9 EXTERAlfa Romeo MilanoORS
Nyheder
8. november 2024

Bella Italia! Elektrisk Alfa Romeo Junior lander til priser fra 249.990 kr.

Morten B. Bek

Morten Bek

Priserne på den kompakte elektriske Alfa Romeo Junior er endelig på plads. Den kommer med 156 hestekræfter, rækkevidde op til 410 kilometer og priser fra 249.990 kr.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Når Alfa Romeo lancerer en ny model (og det sker sjældent), så er det som om, italienerne skal starte helt forfra. Der kommer en ny model, så NU bliver alt bedre, og folk vil endelig igen begynde at købe de spektakulære biler fra Italien.

Det gik ikke rigtig godt med Giulia. Heller ikke med Stelvio. Og det er gået helt usædvanligt dårligt med Tonale, som indtil videre her i 2024 er blevet indregistreret i to eksemplarer.

Bliver det hele så meget bedre med den første elektriske Alfa Romeo? Den lille Junior, der blev præsenteret med navnet Milano (det faldt de italienske myndigheder for brystet, fordi bilen ikke produceres i Italien), kommer i hver fald til priser, som ikke er direkte skræmmende.

Priserne har været længe undervejs, og det samme har bilen. Den skulle komme til landet og ud til forhandlerne i starten af 2025, og priserne starter på 249.990 kr.

Alfa Romeo MAlfa Romeo MilanolanoAlfa Romeo MAlfa Romeo Milanolano EXTERAlfa Romeo MilanoORS 2
Alfa Romeo MAlfa Romeo Milanolano3 EXTERAlfa Romeo MilanoORS 2
Alfa Romeo MAlfa Romeo Milanolano6 EXTERAlfa Romeo MilanoORS
Alfa Romeo MilanoNTERAlfa Romeo MilanoORS (6)
Alfa Romeo MilanoNTERAlfa Romeo MilanoORS (Alfa Romeo MAlfa Romeo Milanolano)

Udmærket startpris, men udstyrsmanglerne står i kø

Alfa Romeo Junior er den nyeste model på en platform, der spænder bredt i den store Stellantis-koncern. Fra den ydmyge Opel Corsa Electric over den dyre Jeep Avenger til den mellemstore Peugeot E-308 SW. Fælles for bilerne er, at de “kun” har 156 hestekræfter og et batteri på 54 kWh.

0-100 km/t på 9 sekunder i en Alfa Romeo er, med et ord, undervældende. Men i modsætning til de fleste øvrige modeller på samme platform, så fås Junior med en elmotor med langt flere kræfter: Veloce-udgaven har 281 hestekræfter, og de skal alle ned gennem de to fordæk.

Veloce-udgaven er sat til 349.990 kr., og det er umiddelbart en høj pris for den lille kraftbombe af en crossover. Og den har samme batteri som den almindelige version, hvorfor rækkevidden ikke er mere end 315 kilometer. I standardudgaver med 156 hestekræfter har man op til 410 kilometer.

Standardversionen af Junior kommer i to udstyrsvarianter – Core og Speciale. 249.990 kr. for Core, 279.990 kr. for Speciale.

Core er pænt udstyret. På overfladen. Der er 18″ alufælge, varmepumpe, adaptiv fartpilot, p-sensorer bag, infotainment med 10,25″ touchscreen, regnsensor og automatisk klimaanlæg. Hvis der så også skal være bakkamera, sædevarme foran og trådløs opladning af smartphones, så er man tvunget op i Junior Speciale, og det er altså 30.000 kr. mere.

Junior Speciale er der, hvor udstyret begynder at ligne noget. Den har de ting, Core mangler, og så har den matrix-LED-forlygter, nøglefri betjening, p-sensorer for og bag, el-betjent bagklap, navigation, massage i førersædet, el-justerbart førersæde, el-foldbare sidespejle og et såkaldt “Sport-stylingkit”.

Bliver Junior så den friske start i Danmark for Alfa Romeo? Det kan kun kunderne afgøre. Hvis Junior har et lækkert interiør og de gode køreegenskaber, man forventer, så er navnet Alfa Romeo stadig noget særligt, og det skal man – trods alt – ikke underkende.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: