Svensk Tesla-strejke strækker sig nu til Danmark
Selvom det skandinaviske salg brager derudaf for Tesla, er det et marked, der giver Elon Musk flere grå hår end glade smil. Nu melder danske 3F sig nemlig ind i den svenske Tesla-strejke.
Renault har aldrig selv taget Twingo Z.E. til Danmark, men nu findes nye eksemplarer alligevel til salg i Danmark til 160.000 kr. Rækkevidden er dog ret beskeden.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
En ny bil kan komme til Danmark på flere måder. Det almindelige scenarie er, når importøren bag et mærke, får bilerne hjem direkte fra fabrikken, så de kan sælges fra mærkeforhandlerne i Danmark. Sådan køber de fleste nye bil.
Men alle kan hente nye biler til landet, og det sker ofte, at nybilsforhandlerne i udlandet brænder inde med biler, som passer bedre i Danmark. De tilbydes måske til en rigtig god pris, og så står forhandlere eller firmaer bag såkaldt gråimport klar til at købe.
LÆS OGSÅ | Renault 5 tager form som prisbillig elbil
Det giver engang i mellem mulighed for at købe biler, som ikke er til salg gennem officielle importørkanaler, og det er er ikke bare store pickups fra RAM eller Ford, men også mere almindelige biler. Som den elektriske udgave af Renault Twingo. Twingo Z.E. findes nu som ny i Danmark hos forhandleren Aunsbjerg, selv om Renault aldrig selv har solgt den her i landet.
Hvorfor har Renault-importøren så aldrig bragt Twingo Z.E., nogle steder også kaldet Twingo Electric, til Danmark, selv om den kom til verden allerede i 2020? Prisen har sandsynligvis været problemet. Et andet problem er, at rækkevidden i den lille franske hatchback i absolut bedste fald – målt i Eco-køreindstilling med reduktion i motorydelse – kun er 215 kilometer (almindeligvis 180 kilometer).
215 kilometer er nok til at tøffe rundt i byen, som Twingo med en længde på 362 cm, baghjulstræk og meget lille venderadius er født til, men mod konkurrenter som VW E-Up og dens søskende Skoda Citigo iV og Seat Mii Electric, er det klart i underkanten; de leverer op til 258 kilometer.
Batteriet er på kun 22 kWh, og derfor betyder det ikke alverden, at Twingo Z.E. ikke kan lynlade. Den kan lade ved AC-ladere med op til 22 kW, som giver cirka 80 kilometer på 30 minutter.
Elmotoren har en solid ydelse på 82 hk (160 Nm), så Twingo Z.E. vil også være en frisk type, selv når den kommer ud på landevejen. Med mindre man følger forslaget om at forlænge rækkevidden med den kraftdræbende Eco-køreindstilling.
Elektriske mikrobiler er ikke den type biler, der hænger på træerne lige nu. E-Up fås ikke i Danmark, og dens to søskende fra Seat og Skoda er udgået helt af produktion. Dacia, der jo hænger sammen med Renault, sælger stadig Spring Electric i Danmark til priser fra 159.990 kr., og den har lidt bedre rækkevidde end Twingo Z.E.
Men ærligt talt. Dacia Spring er en papkasse på hjul, og det gælder ikke kun komfort. Den er også lige så sikker som en papkasse, hvis man kører galt. Den seneste Twingo, introduceret med benzinmotor i 2020, er aldrig blevet crashtestet hos Euro NCAP, men ældre Twingo-generationer klarede sig godt.
LÆS OGSÅ | En sidste krampetrækning fra Renault Clio
På Bilbasen er der lige nu 25 fabriksnye Twingo Z.E. til salg med mellem 0 og 143 kilometer på tælleren. Fabriksgarantien løber frem til midten af 2024, og alle 25 biler er til salg hos forhandleren Aunsbjerg med forretninger i Egå ved Aarhus, Horsens, Odense og Kolding.
Alle eksemplarer er hvide, og alle har udstyrsniveauet Intens med læderrat, infotainment med 7″ touchscreen, Apple CarPlay/Android Auto, bakkamera, navigation, automatisk klimaanlæg, fartpilot og indtræk delvist i kunstlæder – og priserne ligger på cirka 160.000 kr. Det er en pris, som i mange tilfælde er lavere, end hvad man betaler for en tre år gammel VW E-Up.
Der er en lille håndfuld brugte Twingo Z.E. til salg på Bilbasen, som har kørt mellem 2.100 og 31.000 kilometer.
Selvom det skandinaviske salg brager derudaf for Tesla, er det et marked, der giver Elon Musk flere grå hår end glade smil. Nu melder danske 3F sig nemlig ind i den svenske Tesla-strejke.
Alle nye bilmodeller skal være udstyret med advarsel mod overskridelse af hastighedsgrænserne. Ingen dum idé – hvis så bare systemerne virkede.
Inden længe kan livet for de danske Ford-ejere blive lige en tand bedre.
Salget af nye biler i Danmark går over al forventning, og i november blev der indregistreret 25 procent flere nye biler. 44 procent valgte en bil på el – og mange af dem, igen, en Tesla.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark i 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Bilbasen FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 5. december 2023) Elbiler i Danmark i […]