Første tur: Hvad er det mon, Alpine A390 vil i Danmark?

Automobiles Alpine er et fransk bilmærke, der har flere race- og rallysejre bag sig, end de har kommercielle salgssucceser. Det er et mærke, der kommer ud af en snæver niche af sportsvogne, og som altid har været tæt forbundet med Renault.

I 2017 besluttede Renault at genoplive Alpine efter 41 års fravær. Det gjorde de med Alpine A110, der ikke var skabt til at være en kommerciel storsællert, men som i både design og køreegenskaber ramte plet på historiens vingesus med massiv omtale som resultat.

Nu er Alpine så endelig blevet betroet af moderselskabet til at udvikle deres helt egen elbil. Den hedder Alpine A390, og den skal ikke kun være sin helt egen: den skal også i højere grad være en bil, der appellerer til en bredere masse. Men er det nu en god idé?

En velkendt bund

Alpine A390 bygger på en bund af Renault Scenic E-Tech, og det er ikke nødvendigvis en skidt ting. Det betyder, at det er en solid og velprøvet pakke, som de sportsligt orienterede ingeniører fra Alpine så kan bygge ovenpå. Og her er der virkelig bygget ovenpå.

Der er nemlig ikke meget Scenic tilbage, når man betragter den strømlinede bil, der ifølge Alpine selv under ingen omstændigheder er en crossover eller SUV. Trods crossover-platformen og den høje indstigning er det en ‘Sport Fastback’, må vi forstå…

I bunden findes et 89 kWh batteri, der også senere vil finde vej til en opdateret Scenic E-Tech. I Alpine A390 fodrer batteriet hele tre elmotorer med enten 400 eller 470 hestekræfter alt efter variant.

Med tre elmotorer er der kælet for dynamisk guf som torque vectoring, der fordeler kræfterne aktivt på tværs af hjulene og sikrer stabilitet. Dette er koblet sammen med en undervogn, der er teknisk helt anderledes fra den i Scenic, og så begynder ophavet i motorsport at skinne igennem.

Når man appellerer til masserne, er tørre tal som rækkevidde, opladningshastighed og trækvægt dog også essentielle. Her kører A390 op til 551 kilometer på en opladning, lader med maksimalt 190 kW og må trække 1.350 kilo på krogen.

Lækker, ikke eksklusiv

Inden man hopper ind i Alpine A390 tvinges man selvfølgelig til at tage stilling til det udvendige design. Her er der enkelte steder, hvor den i profil smager lidt af Nissan Ariya, men ellers er den meget sin egen med et virvar af skarpe former og kanter på særligt forenden.

Og bedst som man glemmer, at der gemmer sig en fornuftig Scenic et sted nedenunder, mindes man så tydeligt om det, når man åbner døren. Opsætningen er nemlig stort set identisk, hvor man med lidt trim og trylleri har forsøgt at tilføre et ægte Alpine-islæt.

Der er i virkeligheden gjort en ihærdig indsats med aluminium, læder, alcantara, imiteret kulfiber, sæder fra italienske Sabelt og et velspillende lydanlæg fra Devialet. Problemet er bare, at kabinen ender med at føles som netop en Scenic med en stor ‘Læderpakke’ tilvalgt fra udstyrslisten.

Det fladbundede rat er fedt, mens den store røde overhalingsknap i toppen og knappen til justering af rekuperation synes forceret sportsligt. Funktionerne, de betjener, er nemlig yderst begrænsede, hvor særligt overhalingsknappen virker omsonst, da det milde boost, den giver, også findes som kickdown i speederpedalen.

Måske lyder jeg tvetydig, når nu jeg både synes godt om kabinen i Renault Scenic E-Tech, og betragter kabinen i Alpine A390 som en ihærdigt overhalet version af den – men alligevel er sur. Det giver forhåbentlig langt bedre mening, når jeg i artiklens afslutning kommer med et kvalificeret prisgæt.

Hvordan kører Alpine A390?

Det første, der slår mig, når jeg kommer bag rattet af A390, er en lidt spøjs siddeposition. De ellers velformede Sabelt-sæder kan ikke vinkle siddehynden og fremkommer derfor lidt flade, og når jeg sidder, som jeg vil med benene, er jeg for langt fra rattet med armene.

På vej ud af København med retning mod det nordsjællandske mødes den sportslige, franske ikke-crossover af hovedstadens huller og brønddæksler, som alle minder mig om, at jeg har en milt. A390 er nemlig sat stramt op i dynamikkens tegn og hjælpes ikke på vej af 21” store fælge.

Alpines mantra i udviklingen af A390 har været, at den skal køre med samme lethed som den lille A110, hvilket er svært opnåeligt i en højbenet elbil på 2,1 tons. Idéen er dog ikke helt utopisk, da et meget let men præcist styretøj sammen med den smarte torque vectoring får A390 om de nordsjællandske sving med iver.

Testbilen er en GT med 400 hestekræfter, der er overskueligt kvik, men ikke decideret hurtig. Det undrer mig dog, at bilen mest af alt opfører sig som en forhjulstrækker, der hellere vil understyre end overstyre, da to af i alt tre elmotorer sidder på bagakslen. Selv på de fugtige veje er et svirp med bagenden ikke til at fremprovokere.

Og apropos de to elmotorer på bagakslen, så udsender de en enerverende hvinen som et tandlægebor hele tiden, om det er under hård acceleration eller almindelig cruising.

Et højt prisestimat

Til denne første korte testkørsel har Alpine ikke danske priser klar. Og det betyder jo selvsagt en hel del for, hvilket potentiale Alpine A390 har i Danmark. Mit forsigtige og måske lidt pessimistiske bud er dog, at den bliver for dyr. Alt for dyr.

Ser man på de markeder, hvor Alpine A390 faktisk er prissat, lægger den sig nemlig bemærkelsesværdigt tæt på en kapabel konkurrent som Hyundai Ioniq 5 N. Alpine A390 GT med 400 hestekræfter starter eksempelvis i 759.900 norske kroner, mens Ioniq 5 N med 650 hestekræfter starter i 771.150 norske kroner.

Tager man udgangspunkt i Alpine A390 GTS med 470 hestekræfter, starter den i 799.900 norske kroner, som nærmest kipper til Porsche Macan. Hvis dét er retvisende for, hvor Alpine A390 lander i Danmark, er det ikke lavere end 500.000 kr., og måske tættere på 600.000 kr., hvilket vil være slet og ret absurd.

DEN FORELØBIGE DOM

Det er ikke fordi, at Alpine A390 ikke føles speciel, for det gør den, og sportsligheden skinner også igennem. Men der er heller ikke rigtigt nogen områder, hvor den føles gennemført.

Den er kvik, men den er ikke rigtigt hurtig, den er hård, men ikke rigtigt legesyg, den er lækker, men den er ikke rigtigt eksklusiv. Og det skal den simpelthen være, hvis prisestimatet holder stik.

Trods historie, mantra og tekniske tryllerier, der skal højne sportsligheden, ender Alpine A390 med at føles som en GTI-version af Renault Scenic mere end en eksklusiv, fransk Macan-konkurrent. Uanset hvad Alpine A390 vil i Danmark, er det svært at se, hvordan det for alvor skal lykkes.