BMW i3 50 xDrive 08
Nyheder
30. september 2026

Flere varianter klar: BMW i3 starter på 449.900 kr. (men prisen gælder kun i 2026)

BMW har løftet sløret for priserne på flere udgaver af den nye i3. En ny 40 xDrive-udgave med 374 hestekræfter bliver foreløbig basismodel til priser fra 449.900 kr. Til nytår forventes indfasningen af afgifter på elbiler at starte, og så stiger priserne.

Morten B. Bek

Morten Bek

Ud med BMW i4, ind med den nye BMW i3. Den aldrende elektriske hatchback, i BMW-regi kaldet Gran Coupé, har ladet livet i Danmark til fordel for den helt nye, teknisk langt overlegne sedan i3, og er sket i forbindelse med offentliggørelsen af flere priser og modeller i i3-modelprogrammet.

Det er alt andet end nemt at tale om priser på nye elbiler lige nu. En model som den nye i3 sedan, som i 2027 får selskab af en stationcar, i3 Touring, med priser langt over de 419.300 kr., hvor afgifterne på elbiler i dag træder i kraft, vil stige meget med den ventede indfasning af afgifterne i 2027.

Lige nu hedder startprisen for i3 sedan 449.900 kr., men det kræver at man når at få udleveret bilen inden klokken slår midnat den 31. december i år. Derefter vil prisen på nøjagtig den samme i3 sedan stige til 490.153 kr. Der skal dermed sendes 40.253 kr. af sted til BMW, som så giver dem videre til den danske statskasse.

Salget af i3 startede allerede en 18. juni med i3 50 xDrive First Edition, en såkaldt lanceringsmodel med læssevis af udstyr og en pris på 619.900 kr. Den model er fjernet fra modelprogrammet, og i dens sted er en række nye 50 xDrive-varianter og en ny "basismodel".

Vi sætter basismodel i citationstegn, fordi BMW foreløbig har valgt en anden rute til indstigningsvarianten, end det er tilfældet i iX3-modelprogrammet. BMW overrasker ved at introducere den kendte i3 50 xDrive med firehjulstræk og 469 hestekræfter sammen med en anden firehjulstrækker - og ikke, som i iX3-modeprogrammet, sammen med en baghjulstrækker. I iX3-modelprogrammet er en ny udgave med firehjulstræk også for kort tid siden kommet til.

P90657656 highRes the-new-bmw-i3-50-xd
FOTO: BMW
P90657664 highRes the-new-bmw-i3-50-xd
FOTO: BMW
BMW i3 50 xDrive 09
FOTO: BMW
BMW i3 50 xDrive 11
FOTO: BMW
BMW i3 50 xDrive 07
FOTO: BMW
BMW i3 50 xDrive 08
FOTO: BMW
BMW i3 50 xDrive 06
FOTO: BMW
BMW i3 50 xDrive 01
FOTO: BMW
BMW i3 50 xDrive 03
FOTO: BMW
BMW i3 50 xDrive 23
FOTO: BMW
BMW i3 50 xDrive 02
FOTO: BMW

Den nye i3 40 xDrive har 374 hk og kører op til 710 km

I i3-modelprogrammet lander i første omgang ikke en i3 40 med 320 hestekræfter og baghjulstræk, men i stedet en i3 40 xDrive med firehjulstræk og 374 hestekræfter. Vi er overbeviste om, at BMW nok skal få søsat en i3 40 med baghjulstræk på et senere tidspunkt, men indtil videre er firehjulstræk den eneste mulighed i i3-modelprogrammet.

Batteriet i i3 40 xDrive er dog det samme som i iX3 40, og det her en kapacitet på 82,6 kWh og rækker til 710 kilometer ved blandet kørsel - med opladning ved DC-laderen med op til 300 kW og op til 22 kW ved AC-laderen. De 710 kilometer er 82 kilometer mere end i den baghjulstrukne iX3, og det er 202 kilometer færre end i i3 50 xDrive med det massive batteri med en kapacitet på 108,7 kWh. - Efter en fintælling af rækkevidden i i3 50 xDrive har BMW fået godkendt et WLTP-tal på hele 912 kilometer i udgaven med M Sport-udstyr.

Det gælder for både 40 xDrive- og 50 xDrive-varianten, at de kommer i udstyrsvarianterne Active, M Sport, Fully Charged, Supercharged og Supercharged M Sport Pro. Alle udgaver har 19" alufælge, alarmsystem, el-justerbare forsæder med varme, trådløs mobillader, nøglefri betjening, indtræk i stof i flere grå toner, Panoramic Vision-display langs bunden af forruden og stor pakke med assistentsystemer.

Efterhånden som man bevæger sig ned af prislisten til de dyrere varianter, kommer M sport-styling, inde og ude, metallak, M Sport-bremser, anhængertræk, el-betjent bagklap, adaptive LED-forlygter med Iconic Glow-lys i fronten, head-up display og panoramaglastag.

For det nemmest mulige overblik har vi samlet priserne - med den ventede afgiftsindfasning inkluderet - på alle udgaver af den nye i3 i et skema herunder. Den danske premiere på i3 med mulighed for prøvekørsel er den 31. oktober.

BMW har samtidig med priserne på i3 sedan offentliggjort en tilføjelse af en variant, der først har premiere i 2027: i3 M60 xDrive M Performance. BMW kalder den højtydende, og mens ingen tal for modellen er kommet ud, så forventer vi i omegnen af 600 hestekræfter - og selvfølgelig endnu mere af den kommende i3 M/iM3, der får tre elmotorer.

MODEL

RÆKKEVIDDE

PRIS (VED LEV. I 2027)

i3 40 xDrive Active

702 kilometer

490.153 kr.

i3 40 xDrive M Sport

710 kilometer

522.403 kr.

i3 40 xDrive Fully Charged

704 kilometer

576.153 kr.

i3 40 xDrive Supercharged

700 kilometer

597.652 kr.

i3 40 xDrive Superc. M Sport Pro

687 kilometer

613.778 kr.

i3 50 xDrive Active

907 kilometer

543.903 kr.

i3 50 xDrive M Sport

912 kilometer

576.153 kr.

i3 50 xDrive Fully Charged

905 kilometer

629.903 kr.

i3 50 xDrive Supercharged

896 kilometer

651.403 kr.

i3 50 xDrive Superc. M Sport Pro

881 kilometer

667.528 kr.

Ladeboks til stærk pris

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant