P90490974_highRes_bmw-i-vision-dee-01-
Elbiler
5. januar 2023

BMW viser nyrer på en ny måde

Morten B. Bek

Morten Bek

BMW I Vision Dee er en futuristisk sedan med elegante “nyrer” – og et enormt head-up-display i hele forrudens bredde, som kommer i de første biler i 2025.

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

I 2025 tager BMW hul på den største transformation i generationer. Neue Klasse, Ny Klasse, lukker op for en verden af nye teknologier med bæredygtig og effektiv elektrificering som altoverskyggende tema. Neue Klasse skal være den grønne fremtid, hvor ordet grøn ikke bare er overdreven marketing.

Nye motorteknologier, langt mere effektive batterier, som kan skræddersys til at passe perfekt i et væld af modeller – og en grundig indsats for at bruge materialer, som er mere miljøvenlige og nemmere at genbruge.

Neue Klasse har indtil nu været en fortælling uden billeder og visuelle elementer. Konceptbilen I Vision Dee (Dee står for Digital emotional experience) giver håb for, at Neue Klasse også betyder en ny designæra hos BMW.

P90490987_highRes_bmw-i-vision-dee-01-
P90490954_highRes_bmw-i-vision-dee-01-
P90490960_highRes_bmw-i-vision-dee-01-
P90490952_highRes_bmw-i-vision-dee-01-

Head-up-display i hele forrudens bredde i 2025

I Vision Dee har to primære formål: At vise en digital fremtid, hvor software og hardware smelter sammen og gør bilen til en fuldbyrdet digital partner, hvor indhold og displays kan kaldes frem efter humør og behov.

Det andet formål med konceptbilen er at vise netop et display. Hvor interessant kan det være at vise et display? Mere end man skulle tro. Displayet det handler om er et nyt head-up-display, som finder vej til de første Neue Klasse-modeller i 2025. Et utal af informationer kan vises i hele forrudens bredde, og kommer det til at tage sig ud som i I Vision Dee, kan det helt erstatte den traditionelle instrumentering.

Så stor en omvæltning lægger BMW dog ikke op til at lave lige med det samme. Men produktionsudgaven af det nye head-up-display vil fra 2025 være med visning i hele forrudens bredde, som det vises i konceptbilen.

P90490968_highRes_bmw-i-vision-dee-01-
P90490977_highRes_bmw-i-vision-dee-01-
P90490981_highRes_bmw-i-vision-dee-01-
P90490969_highRes_bmw-i-vision-dee-01-

Elegance kan få en ny tid hos BMW

Et tredje formål med I Vision Dee er at lufte et nyt designsprog fra BMW, som BMW kalder nedtonet og reduceret – og som vi kalder elegant og uden unødigt drama eller overdimensionerede fokuspunkter. Med formsproget på konceptbilen tager BMW afstand fra designernes nuværende hang til overdådighed og voldsomhed.

Grillen med “nyrerne” er der endnu, men det nye design integrerer den på en ny måde, hvor ikke kun grillen, men også motorhjelmen og kofangeren er med til at danne nyrerne. Selv den bredde grill er et lukket panel, hvor forlygterne er integreret uden overgange. Forlygterne kan animeres på forskellige måder for at ændre bilens udtryk.

Mens det nye head-up-display kommer i de første biler i 2025, er der ingen garanti for, at det elegante og mindre pyntede design bliver realiseret med en produktionsmodel.

Men I Vision Dee giver et nyt håb for, at fremtidige BMW-modeller kommer med fornyet elegant og klassisk design. En ny elektrificeret 3-serie med inspiration fra den nye konceptbil ville være en god start.

P90490989_highRes_bmw-i-vision-dee-01-
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen