Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Tekst & foto: Simon Hallenslev / Dato: 23. januar 2022
Kia EV6 er – sammen med den nært beslægtede Hyundai Ioniq 5 – en af de mest omtalte biler i øjeblikket. Det er en elbil, der tilbyder god plads, rigeligt med udstyr, god rækkevidde og syv års fabriksgaranti til danskervenlige priser.
Der er med andre ord gode grunde til, at den er så omtalt, som den er, og målt på de tørre tal er Kia EV6 svær at komme udenom. Spørgsmålet er, om den fortsat er svær at komme udenom, når man graver lidt i køreoplevelsen og kabinekvaliteten? Det forsøger jeg at finde ud af, når jeg her tester Kia EV6.
Motor: Elmotor
Ydelse: 170 hk / 350 Nm
0-100 km/t: 8,5 sekunder
Tophastighed: 185 km/t
Forbrug: 166 Wh/km
Batterikapacitet: 58,1 kWh
Rækkevidde: 394 kilometer
Opladningshastighed: 175 kW
Mål (L/B/H): 468/188/155 cm
Køreklar vægt: 1.875 kilo
Bagagerumsvolumen: 572 liter
Startpris: 329.900 kr.
Lad mig starte med et overblik over de varianter, du kan købe Kia EV6 i. Testbilen på billederne er indgangsvarianten Standard Range med baghjulstræk. Den leveres med et 58,1 kWh batteri, 170 hk og 394 km i rækkevidde til 329.900 kr. eller 364.900 kr. med Upgrade-pakke.
SE OGSÅ : VIDEO: Her er den bedste udgave af Kia EV6
Kia EV6 fås også med et større 77,4 kWh batteri. Der er varianten Long Range med baghjulstræk, som kommer med 229 hk og 528 km i rækkevidde til 354.900 kr eller 389.900 kr. med Upgrade-pakke. Der er også en Long Range med firehjulstræk, 325 hk og 506 km i rækkevidde til 379.900 kr. eller 414.900 kr. med Upgrade-pakke.
I kransekagens top er Long Range Performance med firehjulstræk. Den har 325 hk, 484 km i rækkevidde og starter i 444.900 kr. med GT-Line udstyr.
Som nævnt er Kia EV6 en veludstyret elbil – også i den billigste variant, som jeg har til test.
Her medfølger standardudstyr som LED-lygter, adaptiv fartpilot, 2-zonet klimaanlæg, varme i forsæder og rat, 12,3-tommer digital instrumentering, 12,3-tommer infotainmentskærm med Apple CarPlay og Android Auto samt en bred vifte af sikkerhedsudstyr.
LÆS OGSÅ : Hyundai Ioniq 5 får større batteri og længere rækkevidde
Upgrade-pakken tilkøber udstyr som elektrisk bagklap, elektrisk justerbare forsæder, kunstlæderkabine, varme i bagsæder, ventilation i forsæder og udvidet kørselsassistent til motorvej.
I den bedst udstyrede GT-Line variant får man foruden Upgrade-udstyr en masse sportsligt trim samt udstyr som intelligente LED forlygter, 360-graders kamera og stort Meridian lydanlæg med 17 højtalere.
Kia EV6 er et rart sted at være. Selvom man måske ikke bliver blæst kvalitetsmæssigt bagover, skal man huske, at det ikke er en milliondyr BMW. Tager man prisen i betragtning, er kabinen ganske imponerende, og jeg vil vove den påstand, at det er en af de bedste budgetkabiner, man kan få fingrene i.
Plastmaterialerne er velvalgte og overvejende bløde at røre ved, mens opsætningen er udført i et futuristisk design, der ikke kammer over. Der er noget lækkert både at kigge på og at røre ved, hvilket placerer Kia-kabinen foran konkurrenter som Tesla Model 3 og Hyundai Ioniq 5.
LÆS OGSÅ : TEST: 5 grunde til at Hyundai Ioniq 5 er den bedste elbil til folket
Kia har ramt hovedet på sømmet, når det kommer til siddeforholdene. På bagsædet er der plads som i en Audi A8. Det betyder rigeligt med både ben- og hovedplads til de langlemmede. Bagagerummet rummer 490 liter, hvilket er tilsvarende med en BMW 3-Serie Touring.
Forsæderne fortjener også en ros, da de foruden god støtte også sikrer en god køreposition. Bag rattet har man et godt overblik, ligesom man kommer højere på strå end i en Model 3.
Selvom kabinen er god, kan den ikke se sig helt forskånet fra kritik. Selve infotainmentskærmen er som udgangspunkt udmærket i opløsning og trykfølsomhed. Desværre opleves infotainmentsystemet noget fladt og gammeldags sammenlignet med konkurrenterne.
Her er ingen smarte apps til tidsfordriv, som man måske kunne forvente af en ny elbil. Ingen streaming, spil eller sjove funktioner – kun flade ikoner.
LÆS OGSÅ : DUEL: Er Polestar 2 elbilen, der kan vippe Tesla Model 3 af pinden?
Nedenunder infotainmentskærmen har Kia valgt at smelte betjeningen af medie- og klimaanlæg sammen i ét digitalt panel. Når man skal skifte fra betjening af medier til betjening klima eller vice versa, skal man ramme to bittesmå knapper. Det er bøvlet under kørsel.
Der er ingen tvivl om, at Kia har haft øje for dynamikken i udarbejdelsen af EV6. Særligt de baghjulstrukne varianter fremstår mere legesyge og let på tå, end man som udgangspunkt forventer fra en familievenlig bil, der vejer tæt på to ton.
Styretøjet er ikke, hvad man vil betegne som kvikt og giver ingen nævneværdig feedback med forhjulene. Det er i stedet undervognen, der sikrer, at EV6 godt vil være med, når landevejene slår knæk. Køredynamikken er ikke på niveau med Tesla Model 3 men slår Hyundai Ioniq 5.
LÆS OGSÅ : DUEL: Kampen er tæt mellem Audi Q4 e-tron og Volvo XC40 Recharge
Selv med det lille batteri har EV6 170 hk, hvilket er nok til at sende bilen fra 0 til 100 km/t på respektable 8,5 sekunder. Det er ikke hurtigt, men det er nok til de fleste. I Long Range med baghjulstræk tager samme tur 7,3 sekunder, mens den firehjulstrukne Long Range-variant klarer det på 5,2 sekunder.
Den billigste Kia EV6 Standard Range har en opgivet rækkevidde på 394 km, som jeg vil anslå oversættes til mellem 320 og 350 km i virkelighedens verden.
Jeg anslår, fordi jeg selv kun har haft fornøjelsen af EV6 i kolde temperaturer, hvilket er en udfordring for ethvert elbilbatteri. På motorvej i minusgrader kan der ikke mases mere end mellem 200 og 230 km ud af Standard Range-varianten, mens blandet kørsel kan strække vinter-rækkevidden til godt 280 km.
Kia EV6 Long Range med baghjulstræk kan klare op til 350 km med blandet kørsel i kolde temperaturer og kan sagtens snige sig op omkring 500 km under optimale forhold.
Det er rækkevidder, der rækker for de fleste – selv når Kong Vinter hersker. Alligevel fejer rækkevidderne ikke benene væk under en, og der findes en bred vifte af konkurrenter, der kan lege med.
LÆS OGSÅ : DUEL: Kan Skoda Enyaq slå VW ID.4 som elektrisk folkefavorit?
Trumfen for Kia EV6 ligger derfor i hurtig lynladning, hvilket er en fryd, når man er på langfart. Long Range-varianterne lader på DC med op til 233 kW, hvilket er mere end luksusflyderen Mercedes-Benz EQS kan præstere.
I Standard Range kan EV6 lade med 175 kW, hvilket stadig er mere en konkurrenter som Skoda Enyaq og Polestar 2.
Som jeg startede min anmeldelse ud med, er du ganske enkelt nødt til at besøge din lokale Kia forhandler, hvis du overvejer at skifte til elbil.
Foruden den gode plads, mængden af standardudstyr, de solide rækkevidder, de syv års fabriksgaranti og de danskervenlige priser, er EV6 nemlig en på alle måder velbygget og velkørende elbil.
Uanset om man vælger Standard Range eller Long Range, kan Kia EV6 krybe sig foran konkurrencen, når det kommer til enten plads, pris eller begge dele. Sammenligner man Kia EV6 Standard Range med de tilsvarende Skoda Enyaq 60 og Polestar 2 Standard Range, starter EV6 hhv. 12.095 kr. og 20.095 kr. billigere. Og det er med mere udstyr end Enyaq og mere plads end Polestar.
LÆS OGSÅ : DUEL: Hyundai Ioniq 5 vs. Kia EV6 – Hvilken er bedst?
Det samme gør sig gældende, når vi rykker højere op i batteripakke og udstyrsniveau. Her starter Kia EV6 Long Range hhv. 37.900 kr. og 20.100 kr. billigere end Skoda Enyaq 80 og Polestar 2 Long Range.
Tesla Model 3 har ganske vist længere rækkevidde i alle varianter, men koster også 80.090 kr. og 99.180 kr. end EV6, når man sammenligner Standard Range og Long Range-varianterne.
Kia EV6 er en komplet pakke, der med en god rækkevidde til en skarp pris er besøget værd hos forhandleren og ganske svær at komme udenom.
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.