FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 249
Test og anmeldelser
4. juli 2026

Første tur: Toyota BZ4X Touring er noget for sig selv - på den helt rigtige måde

Det er ikke nemt at finde på noget nyt, men Toyota har gjort det med den nye BZ4X Touring. Den nye høje og lange model tager det bedste fra BZ4X og tilføjer oceaner af plads og fedt design - uden at BZ4X Touring er meget dyrere.


Morten B. Bek

Morten Bek

Det er ikke fra Toyota, jeg forventer fedt design. Men både BZ4X og den nye C-HR+ rammer et godt sted ved ikke at ligne andre biler - uden at de på den måde ligner dårlige forsøg på at være skæve eller specielle.

Jeg mener, det er gået helt galt med Urban Cruiser. Det er ikke Toyotas skyld, men Suzuki, som Toyota er i partnerskab med. At den stikker i en forkert retning er en svipser, men nu vinder Toyota tilliden tilbage med endnu et virkelig vellykket stykke bildesign: BZ4X Touring.

Her er partneren Subaru, som har fået E-Outback ud af affæren, men det er ligegyldigt for designet, hvem der har tegnet stregerne; BZ4X Touring (og E-Outback) er stærkt og selvstændigt design. Den ser umådeligt robust og solid ud - så designet matcher helt perfekt til den pålidelighed, Toyota er kendt for.

Og så er elbilen noget for sig. Det i sig selv er en ros, for selv om jeg ser BZ4X Touring som anderledes end andre biler på markedet, så er den det på den helt rigtige måde.

Nogle steder på sin hjemmeside kalder Toyota den nye BZ4X Touring for en stationcar, andre steder for en SUV. Faktum er, at den giver det bedste fra to verdener.

FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 213
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 204
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 226
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 203
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 238
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 216
FOTO: Morten B. Bek

Plads for alle pengene

Fra stationcaren har BZ4X en rummelighed og tilgængelighed, der får en crossover eller SUV til at se underdimensioneret ud på indersiden. Bagagerummet er regulært, langt og nemt at udvide, og en maksimal volumen på 1.718 liter er værd at bemærke.

I bagagerummet er der et rum under en plade til ladekabel, gul vest og andre mindre genstande, og i den øvre del af det rum er der lavet plads til det lette rullegardin, der nemt kan klikkes ud af sin holder. Der er også små rum i bunden af siderne til mere nips og småkram.

Toyota har også husket at tilføje en 220 volt-udgang i højre side af bagagerummet til en køleboks eller andet strømkrævende, og der er forskellige kroge og fastsurringsmuligheder.

Bagagerummet er 48 procent større end i BZ4X, og jeg ser det som den perfekte løsning for folk, som medbringer et stort hundebur eller andre klodsede ting, som ikke kan passe i en mellemstor crossover. Hvis ikke det er nok, så er BZ4X Touring udstyret med en meget solid tagræling.

Fra SUV’en har BZ4X Touring en høj siddeposition og en anseelig frihøjde. Man sidder ret højt, og man sidder godt både foran og bagi. Bagsædet har rigtig meget benplads, og sædet er højt nok til at give en god siddekomfort. Der er støtte under lårene og plads til fødderne under forsæderne.

Der er ikke meget, der ellers fortæller, at jeg sidder i den nye Touring og ikke i den faceliftede BZ4X. Bortset fra et par småting, er det rigtig fint, at Toyota ikke har fundet på noget nyt til Touring-udgaven; sæderne er gode, infotainmentsystemet nemt, materialerne robuste og udstyret omfattende også i basismodellen Active Tech.

Med to trådløse ladere til smartphones er den høje midterkonsol bred, og jeg føler mig til at starte med lidt indeklemt. Som de cirka fire timer i selskab med BZ4X Touring går, mærker jeg ikke mere til det.

De ting jeg gerne vil have Toyota til at kigge på er den lille, pixelerede instrumentering, opløsningen af kamerabillederne fra 360 graders kameraet og støjniveauet. De to første ting burde være meget nemme at løse, og lidt mere støjdæmpning er heller ikke en rigtig stor operation.

FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 311
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 288
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 290
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 299
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 298
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 292
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 302
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 309
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 320
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 296
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 307
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 304
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 324
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 283
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 286
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 279
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 280
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 282
FOTO: Morten B. Bek

Læner sig lidt i svingene

Kun cirka 65 kilo i den forkerte retning adskiller BZ4X Touring fra den almindelige BZ4X, og det hele finder man bag bagdækkene. Akselafstanden er den samme, 285 centimeter, og derfor opstår der ingen nævneværdig forskel i køreegenskaberne mellem de to modeller. Touring-udgaven har lidt mere frihøjde, som passer til det, og her gentager jeg mig selv, robuste og skarpe design.

Robusthed og tyngde lægger sig som stabilitet over køreegenskaberne, og BZ4X Touring er det omvendte af en Tesla Model Y; den har et roligt, tungt styretøj og en behagelig, langfartsduelig affjedring.

I rundkørsler og sving er den forhjulstrukne testbil nem og godmodig, men lidt forskel fra BZ4X virker der alligevel til at være. BZ4X Touring har lidt mere, der skal slæbes rundt og fordeles på dækkene, og den læner sig lidt mere på vej gennem svingene.

BZ4X Touring har 18” hjul i sort, hvor den almindelige BZ4X har samme størrelse i sølv og sort, og de klæder det robuste look præcis lige så meget, som de klæder komforten.

Masser af gummi, 235/60R18, betaler sig - på de fleste veje, også meget hullede skovveje omkring Himmelbjerget, får ikke lov at ødelægge den gode dæmpning. - Toyota har inkluderet en funktion, SNOW, der begrænser momentet for mindre hjulspind, og mens navnet lægger op til kørsel i sne, virker det også effektivt ved igangsætning på løst underlag i skoven.

Den forhjulstrukne version fås kun med 18”, mens den firehjulstrukne i forbindelse med Executive-udstyrsniveau for 10.000 kr. kan bestilles med 20”. Det vil hugge en alt for stor luns af rækkevidden, så ingen grund til at falde for den slags pynt.

I forhold til en lang række crossovers i samme prisklasse er en ydelse på 224 hestekræfter i BZ4X Touring med forhjulstræk - og kun 269 Nm - i underkanten. Det skulle man tro, for de japanske hestekræfter er fyrige og friske, så jeg vil tro, at det også holder stik med oppakning og mere end bare en ombord.

Med 591 kilometer i WLTP-rækkevidde får Toyota også meget ud af hver kilowatt-time i batteriet i forhjulstrækkeren. Med en samlet kapacitet på 74,7 kWh er det et mindre batteri end i eksempelvis Skoda Enyaq 85, men rækkevidden er højere. Om forbruget så er lavt nok til at give en rækkevidde tæt på den lovede, det må en senere test vise.

FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 192
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 257
FOTO: Morten B. Bek
FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 263
FOTO: Morten B. Bek

25.000 kr. givet rigtig godt ud

Der er også en anden mulighed på prislisten, som virker tillokkende, og det er BZ4X Touring med firehjulstræk. For 20.000 kr. over forhjulstrækkeren er BZ4X Touring den stærkeste elbil fra Toyota med 380 hestekræfter.

Med al den styrke må den høje stationcar trække 1.500 kilo i stedet for 750 kilo, og forhjulstrækkerens tendens til at trække lidt i styretøjet under fuld accelleration fra lav fart elimineres. Toyota har valgt at den forhjulstrukne BZ4X Touring, der har den længste rækkevidde, kun fås som Active Tech, og dermed fås den ikke med panoramaglastag, varme i bagsædet, ventilation i forsæderne og 22 kW AC-opladning.

Det er ærgerligt, og når muligheden ikke er der for et mere omfattende udstyrsniveau til forhjulstrækkeren, finder vi aldrig ud af, hvad kunderne egentlig foretrækker. Et manglende udstyrsniveau er ikke nok til at dæmpe min begejstring for den nye elbil fra Toyota, der er lavet ud fra et andet koncept end andre elbiler. Det koster 25.000 kr. i merpris over BZ4X at blive BZ4X Touring-ejer, og hvis ikke designet er nok til at gøre det til en god handel, så kan bagagerummet måske lokke.

FØRSTE TUR Toyota BZ4X Touring BEK 245
FOTO: Morten B. Bek

DEN FORELØBIGE DOM

BZ4X Touring er 110 procent BZ4X. Den tager alle de gode sider fra BZ4X, som en rummelig, robust og velindrettet kabine, sikre og komfortable køreegenskaber, god motorkraft og op til 10 års garanti, og tilføjer et kæmpe bagagerum og en endnu federe karosseriform. Man kan fodre svin med antallet af mellemstore crossovers på det danske marked, og BZ4X Touring er forfriskende anderledes - på den gode måde.

Med en merpris på 25.000 kr. over BZ4X koster den billigste BZ4X Touring 349.990 kr. Det er en pris, jeg er sikker på vil lokke mange ombord.

Toyota BZ4X Touring FWD Active Tech

Motor: Elmotor (for) Ydelse: 224 hk/269 Nm 0-100 km/t: 7,2 sekunder Tophastighed: 160 km/t Forbrug: 14 kWh/100 kilometer Rækkevidde: 591 kilometer Batteristørrelse: 74,7 kWh Ladekapacitet: 150 kW DC-ladning 10-80 procent: 28 minutter Mål (L/B/H): 483/186/168 cm Køreklar vægt: 1.990 kilo Trækvægt: 750 kilo Bagagerumsvolumen: 669-1.718 liter Pris: 349.990 kr. (BZ4X Touring fås fra denne pris) Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 39.999/3.899 kr. (BZ4X Touring fås fra denne pris)* Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst

Produktionsland: Japan Fabriksgaranti: 10 år op til 185.000 kilometer** *Privatleasing på 36 måneders kontrakt med 10.000 kilometer om året inkluderet. *De første tre år op til 100.000 kilometer er fabriksgaranti. De følgende syv år op til 185.000 kilometer er serviceaktiveret garanti, som kræver obligatoriske servicetjeks hos autoriserede værksteder.

Ladeboks til stærk pris

Andre fandt dette interessant