Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Af: Simon Hallenslev / d. 27. september 2021
Hvis du har en politibetjent gemt i maven men aldrig fik realiseret stjernerne på skuldrene, er der hjælp at hente. For mens du selvfølgelig hverken må udstyre din bil med blå blink eller politistafferinger, kan du ganske let komme til at ligne en strisser i civil, hvis du køber én af disse 3 udvalgte biler.
Det lette valg er selvfølgelig en VW Passat, der er en politifavorit både med og uden ’reklamer’ på siden og blå marmeladeglas på taget. Det er måske også bare lidt kedeligt. Derfor får du 3 civilpolitibiler, der ikke er en Passat, men som stadig bør kunne få dine medtrafikanter til at slappe lidt af i din tilstedeværelse.
Udover at bilerne i sig selv ligner civilpolitibiler, er der nogle små tiltag, du kan gøre, for at køre politistilen helt ud – og her medregner jeg ikke en stor, tyk skovsnegl på overlæben.
Civilpolitibiler gør sig nemlig bemærket på anden vis. Start med at købe en lille, magnetisk antenne og monter den bagerst på taget. Sådan nogle kører civilbilerne nemlig typisk rundt med for at forstærke betjentenes radiosignal.
Civilbilerne kører som oftest også rundt med en nummerpladeramme uden reklamer. Her kan du enten anskaffe dig en blank ramme eller skrabe reklamerne af din egen.
Det sidste tiltag er selvfølgelig at gemme noget, der kan ligne dioder i kølergrillen. Om det er to stykker pap eller små legetøjsbiler, du spænder fast, gør ingen forskel. For når først musikken spiller, og dine medtrafikanter bliver i tvivl, er der ikke tid til at tjekke.
Det er svært at forklare hvorfor, men politiet er de seneste par år blevet virkelig glade for den høje familieklods, VW Touran. De benyttes i dag på lige fod med VW Passat, og kommer således både som traditionel patruljevogn i blåhvid kampuniform og lys på taget, som mørkeblå hundebil eller som civilbil.
LÆS OGSÅ | 3x billige sleepers der kan tage fusen på de fleste
Denne VW Touran er præcist, som en civilbetjent foretrækker den. Den er lakeret i en mørk og totalt diskret farve, og står helt uden nogen former for variant-emblemer. Med andre ord er den falder den helt ind i blandt danskernes vognpark, hvilket jo er hovedformålet med en civilbil.
Motor: R4 diesel, 1.968 ccm
Ydelse: 190 hk / 400 Nm
0-100 km/t: 8,2 sek.
Tophastighed: 220 km/t
Forbrug: 20,8 km/l
Pris: 329.900 kr.
Tilføjer du de ovennævnte polititricks, vil snarrådige og bilglade bilister hurtigt ryge i fælden og tro, at du er ordensmagten i civil. Du kan sætte dig tilbage og se, hvordan folk forsigtigt tager 10 km/t af farten og smider mobilen fra sig.
Den står til salg for 329.900 kr. med 151.000 kilometer på klokken og har en alsidig 2-liters diesel under hjelmen, som i øvrigt også er den, politiet selv foretrækker. Udover muligheden for at lege Bent-betjent får du klimaanlæg i tre zoner, syv syder og fuld LED-lygtepakke. Se den her, hvis ikke den er solgt.
Det er ingen hemmelighed, at det danske politi er glade for VW. Udover den åbenlyse VW Passat og den førnævnte VW Touran, benytter politiet sig også flittigt af VW Caravelle. I mange politikredse benyttes den af indsatslederen og ses med fuldt lys og staffering, ligesom den enkelte steder også kører som almindelig patruljevogn.
LÆS OGSÅ | 3x luksusbiler til den fattige feinschmecker
VW Caravelle bruges også vidt og bredt som civilbil. Den er at finde på motorvejene med færdselsbetjente bag rattet, der er på udkig efter skæve køre hviletidsopgørelser og overlæs i lastbilerne, mens den særligt i Hovedstaden også befordrer betjente med maskinpistoler i fuld kampuniform.
Motor: R4 diesel, 1.968 ccm
Ydelse: 150 hk / 340 Nm
0-100 km/t: 12 sek.
Tophastighed: 181 km/t
Forbrug: 15,7 km/l
Pris: 659.900 kr.
Denne VW Caravelle står præcist, som de civilpoliti-udgaver, jeg har set på de danske veje. Alt den mangler, er de førnævnte polititing samt en mørk folie på bagruderne, så man ikke kan se, hvad der sker bagved. Til 659.900 kr. får du ni sæder, alt den plads, du kan drømme om og respekt på landevejene.
Hvis det primært er de fartglade bilister i dit lokalområde, du er bekymret over, kan du også gribe det anderledes an. Du kan købe en VW Transporter med hævet tag og parkere den diskret i siden af vejen. Her bliver det usandsynligt svært at skelne mellem din Transporter og Politiets ATK’er, hvilket nok skal få folk til at lette på speederen.
Med denne civilbil skal du tænke langsigtet. For hvor dine medtrafikanter måske ikke ser dig som strisser her og nu, kommer de med al sandsynlighed til at gøre det ganske snart. Det danske politi har nemlig købt et stort parti Volvo V90 ind, der skal fungere som hundepatruljevogn i stedet for Ford Mondeo.
LÆS OGSÅ | Se politiets nye Volvo V90 patruljevogne
Her tænker du måske, at dét ikke har meget med civilbiler at gøre. Men politiets indkøb af patruljevogne smitter typisk af på den øvrige vognpark; inklusive civilbilerne. Faktisk er jeg mere end sikker på, at det allerede er sket. Jeg har nemlig allerede mødt en sølvgrå Volvo V90 med blå blink og tudende sirener på vejen.
Motor: R4 diesel, 1.969 ccm
Ydelse: 235 hk / 480 Nm
0-100 km/t: 7,2 sek.
Tophastighed: 240 km/t
Forbrug: 20,4 km/l
Leasingpris: 2.378 kr./md.
Denne Volvo V90 ligner utrolig meget den civilbil, jeg blev overhalet af (og ikke stoppet af). Den er desuden udstyret med en tilsvarende 2-liters D5-dieselmotor, som politiet har indkøbt til hundebilerne, så mon ikke, det også er sådan nogle, civilbilerne kommer til at trille rundt med.
Det er let at misunde de strissere, der kommer til at luske rundt i denne svenske herregårdsvogn, og for bare 2.378 kr. om måneden i leasingydelse for denne V90, kan du komme til det samme. Vil du lege civilstrisser, kommer det nok til at tage noget tid, før Hr. og Fru Danmark forstår, at ordensmagten nu også er svensk kørende. Du kan også fremskynde processen ved at anskaffe dig et mørkeblåt eksemplar og smide et hundebur bagi, så du kommer til at ligne en hundefører.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.