TEST Fiat Grande Panda MBB 504
Nyheder
4. maj 2026

Fiat sænker prisen på Grande Panda til 169.990 kr.

Fiat-importøren har skrællet 20.000 kr. af prisen på Grande Panda - og det er der en rigtig god grund til.

Morten B. Bek

Morten Bek

Fra folkelig til fiasko. Det er svært ikke at ty til den slags hårde vendinger, når det kommer til Fiat. Det italienske mærke er et af de bilmærker, som ikke har formået at følge med tiden, og det har ikke været nogen stor hjælp, at Fiat er blevet en del af den uoverskueligt store Stellantis-koncern.

Lige nu er status for Fiat i Danmark, at forhandlerne kun har den elektriske Grande Panda at sælge. En bil med samme middelmådige teknologier som Citroën Ë-C3 og en pris på 189.990 kr. - og salget er derefter.

Grande Panda kom, forsinket, på markedet i sensommeren 2025, og Bilstatistik.dk er så venlig at fortælle os, at der siden da kun er indregistreret 102 fabriksnye eksemplarer.

En nedsættelse af prisen burde være klaret for længst, men den kommer først nu. Der skrælles 20.000 kr. af prisen, og det pynter - uden at det er til at se som det helt store gennembrud for den lille Fiat.

TEST Fiat Grande Panda MBB 556
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 544
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 549
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 527
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 534
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 538
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 522
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 513
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 518
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 520
FOTO: Morten B. Bek
TEST Fiat Grande Panda MBB 494
FOTO: Morten B. Bek

Slut med gratis farver - udover den gule

Med 20.000 kr. fjernet lander Grande Panda i 169.990 kr., og pludselig er den lille italiener tættere på den nye Renault Twingo E-Tech (156.990 kr.) og søstermodellen Citroën Ë-C3 i udgaven med 44 kWh og 320 kilometer rækkevidde (164.990 kr.).

Citroëns basisudgave med batteri på 30 kWh har ikke affødt en udgave af Grande Panda med samme batteri, så en Grande Panda har altid 44 kW og en rækkevidde på op til 322 kilometer. Elmotoren yder 113 hestekræfter, og den rækker til at holde farten på motorvejen uden problemer.

Udstyrsniveauet La Prima bibeholdes, så man får relativt meget udstyr for pengene: 17" alufælge, LED-forlygter, automatisk klimaanlæg, varme i rattet, trådløs opladning af smartphones og infotainment med 10,25" touchscreen; nøglefri betjening, adaptiv fartpilot og varmepumpe findes ikke til Grande Panda.

Tidligere kunne man vælge Grande Panda i en hvilken som helst metallak, syv farver, uden merpris. Nu er kun den gule Limone standardfarve - de øvrige, eksempelvis sort Cinema eller blå Lago, koster nu 7.000 kr.

Prislisten på Fiats hjemmeside indeholder nu også en anden udstyrsvariant, nemlig Iconic. Den koster 199.990 kr., og selv om den er langt dyrere end La Prima, har den meget lavere udstyrsniveau. Måske det giver mening for Fiats forhandlere, men ikke for os.

Ladeboks til stærk pris

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant