Alpine A390 GT Statisk 42
Nyheder
27. maj 2026

Alpine er klar til dansk introduktion - priser fra 264.990 kr.

Renaults Alpine vover sig ind i Danmark med den lille A290 og den mellemstore A390. Det bliver en vanskelig mission - især med A390'eren.

Morten B. Bek

Morten Bek

Hos Renault gemmer sig et ønske om, at det lille søstermærke Alpine skal vokse sig stort og mægtigt. Indtil videre går det trægt, og derfor introduceres Alpine nu på flere markeder - med Danmark som et af dem.

I dag er salget af Alpine officielt startet i Danmark, og fire forhandlere har til opgave at få danskerne til at sælge elbilerne; der er forhandlere i Gentofte, Odense, Herning og Aarhus.

Den lille A290, som så tydeligt er en Alpine-version af Renault 5 E-Tech, kommer i tre versioner til priser fra 264.990 kr. Den lille A290 er en direkte konkurrent til Cupra Raval VZ og Volkswagen ID. Polo GTI, og det er en niche i markedet, som i dag er underrepræsenteret.

På den måde kan A290, der som GT til 264.990 kr. har 180 hestekræfter og som GT Performance/GTS til 279.990 kr./294.990 kr. har 218 hestekræfter, være med til at opfylde drømmen om en forholdvis prisbillig hot hatch.

Alpine-A290-GTS-kopi 5
FOTO: Alpine

A390 bliver en svær bil at sælge

Sværere er det at se, at den mellemstore A390, der godt nok har et helt selvstændigt design og tre elmotorer, men samtidig et interiør næsten direkte fra den meget billigere Renault Scenic E-Tech, skal finde ret mange venner i Danmark.

Bilbasens første tur i A390 viste unuancerede køreegenskaber - og priserne så godt som lukker ned for salget på forhånd: som GT med 400 hestekræfter koster den 509.990 kr., som GTS med 470 hestekræfter koster den hele 599.990 kr. Det er priser, der kræver en forklaring, og det er svært at se, at danskerne kommer til at købe den forklaring, og det danske salg af A390 kommer næppe til at tilføre meget til Renaults drøm om at gøre Alpine stor.

En billigere Business-udgave af A390 skulle blive tilføjet modelprogrammet i 2027. Den skulle, først og fremmest, komme med kortere rækkevidde end de 551 kilometer i GT og 497 kilometer i GTS - tal, der i sig selv ikke fremkalder vild jubel.

Ladeboks til stærk pris

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant