Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
TEKST OG FOTO Morten B. Bek
Det er ikke så underligt, hvis du ikke lægger mærke til, når der kommer en ny plug-in hybrid på markedet. Jeg kunne være så fræk at spørge: Hvorfor skulle du lægge mærke til det? – Salget daler, daler og daler mere endnu, og den overgang plug-in hybriderne skulle være til 100 procent strømførte biler, er det, de er blevet.
De kommer altså stadig, de helt nye plug-in hybrider. Mere i små skvulp end i store bølger. Jeg ved, at Audi har en på vej, når tyskerne i 2024 præsenterer en ny A4 (der skal hedde A5), og Toyota C-HR Plug-in Hybrid kan allerede blive din i første kvartal af det nye år.
Helt ny og en mulighed her og nu er Honda CR-V som plug-in hybrid. CR-V kan for første gang sættes i stikkontakten, og som en ekstra kontrast til tidligere generationer, fås den kun her i Danmark som plug-in hybrid – under titlen E:PHEV. Ingen hybrid, ingen benzinvariant, ingen diesel (det troede du nok heller ikke).
Giver det mening, at Honda lancerer CR-V som plug-in hybrid? For at sætte dens præstationer, pris og principper i relief har jeg hentet en “gammel” kending ind: Kia Sportage Plug-in Hybrid. Vinderen får æren, men det kommer nok ikke til at løfte salget til nye højder.
CR-V. Den er blevet stor, omend den ikke helt vokser ud af klassen. Ved siden af Sportage er den stor, for den er vokset endnu engang. Denne gang til over 470 cm i længden, så der er tæt på 20 centimeter ned til Sportage. Ikke for din skyld eller min skyld, men fordi amerikanerne, som bare elsker CR-V, åbenbart altid skal have mere plads, end de havde i deres gamle bil.
Men jeg skal love for, at det giver den helt rigtige effekt i kabinen. CR-V har plads til store armbevægelser og lange ben på alle siddepladser, og med et bagagerum på op til 1.710 liter giver det kantede design og japanerens længde virkelig gode betingelser for børnefamilier.
I den korte Sportage bliver jeg overrasket over, at der er næsten lige så god plads i bagagerummet med sæderne i brug, som der er i CR-V. Og med sæderne lagt ned, er der 5 liter mere. I en ret kompakt bil som Sportage er 1.715 liter godt gået (vidste du, at den amerikanske Sportage er længere end den europæiske, fordi Kia-kunderne tænker ligesom Honda-kunderne?).
LÆS OGSÅ | Kia EV9 er klar på privatleasing
På bagsædet af Sportage er der så mere kneben, men stadig rimelig plads til benene. Fra forsæderne ser man på et nydeligt og sobert design, men i basisudgaven Prestige også en komisk “digital” instrumentering med 90’er-design, et touch-panel som skal dække betjening af både klimaanlæg og navi/medier ved at ændre sig, når man vælger det. Det er okay, og det gælder sådan set også materialekvaliteten, men det gælder slet, slet ikke forsæderne. Der er 40.000 kr. til Upgrade-udgaven med el-sæder. Brug dem, hvis du kan, for sæderne i Sportage Prestige er flade og ikke bedre end i en Picanto.
Kun på et punkt er CR-V-indretningen under niveauet, den koreanske bil lægger for dagen: infotainmentsystemet. Det må stoppe med den menustruktur og de ækle ikoner, for det her er en dyr bil. Og det fortæller alt andet i kabinen mig. Bløde og lækre flader, stort soltag, head-up-display og el-sæder som standard. Rigtig udmærkede el-sæder.
Din nabo, der lige har fået en Tesla Model Y Performance – samme dag som 250 andre danskere også fik en ny Model Y – kan sætte fra land som en tosse. Du kan ikke følge med i hverken den ene eller den anden af disse plug-in hybrider, og hvorfor skulle du også det?
Sportage Plug-in Hybrid sætter af sted og rammer 100 km/t på 8,2 sekunder, og lidt hjælp får den, fordi den har firehjulstræk og 265 hk. Danskerne kan ikke vælge firehjulstræk til CR-V E:PHEV, som tyskerne eksempelvis kan til den almindelige hybridudgave, og sammen med 184 hk kan træk på forhjulene ikke udløse 0-100 km/t på under 9,4 sekunder. Jo, der fås stadig store biler, der gør det som meget små biler.
Det er lidt illustration, tallene fra 0-100 km/t, som jeg skal bede dig om at glemme igen. Når Sportage og CR-V føles meget hurtigere, så er det vigtigere. Men på ingen måde minder de to bilers drivlinjer ellers om hinanden.
LÆS OGSÅ | Duel: Livskraft i Honda Civic og Mazda 3
Sportage-motoren, en turbomotor på 1,6 liter, forsøger at samarbejde med 6-trins automatgearkasse, og enigheden udebliver ret ofte. Det hele foregår lidt uelegant, når strømmen er sluppet op (om vinteren ikke mere end cirka 40 kilometer), og turbomotoren har en uskøn, metallisk lyd. Sportage kan man godt sparke til, men det virker så uretfærdigt.
CR-V er i top tre, tror jeg, over de bedste plug-in hybrider, jeg har prøvet. BMW 545e og biler i den kategori ligger over, men selvfølgelig gør de det. CR-V kan køre længere på strøm end Sportage (jeg skyder på 50-55 kilometer om vinteren), og når batteriet er suget tomt, bliver CR-V ved med at føles harmonisk og kultiveret. Det er fordi, benzinmotoren laver strøm til el-motoren, og der ikke er en traditionel gearkasse med trin. Smidigt, smidigt, smidigt går det. Glem, at den kun har 184 hk, for den har også 335 Nm.
Her er igen store forskelle, men det er de samme ord, jeg kan bruge om CR-V og Sportage; CR-V er harmonisk, smidig og kultiveret, hvor Sportage er uelegant og uharmonisk.
Sportage kunne trænge til at smide en tomme på hjulstørrelsen. Måske det kunne hjælpe på en affjedring, der ganske enkelt mangler balance. Lidt for stiv, lidt for ukontrolleret over diverse ujævnheder, så der er noget at arbejde med for Kia. Og mens de er ved det, for de arbejder med et facelift til 2024, så giv styretøjet en overhaling. Det er skuffende og trægt.
LÆS OGSÅ | Duel: Hyundai Kona EV mod Kia Niro EV
CR-V har et styretøj, der gør det virkelig behageligt at køre lige ud ad landevejen, lige ud ad motorvejen og rundt i forskellige kurver. Honda har i rigtig mange år haft styr på den del, og det har de også i CR-V. Styringen er ikke for hurtig, men den har ingen døde punkter eller virker indirekte – perfekt tilpasset en mellemstor, komfortabel SUV.
Det er CR-V. Komfortabel. Den har ikke en perfekt affjedring, men den er langt fra det ubehjælpelige og uforståeligt stramme i Sportage. Her er smidig bearbejdning af hullerne på danske veje, rigtig god stabilitet på motorvejen og ingen slinger i valsen, når det kommer til køresikkerhed. 18” hjul har Honda valgt, så en tomme mindre end hos Kia.
Her er endnu en stor forskel at tage fat på. Sportage Plug-in Hybrid og CR-V E:PHEV ligger prismæssigt så langt fra hinanden, at der er en Peugeot 208 mellem dem.
Sportage starter på 379.900 kr. for den Prestige-variant, jeg har med i duellen her. Jeg vil anbefale Upgrade-varianten, hvor langt bedre forsæder, fulddigital instrumentering, adaptive LED-forlygter, el-betjent bagklap og nøglefri betjening er inkluderet. Prisen er 419.900 kr., og vil man bruge lidt mere, tager man den stylede Sportage GT-Line til 439.900 kr.
Sæt ALT på i udstyr, og med metallak, stort soltag, blind vinkel-kamera, Harman Kardon-lydanlæg, forsæder i kunst-ruskind med ventilation og adaptiv undervogn kan Sportage GT-Line krænges op i cirka 521.000 kr.
Det er ikke helt nok til at nå prisen på CR-V E:PHEV. Med metallak er prisen 566.000 kr. Honda har konstrueret en fremragende plug-in hybrid, en komfortabel, lækker og rummelig SUV, men de har valgt et prisniveau, som er uholdbart for at sælge bilen.
Der er rimelighed i, at Honda gerne vil præsentere CR-V E:PHEV som topmodel, så den har en stort set komplet udstyrspakke. Metallak er eneste tilkøb, så alt hvad du ellers ser, er standard. Når det giver en pris, der begynder at snuse til Audi Q5 som plug-in hybrid, så er der noget helt galt.
Der er ingen diskussion. Den bedste bil, når den nye CR-V E:PHEV og den lidt ældre Sportage Plug-in Hybrid sammenlignes direkte, er CR-V. Den har ikke store svagheder, som Sportage har, og den har et hybridsystem, som er forbløffende godt. Honda viser, at der stadig kan være plads til en plug-in hybrid.
Men den bedste bil i denne duel er også meget dyr, og det gør, at den står som en vinder, der ikke ubetinget fortjener sin sejr. Det er ærgerligt, for selv om den kommer meget sent på markedet, så har den rigtig meget kørende for sig.
Sportage er en plug-in hybrid af den gennemsnitlige slags. Den mangler harmoni i køreegenskaber og hybridsystem. Den kommer med en lav pris i dette selskab, men 380.000 kr. er også en slags penge, når hybridsystemet ikke imponerer.
SPECIFIKATIONER
Honda CR-V 2,0 E:PHEV Advance Tech
Motor: R4, 1.993 cm3 + elmotor (som altid driver bilen)
Ydelse: 184 hk/335 Nm
0-100 km/t: 9,4 sekunder
Tophastighed: 195 km/t
Forbrug: 125 km/l
CO2-udledning: 18 gram/kilometer
Batteristørrelse: 17,7 kWh
Rækkevidde på el: 82 kilometer
Mål (L/B/H): 471/187/167 cm
Køreklar vægt: 1.988 kilo
Trækvægt: 1.500 kilo
Bagagerumsvolumen: 617-1.710 liter
Pris: 554.000 kr. (CR-V fås fra denne pris)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Kontakt forhandler
Beskatningsgrundlag, firmabil: Kontakt forhandler
SPECIFIKATIONER
Kia Sportage 1,6 Plug-in Hybrid Prestige
Motor: R4, 1.598 cm3 + elmotor
Ydelse: 265 hk/350 Nm
0-100 km/t: 8,2 sekunder
Tophastighed: 191 km/t
Forbrug: 89,2 km/l
CO2-udledning: 25 gram/kilometer
Batteristørrelse: 13,8 kWh
Rækkevidde på el: 70 kilometer
Mål (L/B/H): 452/187/165 cm
Køreklar vægt: 1.905 kilo
Trækvægt: 1.350 kilo
Bagagerumsvolumen: 540-1.715 liter
Pris: 379.900 kr. (Sportage Plug-in Hybrid fås fra denne pris)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Kontakt forhandler
Beskatningsgrundlag, firmabil: Kontakt forhandler
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.