november 22, 2018

Danmarks vildeste VW Transporter

Den er kendt fra bilshows og bilblade i Danmark og udlandet. Så den er ikke for de generte. Mød Danmarks vildeste Transporter T2!

Af: Ebbe Sommerlund  / d. 22. november 2018

Ugens fund er denne gang vel nok Danmarks mest iøjenfaldende transporter. Det er med garanti ikke den mest velkørende. Jeg ved det, for jeg har selv kørt den. Med 21 tommer hjul og en sænkning under kælderniveau er køreegenskaberne decideret underlige, men hey, who cares? Ingen Type 2 fra den tid kører fantastisk – det handler om stemningen.

LÆS OGSÅ: Grøn samvittighed: Her er de reneste dieselbiler, du kan købe

Mine børn taler stadig om den tur de fik i en Type 2 campingbus. Biler til millioner siger dem ikke en dyt, men sådan en gammel folkevogn! Den er bare fed.

Hvis du har været til et dansk bilshow de seneste mange år, så har du helt sikkert set denne bil, da den har været showbil for den danske Alpine-importør.

LÆS OGSÅ: Kia Ceed: Berner tester bilen, der får dig til at lyve

Oprindeligt er bilen bygget om af en fyr der kalder sig Motoraben, men efter hans ejerskab har bilen kørt som showbil for Alpine, hvilket tydeligt ses på In Car Entertainment-systemet. Hvis ikke folk har opdaget den skrig-orange transporter, så skruer du bare op for volumen.

Alle detaljer i bilen har fået kærlighed. Tjek bare loftet i kabinen, der er beklædt med ægte læder.

Hvad betyder T2 Transporter?

Bilen her er en Transporter Pickup. Da det er anden generation kaldes den T2 – den nuværende transporter-generation hedder T6.

Disse betegnelser har ikke noget med Type 1, Type 2 og Type 3 at gøre. Type 1 er en Folkevognsbobbel og Type 3 er en familieorienteret bil. Type 2 er Transporteren – så denne bil er retteligt en Type 2 T2 Pick-up.

Bilen er blevet solgt et par gange for nylig, men det er ikke fordi, den fejler noget. Det er bare en vare, der skaber meget opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: 3 biler der får dig til at ligne en civilbetjent

Den tiltrækker sig så meget opmærksomhed, at den har været forsidemodel på en række af de store internationale retro og VW-magasiner.

Prisen på en VW Transporter?

Jeg fornærmer nok  ikke den nuværende sælger ved at sige, at prisen er til forhandling. Det gør nok ikke så meget, hvis den står i udstillingen og suger opmærksomhed lidt. For er der noget, den orange transporter er god til, så er det netop at skabe opmærksomhed.

Du kan se den heftigt opbyggede Transporter T2 på Bilbasen, og hvis du har fået mod på at kaste dig over dit eget projekt, kan du lige nu finde et par andre eksemplarer af Transporter T2 på salg på Bilbasen.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS