Kia EV3 er Årets Bil i Danmark 2025
Den kompakte elbil Kia EV3 overgik otte andre elbiler i finalen til Årets Bil i Danmark 2025. Den koreanske elbil roses for lave priser, god rækkevidde og sit design.
Tekst & foto: Simon Hallenslev
Det vrimler med familie-crossovers, der nu sælger bedre end nogen anden biltype i Danmark såvel som Europa. I det røde hav af højbenede biler er der én model, der har kunne kalde sig konge af klassen længe: Nissan Qashqai.
Med prisbillighed i højsædet har Nissan Qashqai siddet tungt på crossover-tronen og har været blandt de bedst sælgende modeller i Danmark i flere år – men ikke mere. Afgiftsystemet er ændret og tilgodeser nu de elektrificerede biler, hvorfor prisbillighed i dag er et fælles fodslag for mange plug-in-crossovers – og det trækker en ikke-elektrificeret Qashqai på dybt vand.
Det er dog ikke alle konkurrenter, der bruger strøm til at sikre prisbillighed. Suzuki er aktuelle med den nye S-Cross, der uden elektrificering stadig slår sig på prisbillighed i et niveau, hvor Qashqai engang kunne være med. Har Suzuki S-Cross noget på Nissan Qashqai, eller fortjener den fortsat sin titel som danskerdarling trods en mindre fordelagtig pris?
Motor: 1,4-liters benzinmotor
Ydelse: 129 hk / 235 Nm
0-100 km/t: 9,5 sekunder
Tophastighed: 195 km/t
Forbrug: 18,9 km/l
Mål (L/B/H): 430/179/159 cm
Bagagerumsvolumen: 430-1.230 liter
Startpris: 234.990 kr.
Motor: 1,3-liters benzinmotor
Ydelse: 140 hk / 240 Nm
0-100 km/t: 10,2 sekunder
Tophastighed: 196 km/t
Forbrug: 15,9 km/l
Mål (L/B/H): 442/183/162 cm
Bagagerumsvolumen: 504-1.447 liter
Startpris: 287.980 kr.
Med al den snak om prisniveau og prisbillighed må jeg hellere få de tørre tal af vejen med det samme. Suzuki S-Cross starter i 234.990 kr. og selvom jeg fik nævnt, at det er en skarp pris, som den har opnået uden elektrificering, er det kun en delvis sandhed.
LÆS OGSÅ | Første tur: Ny Nissan Qashqai kan mere men mangler noget
Suzuki S-Cross er nemlig elektrificeret men kun gennem et 48V hybridsystem, der ikke kan oplades. Det betyder, at Suzuki S-Cross ikke kommer under de 50 gram CO2 pr. kørt kilometer, der kræves, for at opnå afgiftsrabat. Prisen er derfor skarp uden en hjælpende afgiftshånd, som Nissan Qashqai ej heller får.
Nissan Qashqai fås i dag kun med 12V mild hybrid, og selvom der er en såkaldt e-Power hybridvariant på trapperne, kommer den ikke til at snige sig under de 50 gram CO2. Med mild hybrid starter Nissan Qashqai i dag i 287.980 kr.
Nå. Herregud! 53.000 kr. til forskel er da ikke så galt? Jo. For du må ikke lade dig narre af mine billeder. Qashqai-testbilen, der blev stillet til rådighed af Nissan, er topudstyrsvarianten Tekna+, der starter i 448.980 kr. I basisvarianten Visia til 287.980 kr. kommer Qashqai uden udstyr som infotainmentskærm og alufælge.
Det er en kontrast til Suzuki S-Cross, der til 234.990 kr. kommer med automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot, LED-lygter, alufælge, 7-tommer infotainmentskærm, Apple CarPlay/Android Auto og bakkamera.
I Suzuki-kabinen er der ingen fikumdik. Det er ikke synderligt smart eller moderne, men det er en simpel opsætning, der er let at gå til. Alt er inden for rækkevidde, når man sidder bag rattet, og der er fysiske knapper til ting som klimaanlæg og sædevarme. Kabinekvaliteten kan bedst betegnes som svingende – noget er blødt nok, mens meget er det stik modsatte.
Overordnet set er kabinekvaliteten bedre i Nissan Qashqai, og spørger du mig, er den også pænere at kigge på. Den er mere moderne end S-Cross, der i sammenligning emmer langt væk af 2015. Det lyder jo umiddelbart som et home-run for Qashqai, men her er der en hage.
LÆS OGSÅ | Første tur: Suzuki S-Cross er ærlighed i bilformat
For som jeg fik nævnt tidligere, er indgangsvarianten Visia i Qashqai ganske uden infotainmentskærm. Her kan man mene, hvad man vil om den 7-tommer store S-Cross-skærm, der fremstår eftermonteret og lidt gammeldags: Men den er der! Den har sågar Apple CarPlay og Android Auto som standard, så man får et system, man kender.
Hvis Nissans 8-tommer store og udmærkede infotainmentskærm fulgte med Qashqai Visia, ville den trække længste strå i testen, men her spises man af med et fladt radiopanel. Vil man have en infotainmentskærm (og det vil man) skal man op i udstyrsvarianten Acenta, der starter i 316.180 kr., og så vokser prisforskellen til S-Cross til over 80.000 kr.
Der er en kamp, de to duellanter skal kæmpe, uden det handler om pris- og udstyrsniveau, som det har gjort indtil nu. Det er selvfølgelig praktikken, der skal være i orden, når vi har fat to familievenlige crossovers. Og familievenlige det er de begge i udstrakt grad.
Selv langlemmede teenagere med god appetit kan finde sig godt til rette på bagsæderne, hvor benpladsen næppe bliver et problem, med mindre de nærmer sig to meter. Hovedpladsen kan knibe lidt i Suzuki S-Cross, og her særligt hvis man tilvælger panoramaglastaget, som testbilen er udstyret med.
LÆS OGSÅ | TEST: Suzuki Jimny mangler bagsæderne – ikke charmen
Hvis det er praktik frem for alt, når du køber bil, er det Qashqai, du skal vælge af de to. Bagagerummet pakker 504 liter mod 430 liter i S-Cross, og er desuden smartere opbygget med rumopdeling og surringskroge. Bagdørene på Qashqai åbner også op i nærmest 90 grader, hvilket gør det nemmere at bakse et barnesæde ind i Isofix-beslagene.
Selvom Nissan Qashqai testbilen står i top-spec og derfor også med automatgear, har jeg før stiftet bekendtskab med den manuelle udgave, og det var en ret udramatisk oplevelse. Det samme gør sig gældende i Suzuki S-Cross. Gearstangen skal kastes lidt langt, men både koblingspunktet og selve gearskiftet er helt lineært og let.
Lineært og let er overordnet ret godt beskrivende for køreoplevelsen i begge duellanter. Den dyrere Nissan Qashqai føles dog mere raffineret og kompleks. Styretøjet er elektrisk hastighedsafhængigt, hvorfor Qashqai føles let og agil ved bykørsel men mere stabil ved højere hastigheder.
LÆS OGSÅ | Duel: Kia Ceed SW PHEV og Suzuki Swace Hybrid er strømførende stationcars på et stramt budget
Undervognen føles mere kompleks, fordi den er strammere og bidrager til mere dynamik uden at den er mere ukomfortabel end den, som S-Cross er udstyret med. Suzuki S-Cross er komfortabel, men den er også blød, hvilket betyder, at den krænger og læner sig mere, når vejene snor sig. Her er Qashqai stivere og altså mindre køresygeinducerende.
Ligesom det var tilfældet med kabinen, er der intet fikumdik ved køreoplevelsen i Suzuki S-Cross. Det føles lidt gammeldags på både godt og ondt. Godt fordi den er lineær og forventelig; ondt fordi styretøjet er noget unuanceret og måske endda lidt mærkeligt afvejet. I midterstilling føles det slapt, mens det omvendt føles lidt tungt, når man navigerer ad snævre sidegader.
Hvis du har lidt ekstra på kistebunden, og gerne vil have mest mulig praktik, mest mulig raffinement og den lækreste kabine, så er det Nissan Qashqai, du skal vælge. I direkte sammenligning får Nissan Qashqai sin duellant til at virke gammeldags og småkejtet.
Problemet er bare, at det kun er ladsiggørligt, hvis du rent faktisk har de 81.190 kr. som en Nissan Qashqai Acenta koster mere end end Suzuki S-Cross. Indgangsvarianten Visia bliver ganske enkelt for skrabet.
LÆS OGSÅ | TEST: Oui, Peugeot 3008 er stadig med i toppen
På den måde har Nissan Qashqai fortsat en berrettigelse som danskerdarling, hvis altså danskeren har råd. Den nye Qashqai er blevet en overraskende lækker, velkørende og velbygget bil. Men målt på prisbilligheden, har Suzuki S-Cross klart en klemme på darlingen.
Der er ikke noget, som Suzuki S-Cross gør decideret dårligt. Det er muligt, den virker lidt gammeldags, men den er samtidig solid, gennemsigtig og aldeles uprætentiøs. Det er meget udstyr og bil til en pris, hvor den nye Nissan Qashqai ikke længere kan være med, og det kan den komme til at tabe fodfæste på.
Den kompakte elbil Kia EV3 overgik otte andre elbiler i finalen til Årets Bil i Danmark 2025. Den koreanske elbil roses for lave priser, god rækkevidde og sit design.
Så elegant og dynamisk den ser ud, den nye Audi Q5 Sportback. Men desværre er den fine Audi dømt til en tilværelse i skyggen i Danmark.
Den kompakte crossover er knap til at kende med sit nye friske fjæs, og indvendigt gør Google underværker for funktionaliteten. Vi kører 2024-udgaven af Renault Captur.
Inden udgangen af 2024 afslører DS Automobiles sin første nye model siden 2021. Den nye crossover-coupé bliver en elbil med rækkevidde omkring 750 kilometer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.