3x vilde varebiler, der gør livet lidt sjovere
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Tekst: Bilbasen Blog / Foto: Audi / Dato: 20. december 2021
Audi gjorde et scoop, da mærket i efteråret præsenterede Ken Block som ny ambassadør. Det amerikanske petrolhead, rallykører og mester ud i automotiv springgymnastik har nemlig et bankende hjerte for larmende, oldschool benzinbiler. Det siger sig selv, at rollen som testkører for et bilmærke, som ønsker at bygge elektriske biler med samme intensitet og entusiasme som de gode gamle benzinslubrende sportsvogne, er som skabt til en type som Ken Block.
Og der ligger handling bag samarbejdet. Nu har tyskerne nemlig vist billederne af det første projekt, som motorsportsafdelingen har skabt i samarbejde med Ken Block. Kendere vil hurtigt vide, at der er tale om en futuristisk udgave af en de mest berømte og ekstreme rallybiler i historien: Audi Sport Quattro S1.
Mens originalen var udstyret med en voldtunet 5-cylindret turbomotor med over 600 hk i de mest brutale varianter, som vandt det vilde bjergløb på Pikes Peak i USA, er S1 Hoonitron fuldt elektrisk.
Bilproducenter kappes i øjeblikket om at få en racerbil på banen, som både er elektrisk og kan motivere entusiasterne. Og mens Porsche er i fuld gang med at teste deres Mission R, som er en eldrevet udgave af en klassisk Cup-race, så har Audi altså valgt at bygge videre på deres rallyhistorie med S1 Hoonitron.
Der er endnu ingen informationer om batteristørrelse, power, acceleration og den slags. Men du skal nok ikke regne med, at den kommer til at sænke trafikken. Den er udviklet af Audi Sport, som står bag fabrikkens hurtigste kreationer. Den har firehjulstræk. Den er bygget i kulfiber. Og så er de store vinger næppe for sjov.
Yderligere oplysninger må vi imidlertid vente på – selvom Ken Block faktisk allerede var været bag rattet i en test, som han beretter begejstret om i en pressemeddelelse.
SE OGSÅ | Amerikansk benzinhoved skal kaste magi over Audis elektriske racerbiler
“S1 Hoonitron kombinerer meget af dét, som Audi blev kendt for i firserne. Jeg har kørt et utal af biler med traditionelle brændstofmotorer og gearkasser, men dét her er helt nyt for mig. At sprinte fra stilstand til 360-graders-drifting med 150 km/t på et splitsekund alene ved at trykke på speederen, dét er en helt ny oplevelse for mig,” forklarer Ken Block.
Amerikaneren fik vækket passion for motorsport, da han som teenager i startfirserne så de vilde Gruppe B-biler kæmpe om rallytrofæerne. Siden har Ken Block selv deltaget i adskillige rallyløb og været sponsoreret af legendariske rallymærker som Subaru og Ford. Men det er imidlertid hans Gymkhana-videoer på Youtube, som for alvor har gjort ham berømt.
Gymkhana er en disciplin, hvor en meget teknisk bane med diverse forhindringer skal gennemkøres på tid. Øvelserne involverer alt fra 360-graders-drifting til flyvehop og andre kunstner. Og underholdningsværdien er høj. Af samme årsag er Ken Blocks videoer set af millioner verden over – hvilket netop er derfor, vi ifølge Audi kan forvente af se den ekstreme Audi S1 Hooniton i en kommende film med titlen ‘Elektrikhana’…
Når kørepengene skal tælles op, er det altså lidt sjovere at have tilbragt tid bag rattet af en af disse tre end i en kassevogn fra Iveco.
Godt og vel halvvejs gennem vores langtidstest, har vi fundet fem finurlige funktioner, der kan gøre hverdagen lidt sødere.
Hvad er større end Renault Captur, men mindre end Renault Austral? – Den nye Renault Symbioz, der er en fornuftig hybridbil med god plads og 145 hk. En konkurrent til Nissan Qashqai.
Der er ikke længere nogen tvivl: XPeng G6 bliver en storkonkurrent til Tesla Model Y med skarpe priser og en lang liste af standardudstyr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.