De fleste opfatter sig selv som værende enten over gennemsnittet eller bare gudsbenådede, når det kommer til at køre bil. I virkeligheden afsløres det af 4 simple ting.

TEKST Simon Hallenslev FOTO Colourbox

Det er i spørgeskemaundersøgelser, den perfekte verden eksisterer. Det er her, folk spiser sundt, dyrker motion, donerer til velgørenhed og klimakompenserer, når de flyver. Virkeligheden er dog typisk en ganske anden.

Det samme kan siges som folks evner til at køre bil. Der er mange, der ser sig selv som en perfekt blanding af K-Mag og Vlado fra Politijagt – hurtig, velkørende og et altid skarpt øje for trafikken.

Er det virkelig sådan, det hænger sammen? Jeg tvivler! Og jeg mener endda at have fundet fire simple mønstre i trafikken, der afgør, om man er en god eller dårlig bilist. Det er dét, min klumme handler om.

1. Hold til højre

Forestil dig en motorvej. Om det er E45 ved Vejle eller den evige E20 ved Køge Bugt er ligegyldigt. Det vigtige er, hvor du ligger henne.

Hvis du ikke ligger i det højre spor, og du ikke er i gang med en overhaling, så er du ikke en god bilist. Det er ikke mit ord, du har for det. Det er færdselslovens §15, der foreskriver:

• “Kørende skal under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt.”

Det er superbekvemt at lægge sig i et af de midterste spor med fartpilot. Her slipper man for at orientere sig samt at blinke ind og ud, når lastbilerne i det højre spor skal overhales. Til gengæld er det også superduperirriterende for alle andre end en selv.

Ligger man og snorker i midtersporet, tvinger man alle de, der holder til højre, hele den lange vej udenom og ind i højre spor igen. Intet skriger ‘Dårlig bilist’ mere end dem, der med deres kørsel ødelægger det for dem, der gerne vil overholde reglerne.

2. Bak ind i båsen

Denne er mere kontroversiel, men ikke desto mindre relevant i en verden, hvor vi hungrer efter alt, der er nemt. Vi hungrer efter convienience, som de amerikanske marketingfolk kalder det.

Det er meget lettere bare at smide bilen hurtigt ind i båsen med fronten først. Hurtigt ind, hente sin frysepizza og ud igen. Problemet er bare, at når man så skal bakke ud igen, så er det markant farligere, end hvis man havde fronten først.

En parkeringsbås er typisk en ganske veldefineret plads mellem to biler, hvor mennesker sjældent opholder sig. Derfor er turen ind i båsen den mindst farlige, hvorfor man lige så godt kan bakke ind. For når man skal ud igen, så er det ud i forbikørende trafik og potentielt bløde fodgængere.

Det er bare lettere at se ud af sin for- og sideruder end af bagruden – selv med bakkameraer, blindvinkelsensorer og hvad man ellers kan tilkøbe i dag. Så hvis du bakker ind, tager du det sikre valg over det nemme, og det definerer en god bilist!

3. Brems først

Dette sidste punkt bliver mindre og mindre relevant i takt med, at moderne biler bliver udstyret med automatgear. Har man en bil med manuelt gear, kan man dog roligt læse videre.

I en bil med automatgear trædes der på bremsen, når bilen skal stoppe. I en bil med manuelt gear skal der også kobles ud på et tidspunkt, og hvis man gør det flere hundrede meter før stoppunktet, er man ikke en god bilist. For så udviser man ikke forståelse for teknikken.

Kobler man ud længe før lyskurven, bruges kun bilens bremser. Venter man i stedet med at koble ud, bruger man også motoren som bremse og sparer derfor på sliddele som skiver og klodser.

Dette punkt er kun blevet mere relevant i takt med elektrificering. Der fås biler med manuelt gear og mild hybrid, og hvis batteriet skal lades op, så sker det kun, hvis bilen holdes i gear, når man bremser ned.

4. Flet sammen i sammenfletningen

Det er ikke længe siden, at jeg blev råbt af for at følge loven og gøre det rigtige. I en sammenfletning var jeg nemlig kørt helt op til det punkt på vejen, hvor de to baner blev til én bane. Her blev jeg misforstået som grådig bilist, der ville foran.

Reglerne er nu engang sådan, at sammenfletningen først sker, når kørebanerne samles. Ikke 200 meter før. Det er misforstået høflighed at holde sig i den ene bane uden at ville ‘skære ind foran’, fordi det eneste, man i virkeligheden gør, er at skabe større trafik.

Sammenfletningen sker, når vejen fletter sammen – det ligger decideret i ordets bogstavelige betydning. Har du brug for en huskeregel, så værsgo: Når vejstriberne slettes, skal der flettes.

Nægter du at lade forankørende flette ind, fordi du selv har ventet høfligt i den ene bane, så bryder du færdelslovens §18 stk. 4, og så er du selvsagt ingen god bilist!

Der er sikkert flere punkter, der kan illustrere, om man er en god bilist, så skriv endelig hvilke, jeg har glemt. Så kan det være, der kommer en del 2. Tak fordi du læste med!