Tesla FSD (Supervised)
Nyheder
10. juni 2026

Få en (næsten) selvkørende Tesla for 750 kr. om måneden

De danske myndigheder har godkendt Tesla FSD (Supervised), som gør bilerne i stand til at køre af sig selv i de fleste situationer, så længe man selv holder øje. Funktionen koster 750 kr. om måneden på abonnement.

Morten B. Bek

Morten Bek

Hvis man har købt en Tesla og sat kryds ved selvkørende funktioner, som har kostet en mindre formue, har man indtil nu haft et system i bilen uden nogen funktion. En meget dyr, uanvendelig funktion.

Det ændrer sig nu, da Teslas Full Self-Driving (Supervised) er blevet godkendt af de danske myndigheder. Via online-opdateringer kan Tesla-ejere med systemet indbygget om kort tid begynde at bede bilen om at køre selv.

Næsten, i hvert fald. Selv om FSD (Supervised) i princippet kan køre næsten alle steder uden assistance fra føreren, skal man konstant overvåge systemet og være klar til at gribe ind. Godkendelsen, som Danmark indtil videre er det fjerde land i Europa til at give, giver ikke mulighed for, at man lægger hænderne i skødet og sætter sig til at sende beskeder på telefonen.

For potentielle Tesla-købere, som er på vej ind i folden, fås FSD (Supervised) på abonnement med en månedlig pris på 750 kr.

FSD (Supervised) er et system under konstant oplæring. Via AI-forbundne sensorer og kameraer analyseres bilens data i realtid, så er bilen allerede "trænet" med (anonym) data leveret af de mange biler fra Tesla, som kører på vejene verden over.

Ladeboks til stærk pris

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant