Bella Italia! Elektrisk Alfa Romeo Junior lander til priser fra 249.990 kr.
Priserne på den kompakte elektriske Alfa Romeo Junior er endelig på plads. Den kommer med 156 hestekræfter, rækkevidde op til 410 kilometer og priser fra 249.990 kr.
TEKST Morten Bek FOTO/VIDEO PR
BMW X1 startede i 2008 som en SUV med alt for mange indbyggede kompromisser. Den havde køreegenskaber, som dengang var typiske for BMW: Meget direkte og kontante, men også med en stenhård undervogn.
Baghjulstrækket kunne ikke redde køreegenskaberne, og konstellationen gjorde samtidig, at den første X1 bedst kan beskrives som en 2+2. Med plads til to – og til nød til to på bagsædet. Designet gjorde den kompakte bil til en plump og tung bil at se på.
LÆS OGSÅ: Ny BMW i4 eDrive35 med 286 hk og 490 km
Spol frem til 2015, og alt ændrede sig. Baghjulstræk blev til forhjulstræk, pladsen blev næsten overdådig, styretøjet mere roligt og affjedringen mere behagelig.
I 2019 elektrificerede BMW endelig den anden generation X1, men kun med så meget strøm, at benzinmotoren stadig var at finde i motorrummet. Med en ny X1 går BMW hele vejen – iX1 er 100 procent elektrisk.
Jeg tager første tur iX1, i den nu mindste og billigste elbil fra BMW, på danske landeveje omkring Tversted i Nordjylland.
Skiftet fra første til anden generation X1 var voldsomt. Baghjulstræk til forhjulstræk, væk med muligheden for seks cylindre. Skiftet er denne gang langt mindre. Den nye X1 og den elektriske iX1 er baseret på den samme UKL2-platform som den gamle.
Opdatering af platformen rummer lidt mere afstand mellem for- og bagaksel. Strukket med 2,2 cm til 269,2 cm, mens den kompakte SUV samtidig er vokset med 6 centimeter. I iX1, som er den eneste variant jeg har mulighed for at prøve, virker bagsædepladsen ikke bedre end i den gamle X1.
Bagagerummet er her noget mindre end i benzin- og dieselversioner, men med 490 liter i udgangspunktet er iX1 bestemt familievenlig.
LÆS OGSÅ: Elektrisk BMW i7 kan blive din for 1.548.000 kr.
Designet lægger på ingen måde afstand til forgængeren, og det er, set herfra, positivt. IX1 er en pæn kompakt SUV, og grillen har en fornuftig størrelse. Forskelle mellem en X1 med forbrændingsmotor og iX1 med eldrift er små, men ses især i den lukkede grill.
Miljøet omkring førerpladsen er langt mere opdateret end det ydre design. Fritstående, sammenhængende og pladskrævende står muren med digital instrumentering og infotainmentsystem. Væk er iDrive-hjulet til nem betjening af infotainment (det sidder nu kun i større modeller), og det samme er “gammeldags” knapper til klimaanlægget. Det er ærgerligt, men i det mindste er temperatur, og muligheden for at skrue op og ned, prominent i bunden af skærmen.
BMW er gået i modsatte retning af nogle af konkurrenterne omkring den oplevede kvalitet. Der er rigeligt med pynt til min smag, og mange forskellige materialer, men der er klart mere følelse af luksus og kram end i den gamle.
BMW spiller på hele brættet og giver kunderne mulighed for benzin, diesel, plug-in hybrid og elbil. Hvis fuld elektrificering ikke er interessant, fås X1 i to PHEV-varianter: xDrive25e med 245 hk og xDrive30e med 326 hk. Benzinudgaver fås fra 136 hk, mens der kan tankes diesel i X1’ere med op til 211 hk.
IX1 står som xDrive30 med to elmotorer og en ydelse på 313 hk. Det er langt flere kræfter, end konkurrenterne typisk kommer med i basisudgaverne, og jeg er helt sikker på, at BMW inden længe piller en elmotor ud og giver os en forhjulstrukken iX1. Jeg gætter på 220-250 hk, men det kan gå alle veje.
LÆS OGSÅ: Test: Endelig en ægte Tesla-killer? BMW i4 eDrive40 knækker koden!
To elmotorer og 313 hk er med til at presse rækkevidden i iX1. Batteriet er omtrent samme størrelse som i Kia Niro EV, og derfor noget mindre end i Kia EV6 LR og Audi Q4 E-Tron med det store batteri.
413-438 kilometer på en fuld opladning og DC-opladning med maksimalt 130 kW er mildest talt under forventet niveau for en ny elbil fra BMW. I i4 får man i den 340 hk stærke eDrive40 en rækkevidde på 590 kilometer – og DC-opladning med op til 200 kW.
Det er påfaldende, at der bag rattet, med design som en af de små træskeer, man får udleveret med is i bæger, sidder en knap påtrykt ordet Boost. Den finder du ikke i andre elbiler fra BMW, og det er måske her, den IKKE, burde være at finde.
Det er så fint, at iX1 har 313 hk og drejningsmoment på næsten 500 Nm, men jeg sidder jo ikke i en fed sportsvogn fra BMW. Jeg sidder i en højbenet, kompakt familiebil.
LÆS OGSÅ: BMW 3-serie frisket op – ny snude og skærme i bredformat
Klik knappen ind mod rattet, og iX1 skyder fremad, uden at jeg rører speederen. Den tæller ned i instrumenteringen fra 10 til 0. Et skud man kan bruge til overhalinger. Men iX1 har også kræfter nok i sin normale køreindstilling.
Som standard har iX1 adaptiv M Sport-undervogn med justerbare støddæmpere og fælge størrelse 17 eller 18”. Truppen af biler sendt til Nordjylland fra fabrikken kommer med fælge på 20”, og det ville være forkert at vurdere affjedringen ud fra de hjul. Hjul så store ødelægger balancen i affjedring og undervogn, og den blødeste indstilling af støddæmperne kan ikke redde forestillingen.
LÆS OGSÅ: Test: Med 184 hk er BMW 2-serie Coupé mere til cruise end store udbrud
De store hjul gør det også svært at vurdere, om styretøjet i X1 virkelig er så ubalanceret, som det er i testbilen. Den byder på slør omkring midterstillingen, og det er desværre svært at placere SUV’en præcist på de smalle nordjyske veje. Jeg håber, iX1 på andre hjul gør det meget bedre.
BMW lancerer iX1 eDrive30 i tre udstyrsvarianter med den billigste fra 449.500 kr. med bl.a. LED-lygter, el-betjent bagklap, 17” alufælge og automatisk klimaanlæg med tre zoner. Næste trin er M Sport til 484.500 kr. med 18” alufælge, sportssæder og en hel del M-pynt, og øverst står den dyre Fully Charged til 559.500 kr. med bl.a. metallak, head-up-display, el-justerbare forsæder, anhængertræk, Harman Kardon og meget andet.
LÆS OGSÅ: BMW XM er den første rene M-model siden M1
Til 450.000 kr. er ingen elbil fra BMW billigere, men ikke desto mindre lander iX1 i virkelig hård intern konkurrence. For det første er den større iX3 udstyret med langt mere udstyr som standard, og den er med en pris på 529.000 kr. ingen fjern mulighed.
Den hurtigt ladende i4 eDrive40 med 340 hk giver også stof til eftertanke. Den koster cirka 53.000 kr. mere end billigste iX1, og mens den går helt i modsatte retning af SUV-temaet, scorer den højt på rækkevidde, opladningshastighed og køreegenskaber.
SPECIFIKATIONER
BMW iX1 xDrive30 Fully Charged
Motor: To elmotorer (for og bag)
Ydelse: 313 hk/494 Nm
0-100 km/t: 5,7 sekunder
Tophastighed: 180 km/t
Forbrug: 18,4 kWh/100 km
Batterikapacitet: 64,7 kWh
Maksimal ladekapacitet: 130 kW
Rækkevidde: 413 kilometer
Mål (L/B/H): 450/185/162 cm
Køreklar vægt: 2.085 kilo
Bagagerumsvolumen: 490-1.495 liter
Pris: 559.500 kr. (iX1 xDrive30 fås fra 449.500 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 35.000/7.895 kr. (iX1 xDrive30 fås fra 35.000/5.995 kr.)
Beskatningsgrundlag, firmabil: 543.300 kr. (iX1 xDrive30 fås fra 439.375 kr.)
Priserne på den kompakte elektriske Alfa Romeo Junior er endelig på plads. Den kommer med 156 hestekræfter, rækkevidde op til 410 kilometer og priser fra 249.990 kr.
Den danske Renault-importør skærer op til 50.000 kr. af sin nye elbil, så den nu fås fra 269.990 kr. Megane E-Tech Electric nedsættes med 30.000 kr.
Med lavere udstyrsniveau, mindre batteri og prissænkninger er der gode nyheder i hele EV9-modelprogrammet. Den veludstyrede basismodel med 443 kilometer rækkevidde koster 449.999 kr.
Hyundai Bayon kommer nu til forhandlerne med et facelift. Der er mere udstyr med i prisen – og selv om priserne er lidt højere, er Bayon stadig en bil til lavpris.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.