BYD ATTO 2 Hiking Green 002
Nyheder
13. november 2025

BYD byder på 430 kilometer rækkevidde i Atto 2 Comfort

Atto 2 Comfort er den nye udgave med længere rækkevidde - 118 kilometer mere end i Boost-udgaven. Inkluderet i prisen på 244.995 kr. er også flere kræfter og mere udstyr.

Morten B. Bek

Morten Bek

BYD Atto 2 klarer sig katastrofalt ringe i Danmark. Salget er så tæt på at være ikke-eksisterende, at ingen ville opdage, hvis den kompakte kinesiske elbil røg ud af BYD-modelprogrammet.

Med kun 125 eksemplarer indregistreret (Bilstatistik.dk) siden introduktionen i marts i år er det mere populært at købe ligegyldige, gamle og dyre benzinbiler som Audi A1 og BMW X4, end det er at købe Atto 2.

Bilbasens kritik af køreegenskaberne har måske noget med situationen at gøre. Måske det også er den hårde konkurrence og den korte rækkevidde på 312 kilometer, der spænder ben for Atto 2.

Når det kommer til, hvor langt man kan køre i den rummelige BYD, så får den nu starthjælp af en ny og større batteripakke: i den netop introducerede Comfort-udgave er rækkevidden hævet til 430 kilometer - og der er samtidig flere hestekræfter og mere udstyr.

BYD ATTO 2 Hiking Green 062 UK06BYD
FOTO: BYD
BYD ATTO 2 Hiking Green 056 UK06BYD
FOTO: BYD
BYD ATTO 2 Hiking Green 013
FOTO: BYD
BYD ATTO 2 Hiking Green 006
FOTO: BYD
BYD ATTO 2 Hiking Green 043
FOTO: BYD
BYD ATTO 2 Hiking Green 008
FOTO: BYD
BYD ATTO 2 Hiking Green 030
FOTO: BYD
BYD ATTO 2 Hiking Green 031-2
FOTO: BYD
TEST BYD ATTO 2 Boost MBB 47
FOTO: Morten B. Bek

Atto 2 Comfort kan DC-lade meget hurtigere

Standardudgaven af Atto 2 med tilnavnet Boost koster fortsat 224.995 kr., og den kommer med 45,1 kWh batteri, 177 hestekræfter og mulighed for at DC-lade med søvndyssende og håbløst utidssvarende 65 kW.

Den håbløse kapacitet er alene grund nok til, at man skal finde de ekstra 20.000 kr. til den nye Comfort-model. Inkluderet i Atto 2 Comfort til 244.995 kr. er nemlig DC-ladning med 155 kW, som faktisk er et solidt niveau for en kompakt elbil i den prisklasse.

Der er også flere hestekræfter til at slæbe det tungere batteri, der er på 64,8 kWh: 204 hestekræfter. Det gør den ikke hurtigere, da begge udgaver af Atto 2 går fra 0-100 km/t på 7,9 sekunder.

Et hævet udstyrsniveau i Comfort-modellen får den helt i mål i forhold til den billigere Boost-version: 10-vejs elektrisk justerbart førersæde (6-vejs i Boost), trådløs smartphoneoplader (50 W effekt mod 15 W i Boost), ekstra tonede ruder bagtil og en række detaljer som flere USB-C-ladestik - udover ting som 360 graders kamera, panoramaglastag, indtræk i kunstlæder og varme i rat og forsæder.

Om det er nok til at fremme salget af den indtil videre alt andet end populære model fra Kina? Den øgede rækkevidde taler for, at flere vil kigge på Atto 2 - og så håber vi bare, at kineserne samtidig har kigget nærmere på det ustabile styretøj.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant