juli 29, 2024

Den næste Porsche Cayenne er fuldt elektrisk

Testkørslerne af de camouflerede og fuldt elektriske Porsche Cayenne er netop startet i den virkelige verden. Her er, hvad vi ved.

TEKST & FOTO Jacob Dalby

Der var ikke så få skeptikere, da Porsche i 2002 lancerede deres første SUV. Hvorfor skulle det prestigefyldte sportsvognsmærke dog producere en stor, tung firehjulstrækker? Svaret er selvfølgelig: Økonomi.

Efterspørgslen på de højbenede modeller var kraftigt tiltagende og Cayenne er i dag, sammen med sin højbenede lillesøster Macan, de bedst sælgende Porsche-modeller. Og dét har været med til at holde Porsche oven vande, så vi stadig kan nyde de klassiske modeller.

Elektrificeringens indtog

Nu, over to årtier senere, står Porsche over for endnu en udfordring: Elektrificeringen. Og derfor var det naturligvis uundgåeligt. Den næste generation Porsche Cayenne bliver fuldt elektrisk – og testkørslen udenfor fabrikken i de camouflerede modeller er netop begyndt.

På samme 800-volt platform som den elektriske Porsche Macan, bliver specifikationerne deromkring – og højst sandsynligt kraftigere end hvad vi har set i den stærkeste Macan. Macan Turbo yder 639 hk og 1.130 Nm med launch control.

Derudover er det stadig sparsomt med specifikationer, men i forhold til ladehastighed må vi gå ud fra, at den matcher Macan Electric med op til 270 kW.

Det er svært rigtigt at vurdere designet ud fra billederne af Cayenne i camouflage, og hvad der i øvrigt følger med fra preproduktions-modellerne til de produktionsklare er selvfølgelig usikkert. 

Er du endnu ikke overbevist om, at elbilerne nok alligevel bliver vejen frem, kan du lidt endnu tage det med ophøjet pande. Den nuværende og netop opdaterede, fossildrevne, generation vil stadig blive opdateret og solgt sammen med den fjerde og elektriske generation.

Den elektriske Porsche Cayenne skal tage kampen op mod konkurrenter som Tesla Model X, Audi Q6 e-tron og BMW iX. Den endelige dato for lanceringen af den elektriske Porsche Cayenne er endnu ikke offentliggjort.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Brugte Porsche Cayenne til salg på Bilbasen

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS