kia-pv5-passenger-ext-static-print-3600x2400-4
Nyheder
18. august 2025

Elektrisk familiebus på privatleasing: Kia PV5 Passenger fra 2.895 kr.

Store forhold til familien, der ikke kan få plads nok. Den elektriske minibus Kia PV5 Passenger kommer på privatleasing fra 2.895 kr.

Morten B. Bek

Morten Bek

Der findes ingen elbil så stor og rummelig som den nye Kia PV5 Passenger, der fås til så lav en pris på privatleasing: kun 2.895 kr. om måneden. Kører man kontrakten på 48 måneder helt ud, så er den samlede regning fra Kia på 169.955 kr. Det er en pris, der må give pladskrævende danskere stof til eftertanke.

PV5 Passenger er en elektrisk minibus i klasse med VW ID. Buzz, og den fås i to batterivarianter, Standard Range og Long Range, som giver henholdvis 295 og 412 kilometer på en opladning. Den danske lancering er i november, så her begynder de første udleveringer til kunder.

Og en god nyhed i den gode nyhed om lave privatleasingpriser er, at alle udgaver på privatleasing kommer med det store batteri og dermed rækkevidden op til 412 kilometer.

kia-pv5-passenger-ext-static-print-3600x2400-2
FOTO: Kia PR
kia-pv5-passenger-ext-static-print-3600x2400-4
FOTO: Kia PR
kia-pv5-passenger-ext-static-print-3600x2400-5
FOTO: Kia PR
kia-pv5-passenger-ext-static-print-3600x2400-3
FOTO: Kia PR
kia-pv5-passenger-int-static-print-3600x2400-3
FOTO: Kia PR
kia-pv5-passenger-int-static-print-3600x2400-5
FOTO: Kia PR

Engangsydelse: 14.995 eller 29.995 kr.

Kia kører med valg mellem to engangsydelser på den nye PV5 Passenger; det er helt efter bogen, at den lave engangsydelse giver den høje månedlige ydelse - og den høje engangsydelse giver den lave månedlige ydelse. Det ender med, at totalydelsen for hele leasingperioden er lavest med den høje engangsydelse.

I PV5'erens tilfælde er den høje engangsydelse 29.995 kr., og den lave er 14.995 kr. For basismodellen PV5 Long Range Access betyder det, at den månedlige ydelse er enten de 2.895 kr. eller 3.495 kr. Over 48 måneder, altså fire år, er den samlede betaling de tidligere nævnte 169.955 kr. (engangsydelse 29.995 kr.) eller 183.755 kr. (14.995 kr.).

Det er en rigtig god idé på forhånd at vurdere, om man vil beholde bilen i kort tid eller i hele leasingperioden; hvis man tænker, at man kun vil have bilen i minimumsperioden, som er 11 måneder plus en måneds opsigelse, så er det billigst at vælge lav engangsydelse og høj månedlig ydelse: samlet udgift er 56.932 kr. mod 64.735 kr. i versionen, hvor man betaler 29.995 kr. i engangsydelse.

kia-pv5-passenger-int-static-print-3600x2400-4
FOTO: Kia PR

Tre udstyrsvarianter

PV5 Passenger er en ultra-praktisk elektrisk familiebil med bagagerum på 1.312 liter med alle fem sæder i brug og, i udgaven med stort batteri, en trækkapacitet op til 1.500 kilo. Den kommer i tre udstyrsvarianter (og senere med mulighed for seks eller syv siddepladser), og på privatleasing er der 200 kr. mellem hver af varianterne.

Access er basismodellen med 12,9" touchscreen, navigation, trådløs mobilopladning, adaptiv fartpilot, bakkamera, varme i rat, forsæder og bagsæde, regnsensor og varmepumpe.

Prestige (plus 200 kr. om måneden) har derudover alufælge, indtræk i kunstlæder, el-betjent bagklap, aktivt blind vinkel-system og digital nøgle.

Topmodellen Upgrade (plus 200 kr. over Prestige) har blandt andet elektriske skydedøre, el-justerbare forsæder med ventilation, 360 graders kamera og blind-vinkelsystem med kameravisning i instrumenteringen.

Kia inkluderer 10.000 kilometer årligt i leasingprisen, og det er for lidt til mange danskeres behov. For at komme op på 15.000 kilometer om året stiger den månedlige ydelse med 300 kr., og yderligere kilometer koster også 300 kr. om måneden per 5.000 årlige ekstra kilometer.

MODEL

ENGANGSYDELSE/MÅNEDLIG YDELSE

SAMLET BETALING OVER 48 MÅNEDER

PV5 Passenger Long Range Access

14.995/3.495 kr.

183.755 kr.

PV5 Passenger Long Range Prestige

14.995/3.695 kr.

193.355 kr.

PV5 Passenger Long Range Upgrade

14.995/3.895 kr.

232.955 kr.

PV5 Passenger Long Range Access

29.995/2.895 kr.

169.955 kr.

PV5 Passenger Long Range Prestige

29.995/3.095 kr.

179.555 kr.

PV5 Passenger Long Range Upgrade

29.995/3.295 kr.

189.155 kr.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant