbrug: 8,3 km/l Mål (L/B/H): 491/187/139 cm Køreklar vægt: 1.710 kg


Her godt 19 år senere er lyden den samme og det bliver den ved med at være. Nu skal man i stedet for 1,4 mio. kr. kun bruge 129.500 kr. for at erhverve sig en Mercedes CLS500.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok. Du kan blive den heldige ejer af en 8-cylindret Mercedes til samme pris som en lettere brugt Citroen C3. Jeg ved personligt godt, hvad jeg havde valgt. Det er Autocenter Herlev, som har den fine Mercedes til salg og du kan se mere til den brølende CLS’er lige her.

S4 til at rense systemet: Audi S4 Avant

9a6fc28f-56f3-492b-ba56-c70b38ef0fe0
98df947e-1098-49aa-b215-faad1c35143e
d2e64d2d-135d-419b-b123-8720c072b5d8
ed2cd23a-3af4-4b8b-a0f2-8ca522ab1c88

Det skal ikke hedde sig, at man kun kan få sedan med V8 til under 150.000 kr. Der er selvfølgelig også blevet plads til en stationcar, som bestemt kan gøre tilværelsen med familien en del sjovere.

Efterfølgeren til denne udvalgte S4 blev udstyret med en V6-motor, og og V8’eren har aldrig gjort comeback i Audis serie af S4’eren. Det betyder altså, at man med denne Audi S4 Avant fra 2005 får den sidste generation af S4 med V8-motor.

2005 må være året for store V8-motorer og det er denne udvalgte Audi et tegn på. 4,2-liter er, hvad denne Audi S4 Avant har at byde på. Samme motor er også at finde i den første Audi R8, der dog ikke har plads til børn og vovse.

Man skal nok ikke regne med, at børnene på bagsædet bliver lullet i søvn, for motoren er ikke just en stille mus. Tværtimod er den nok mere en bjæffende terrier, der ved første øjekast virker sød og venlig, men når man først får givet den lidt pedal, slippes det indre bæst løs.

4e76a615-84d1-4b7f-bd56-2a6575de2874
bd4c6337-5fb5-44a0-8617-7a0dbd66459f
27b6f477-78dc-4934-b250-9ca6834a2635
4f20d5dd-9bf2-4b64-871e-0513864649fe
420d1035-b5fd-4e71-b4a9-09fb479900c2

Audi S4 Avant

Motor: V8, 4.263 cm3, benzin Ydelse: 344hk / 410 Nm 0-100 km/t: 5,8 sek. Tophastighed: 250 km/t Forbrug: 7,5 km/l Mål (L/B/H): 458/178/144 cm Køreklar vægt: 1.645 kg


Hvad end man er til stille mus eller terrier, er der tale om et slagtilbud uden lige. Denne Audi S4 Avant trillede ud af fabrikken tilbage i 2005 med et prisskilt på over 1,2 millioner kroner i Danmark. Den koster nu godt en tiendedel af den pris. Med lidt hurtig hovedregning kan man regne sig frem til, at den nu koster 126.900 kr.

Den har kørt lidt kilometer, men har stadigvæk masser af liv i sig og V8-motoren skal nok levere et lydspor, der efterhånden ikke høres mange andre steder.

Det er Bilenberg Biler, som har denne heftige familiebil til salg og du kan savle lidt over den her.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen