Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 16 003
Nyheder
9. juli 2026

680 hestekræfter, 0-100 km/t på 3 sekunder i elektrisk Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+

Morten B. Bek

Morten Bek

De har altid været der, de almindelige biler med usædvanlige motorer eller meget stort kraftoverskud - eller begge dele. Det er bilmodeller som er gået i produktion - Renault Clio V6 RS, Audi Q7 V12 TDI og Volkswagen Passat W8 - og det er en prototype som Mercedes A38 AMG med ikke en, men to 1,9-liters motorer.

Elektrificeringen er en nem vej til usandsynligt mange kræfter i selv små biler, men vildskaben er indtil videre ikke rigtig kommet frem på den måde, den tidligere gjorde med forbrændingsmotorer.

Lige indtil i dag. Torsdag den 9. juli 2026 markerer starten på det reneste vildskab, man kan forestille sig i en "almindelig" serieproduceret elbil: Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+.

Den mellemstore elbil, som sedan og som Shooting Brake, har fået en transplantation, de færreste havde set komme. Under det slanke, vindglatte karosseri findes ikke kun en eller to elmotorer, men tre styk. Ikke en helt almindelig type elmotorer; det er aksial-flux-motorer, som er den nye meget lette og kompakte elmotor, som debuterede i AMG 4-Door GT Coupé med 1.169 hestekræfter.

Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 002
FOTO: Mercedes-AMG
Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 032
FOTO: Mercedes-AMG
Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 033
FOTO: Mercedes-AMG
Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 16 002
FOTO: Mercedes-AMG
Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 8 034
FOTO: Mercedes-AMG
Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 16 001
FOTO: Mercedes-AMG
Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 8 036
FOTO: Mercedes-AMG
Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 022
FOTO: Mercedes-AMG
Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 8 011
FOTO: Mercedes-AMG
Mercedes-AMG CLA 45 4Matic+ 028
FOTO: Mercedes-AMG

0-100 km/t på 3 sekunder - 0,6 sekunder langsommere end 4-Door GT

Vanviddet kender, endnu i hvert fald, en grænse. CLA 45 4Matic+ har ikke 1.169 hestekræfter. Det ville være for ekstremt. Det ville også gøre modellen alt for hurtig i forhold til superbilen med GT-navnet, som bruger 2,4 sekunder fra 0 til 100 km/t. Med 1.169 hestekræfter ville CLA, der er mindre og lettere, gøre det hurtigere, og det går alligevel ikke.

3 sekunder er der ikke meget almindelig CLA over. Det er superbilstempo, og det sker i kraft af en elmotor foran og to bagtil, som samler sig for at give i alt 680 hestekræfter. - Alene den forreste elmotor byder ind med 360 hestekræfter. Den samlede ydelse er komfortabelt over de 625 hestekræfter, man finder i AMG EQE 53 4Matic+.

Batteriet er større end i de almindelige CLA-modeller, som har op til 85 kWh. CLA 45 4Matic+ og CLA Shooting Brake 45 4Matic+ har et batteri på 94 kWh, som giver en rækkevidde, der gør, at man kan have det sjovt bag rattet i lang tid - op til 670 kilometer i sedanen, op til 640 kilometer i stationcaren.

Med firehjulstræk skulle der være styr på vejgrebet. Men med tre elmotorer er det også ekstremt variabelt og kan justeres lynhurtigt i forhold til kraftfordeling og køreforhold - lige fra ECO-indstilling med baghjulstræk for længst mulig rækkevidde til AMGFORCE S+ med fuld kraft på alle motorer og stramhed i køreegenskaberne. Den adaptive affjedring gør, at man får komfort, når man vil have det - og stram affjedring, når det er nødvendigt.

AMG 4-Door GT Coupé starter på 1.498.998 kr. som 55'er med 816 hestekræfter, og 63-versionen med 1.169 hestekræfter starter på 2.098.998 kr. Hvor meget CLA-modellerne med 680 hestekræfter skal koste, er et helt åbent spørgsmål, men under en million kr. vil vi gerne byde ind med.

Den absurde elbil fra AMG er et direkte kampråb til BMW M. M-folkene arbejder ihærdigt på den elektriske i3/i3M/Mi3/M3 (find selv på flere navne), og de har et es i ærmet: deres supermodel får fire elmotorer. Hvor mange kræfter den får, ved vi endnu ikke, men mon ikke, det bliver til mindst 681 hestekræfter?

Ladeboks til stærk pris

Andre fandt dette interessant