Test: Ligegyldig Lexus
Lexus UX er en ældre hybridbil, der trods flere hestekræfter end tidligere kæmper en hård kamp for at være relevant og klare sig mellem stærkere modeller.
Tekst & foto: Simon Hallenslev
Det er snart halvandet år siden, Kia EV6 blev lanceret og tog verden med storm. Kæmpe akselafstand, flot rækkevidde, lynhurtig opladning og et anderledes design var det, der skulle til, for at koreaneren kunne trække bukserne af et allerede hurtigt udviklende elbilmarked.
Men… Det er snart halvandet år siden. En flodbølge af nye, fuldelektriske bilmodeller, og sågar nye elbilmærker, er skyllet ind over bilmarkedet. Et af de seneste stykker drivtømmer, bølgen har taget med sig, er den franske Renault Megane E-Tech Electric.
Denne friske franskmand er mindre end koreaneren – og den lynlader også langsommere. Alligevel tåler Renault Megane E-Tech Electric en sammenligning med den populære Kia EV6. Læs hvorfor, når jeg sætter de to mod hinanden.
Motor: Elmotor
Ydelse: 220 hk / 300 Nm
0-100 km/t: 7,5 sekunder
Tophastighed: 160 km/t
Forbrug: 161 Wg/km
Batterikapacitet: 60 kWh
Rækkevidde: 442 kilometer
Opladningshastighed: 130 kW
Mål (L/B/H): 420/177/151 cm
Køreklar vægt: 1.611 kilo
Bagagerumsvolumen: 440 liter
Pris: 373.990 kr. (Megane E-Tech Electric fås fra 292.990 kr.)
Motor: Elmotor
Ydelse: 170 hk / 350 Nm
0-100 km/t: 8,5 sekunder
Tophastighed: 185 km/t
Forbrug: 166 Wh/km
Batterikapacitet: 58,1 kWh
Rækkevidde: 394 kilometer
Opladningshastighed: 175 kW
Mål (L/B/H): 468/188/155 cm
Køreklar vægt: 1.875 kilo
Bagagerumsvolumen: 572 liter
Pris: –
Duellanterne udgør to af de stærkeste bud på en elbil til 350.000 kr. lige nu, omend de er meget forskellige. I det koreanske ringhjørne får du plads og praktik ad libitum, mens du fra franskmændene får mere modernitet og mere udstyr.
Har man rundt regnet 350.000 kr. at købe elbil for, fås den ‘mindste’ Kia EV6. Den hedder Standard Range, kører med et 58,1 kWh batteri, 170 hk og en rækkevidde på 394 km.
Og her skriver jeg rundt regnet, fordi Kia venter prisstigninger. Da jeg testede EV6 Standard Range i januar, kostede den 329.900 kr. og her kan let lægges 20- og 30.000 kr. oveni – uden at være sikker. Kia Danmark kan ikke kommentere på stigningerne endnu.
LÆS OGSÅ | Test: Kia EV6 er svær at komme udenom
Til samme slags penge får man den elektriske Megane fra øverste hylde. Her er er tale om modellens største batteri på 60 kWh, 220 hk og en rækkevidde på 442 km.
Det er således en duel mellem den velkendte og praktiske danskerdarling Kia EV6 mod det nye og spændende i Renault Megane E-Tech Electric.
Kia EV6 måler næsten en halv meter mere i totallængde og over 20 cm mere mellem akslerne end den elektriske Megane. Det giver selvsagt betragteligt mere plads i kabinen – men her er EV6 også de fleste andre sammenlignelige elbiler overlegen.
Der er svarende til en tennisbane i benplads på det flade gulv ved bagsædet. Her kommer selv en basketballspiller til at finde sig godt til rette.
LÆS OGSÅ | Test: Renault Megane E-Tech Electric – gode ting kommer til den, der venter
I direkte sammenligning virker bagsædet mere klaustrofobisk i franskmanden. Vinduerne bagtil er smarte og smalle, hvilket begrænser lysindfaldet. Selve benpladsen er egentlig okay, og lårene er ikke løftet højt fra siddepuden på grund af en aldeles smal batteripakke i bunden.
Selvom Megane Electric egentlig giver fint med bagageplads med 440 liter, blegner dét lidt i forhold til de 572 liter, du finder plads til i EV6. Her er 520 liter i et smart, opdelt bagagerum bagerst, mens de resterende 52 liter findes i det forreste frunk. Et frunk må Megane undvære, fordi elmotoren ligger foran.
Selvom jeg fra den spæde begyndelse har været pjattet med Kia EV6, er der altid én ting, der har både undret og irriteret mig: Dens skærme og systemer. Og det er en akilleshæl, der bliver ekstra synlig, når man sammenligner med den dugfriske Renault Megane E-Tech Electric.
I princippet er både den digitale instrumentering og infotainmentskærmen præcist så store som dem, man får i EV6. I oplevelsen af dem er der dog en verden til forskel. Selvom skærmene i Kia er fint trykfølsomme og intuitive, er layoutet fladt, gammeldags og blottet for smarte funktioner.
LÆS OGSÅ | Duel: VW T-Roc vs. Skoda Karoq – folkelige og faceliftede fætre
Den 12 tommer store skærm fra Renault er står lodret i stedet for vandret, hvilket allerede dér er mere naturligt, fordi man kender det fra sin smartphone. Derudover er systemet bag den lodrette skærm det sidste nye fra Renault, et system kaldet openR, der inkluderer Google-applikationer.
Dét er imponerende pænt og intuitivt, ligesom der med Google Play er mulighed for at få alle de applikationer, du bruger til hverdag på telefonen; direkte i din bil. Navigér med Google Maps og hør musik på Spotify. Det er bare lækkert.
Præcist lige så forskelligt, som de ser ud! De voluminøse mål på Kia EV6 betyder, at den vejer ganske betragteligt mere end Renault Megane E-Tech Electric, der er bygget på en avanceret aluminiumskonstruktion.
Faktisk er der en forskel på næsten 250 kg mellem de to – og det kan mærkes. Kia EV6 føles tung, hvilket giver selvtillid på motorvejen og i lange, bløde sving, fordi den er retningsstabil som bare pokker. I mere friske sving fornemmer man dog hurtigt tyngden, hvor koreaneren bliver skrumlet.
LÆS OGSÅ | Duel: Hyundai Ioniq 5 vs. Kia EV6 – Hvilken er bedst?
Helt anderledes opleves Megane Electric, der må kategoriseres som en let model i elbil-regi. Den er nærmest legesyg, med en adræt og agil tilgang til ethvert friskt sving – og desuden helt uden at kompromittere komforten.
Når landevejen kringler, fornemmer man den avancerede konstruktion, som Megane bygger på. Der er altid balance i den velafstemte undervognen, uanset om man kører friske sving eller længere motorvejsstræk. Her er Kia EV6 kun rigtigt god til sidstnævnte.
Det kommer ærligt talt lidt bag på mig, da Megane Electric er forhjulstrukket og EV6 baghjulstrukket. Ifølge naturens love burde det være omvendt, men ved at holde franskmanden let på tå, forskånes man for hjulspin og momentstyring med balancen i god behold.
Hvis der var noget, som folk tabte kæberne over ved lanceringen af Kia EV6, så var det, at den budgetvenlige indgangsvariant kunne lynlade med 175 kW. Her halvandet år senere er det stadig et flot tal – særligt sammenlignet med Megane Electric, der ‘kun’ lynlader med 130 kW.
Det er dog ikke noget at græde snot over, hvis man har set sig lun på franskmanden. Renault har nemlig fokuseret på et andet afspekt af opladningen. I stedet for at kunne brage derudaf på en DC lynlader, kan Megane Electric lade med 22 kW på en almindelig AC lader, hvor EV6 ‘kun’ lader med 11 kW.
LÆS OGSÅ | Duel: Kan Cupra Born banke VW ID.3?
Det betyder, at Megane Electric lader hurtigere på de offentlige AC ladestandere, der kan lade med 22 kW, og som der i øvrigt er flest af sammenlignet med lynladerstationerne. Skal man på langfart vil det dog stadig EV6, der barberer ladepauserne hurtigst ned.
Med en opgivet rækkevidde på 442 km i den elektriske Megane og 394 km i EV6 er det klart, at der er franskmanden, man kommer længst i. Dueltesten står i optimale sommertemperaturer, og her jeg vil anslå, at man når henholdsvis 400 og 350 km, hvis kørslen er både blandet og forsigtig.
Denne duel er atypisk, fordi duellanterne er så forskellige, og fordi jeg ikke kommer til at tvinge mig selv til at finde en endelig vinder. Alligevel fungerer den som en god illustration på, hvor hurtigt elbilindustrien udvikler sig – og endnu vigtigere hvordan den udvikler sig.
For selvom der er gået halvandet år, er Kia EV6 ingenlunde tabt bag en vogn. Det er stadig en højrelevant elbil, der stadig kan hægte sig på konkurrencen, selv når den er frisk og avanceret, som den er fra Renault Megane E-Tech Electric.
SE OGSÅ | Video: Ny elektrisk Renault Megane vil slå VW ID.3
Med Megane E-Tech Electric viser Renault, hvordan den elektriske kage skal skæres i dag. De viser, hvordan man tager moderne fornødenheder til det næste niveau, og gør hverdagsanvendeligheden topmoderne. Sort på hvidt har Renault ikke mere udstyr, som de stiller til duel her i samme prisleje: Udstyret føles bare af mere i franskmanden.
I sidste ende bliver dueltestens halvvage konklusion, at du skal vælge Kia EV6, hvis du vil have plads og praktik, og Renault Megane E-Tech Electric, hvis du vil have det sidste nye og det velkørende. Om end de er meget forskellige, står de stadigvæk som de to stærkeste bud på elbiler til 350.000 kr.
Lexus UX er en ældre hybridbil, der trods flere hestekræfter end tidligere kæmper en hård kamp for at være relevant og klare sig mellem stærkere modeller.
Foruden gode køreegenskaber står MG4 i dag uden de store salgsargumenter i et hajfyldt lavprisfarvand – på trods af en nylig opdatering.
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.