Højt til vejrs i ny Volvo EX30 Cross Country
Volvo EX30 Cross Country er den første elbil fra Volvo med skovmandsskjorte og hævet undervogn. Den kommer udelukkende som Twin Motor med 428 hestekræfter og firehjulstræk.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Det var begyndt at blive et rod af navne hos Volvo. XC40 har gået under navnet Recharge, uanset om den så er 100 procent elektrisk eller bare delvist elektrisk. Efter først EX90 og siden EX30 dukkede op, er forvirringen blevet komplet, for her er helt nye navne og ikke noget med Recharge eller XC.
Et E i navnet giver mening. E for elbil. Det er til at forstå. Så Volvo har besluttet, at de kompakte elektriske modeller, XC40 Recharge (altså, elbilen) og C40 Recharge skal omdøbes, så de følger de nyere modellers mere logiske navngivning.
LÆS OGSÅ | Video: Sandhedens time for Volvo EX30
XC40 Recharge hedder nu EX40, så den fremstår soleklart som elbil og som storebror til EX30. Det gælder ikke XC40-modeller, som har forbrændingsmotor eller PHEV-system. De hedder fortsat XC40.
C40 får navnet EC40, og her er ingen udgave med forbrændingsmotor, så ingen forvirring her. Hvor X i modelnavnet, som EX30, EX40 og EX90 bærer, skal indikere klassisk SUV eller crossover, så er C’et i EC40 med til at vise, at der er tale om en crossover-coupé.
Den nye EX30 med Twin Motor-opstillingen, hvor den lille crossover har to elmotorer, er den hidtil hurtigste Volvo med 428 hk. Kun indtil nu, for med de to omdøbte modeller EX40 og EC40 kommer muligheden for at tilkøbe en Performance-opgradering til Twin Motor-versionerne.
Som standard kommer EX40 Twin Motor og EC40 Twin Motor med den samme ydelse som før navneændringen: 408 hk. Via bilens app kan man så købe opgraderingen (aktiveres derefter via køreindstillingen Performace), som udløser 34 ekstra hestekræfter.
På den måde og med 442 hk overgår de to modeller EX30 Twin Motor, men de bliver næppe så hurtige fra 0-100 km/t som EX30 Twin Motor. I den er det overstået på kun 3,6 sekunder, og en EC40 Twin Motor uden Performance-opgradering bruger 4,7 sekunder.
Man skal ikke føle sig snydt, hvis man er den lykkelige ejer af en XC40 Recharge Twin Motor eller C40 Recharge Twin Motor, for også ældre biler kan opgraderes med Performance-software. Det er dog ikke givet, at det bliver en mulighed i Danmark, for Volvo oplyser, at det er en mulighed på udvalgte markeder. Den danske importør har endnu intet meldt ud om de nye modeller eller muligheden for opgradering af eksisterende XC40- og C40-modeller.
Vi savner også noget helt andet i EX40 og EC40, og det gør vi forresten også i de fleste andre Volvo-modeller: et nyt infotainmentsystem. Hvor EX30 og EX90 kører med funklende nyt system med større skærm, kører EX40, EC40 og de øvrige Volvo-modeller videre med en indretning, der debuterede i XC90 i 2015. Ja, i 2015, som ikke har været det aktuelle årstal i ni år!
LÆS OGSÅ | Volvo er på vej ud af Polestar
Der er skiftet meget ud for nogle år siden. Volvos eget Sensus-styresystem er smidt ud, og Google har overtaget. Derfor er der Google Maps som indbygget navigation i bilerne fra Volvo. Men skærmen er lille og sidder i en fordybning i en stor ramme, og skærmen er ikke bare for lille i sig selv, men også for lille til på en og samme gang at rumme Google-systemet og klima-funktioner og sædevarme.
Infotainmentsystemet er en så stor del af oplevelsen og interaktionen i en moderne bil, at det virkelig er ærgerligt, Volvo ikke har set et behov for et større og mere moderne skærmareal.
Volvo EX30 Cross Country er den første elbil fra Volvo med skovmandsskjorte og hævet undervogn. Den kommer udelukkende som Twin Motor med 428 hestekræfter og firehjulstræk.
Lexus RZ 300e er allerede meget bil for pengene, når man ser på kontantprisen. Nu fås den luksuriøse søster til Toyota BZ4X også til en pæn privatleasingpris.
Den nye MG HS Plug-in Hybrid er fiks og markant federe end forgængeren, EHS Plug-in Hybrid – men dens neutrale natur gør den sårbar.
Det er ikke dig, der er hverken sippet eller småtbegavet – livet med elbil kræver tilvænning! Heldigvis er der apps, der gør livet lettere som ny elbilejer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.