Duel: Ny Nissan Leaf møder Toyota C-HR+, og den ene kommer ud med skrammer i lakken

Timingen kunne være bedre for Nissan, og den er faktisk blevet værre, end den skulle have været. Det japanske mærke er med måneders forsinkelse klar i Danmark med den nye Leaf, men forsinkelse stikker dybere end de måneder.

Leaf lander på det værst tænkelige tidspunkt. Var den kommet for et par år siden, havde den haft en chance for at etablere sig som en smart crossover i et forholdsvis lille felt af nye elbiler i samme klasse.

I stedet lander den længe efter Kia EV3 og Skoda Elroq, og den lander i en sværm af kinesiske elbiler, som i mange tilfælde lokker med lavere priser og længere garanti. Og så lander den næsten samtidig med den nye Toyota C-HR+.

Nissan har ikke den solide tilstedeværelse i Danmark, som Toyota har, så Leaf skal kunne meget mere end bare proklamere op til 622 kilometer på en opladning og priser fra 249.900 kr. Den skal, helt simpelt, kunne det hele - være lækker, praktisk, komfortabel, velkørende, økonomisk og meget andet.

Hvad og hvor meget den kan finder jeg ud af ved at sammenligne den med C-HR+, som er lidt dyrere og ud fra de officielle tal kører en my kortere på en opladning: op til 607 kilometer.

En kort, en lang

Der er mange ligheder mellem den nye Nissan Leaf og den nye Toyota C-HR+. Forhjulstræk er standard, og Leaf har 217 hestekræfter - C-HR+ har 224 hestekræfter. Her stiller de med batterikapacitet på henholdsvis 75 og 77 kWh. Hvis DC-opladning er noget, man går op i, så ligger de ens i maksimalt indtag af strøm: op til 150 kW.

Men som det måske kan ses på flere af billederne, hvor de to biler står sammen, så er der forskel i størrelsen. Leaf er i ende af klassen for kompakte crossovers, hvor bilerne er korte: 435 centimeter i længden.

Den opholder sig i den lave ende af crossover-poolen sammen med bl.a. Kia EV3, mens C-HR+ holder til i den dybe ende sammen med Renault Scenic E-Tech og Skoda Elroq: C-HR+ er 452 centimeter lang.

Jeg ser en langt mere harmonisk og elegant bil i C-HR+, end jeg gør i Leaf, og C-HR+ får bedre proportioner ud af sit længere karosseri. Mindre smagsdommer-agtigt er det, at C-HR+ også har udmærket plads på bagsædet, så to voksne fint kan sidde komfortabelt.

I Leaf er der næsten ikke plads til fuldvoksne ben, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvad Nissan tænkte, da de gjorde Leaf så klein og trang. Det er et kæmpe minus, som spreder sig videre til et bagagerum, der kun kan udvides til samlet 1.052 liter.

Toyota skal ikke tro, at det betyder, at der kun er ros til rummeligheden i C-HR+. Bagagerummet er ikke så stort som i Leaf, når man ikke lægger sæderne ned, og 416 liter er 50-100 liter for lidt i forhold til bilens størrelse. Den meget skrå bagklap pynter virkelig på Toyotas bil, men den begrænser rummeligheden i bagagerummet.

Det pynter ikke i kabinen i C-HR+, at Toyota genbruger den lille skærm til instrumenteringen fra BZ4X. Det kan blive for simpelt, når simpelt betyder tilbagestående grafik og klodset design. Man kan se forbrug, hastighed og rækkevidde, men så er det bedste også sagt.

Interiøret kan mest af alt kaldes lækkert, fordi det er robust og overskueligt. Der er to centralt placerede trådløse mobilladere, drejeknapper til klimaanlægget med små skærme i, et lille rat med en masse knapper, et stenhårdt midterarmlæn mellem forsæderne (av, min arm) - og ikke nær de samme mængder udstyr, som man kan få hos Nissan.

Med forhjulstræk fås C-HR+ nemlig kun med Active-udstyrsniveau, hvor glastag, elektrisk justerbare sæder og 360 graders kamera ikke kan komme på tale. El-betjening af bagklappen og 18” alufælge er dog standard. Mere udstyr - så skal man vælge firehjulstrækkeren med 343 hestekræfter, og kun den får 22 kW AC-opladning.

I den ligeledes robust indrettede og lidt mere luksuriøse Leaf kan man vælge mellem ikke færre end fire udstyrsniveauer. Det kan man, uanset om man vælger testens store batteri på 75 kWh eller det mindre på 52 kWh.

Evolve-testbilen er den dyreste og den med en masse udstyr. Elektronisk dæmpbart panoramaglastag med Leaf-logo, Bose-lyd med højttalere i nakkestøtten, el-justerbare forsæder, massage i førersædet og head-up display, men desværre ikke 22 kW AC-opladning, som Nissan har i den nu udgående version af Ariya.

De godt polstrede forsæder i Leaf giver komfort på længere ture (i modsætning til bagsædet), og instrumenteringen er både nem og tydelig. Der er mange funktioner i kørecomputeren, og det giver en uoverskuelighed, som ikke er i C-HR+.

Mens C-HR+ har en simpel drejeknap som gearvælger, har Nissan valgt trykknapper i midterkonsollen, så man skal kigge på konsollen hver eneste gang for at skifte. Infotainmentsystemet står underligt langt fra førersædet, så jeg i hvert fald skal strække armen og læne mig frem for at nå.

De store forskelle dukker op

Hvis man tror, at de største forskelle mellem den nye Leaf og den nye C-HR+ ligger i designet og pladsforholdene, så har man til gode at køre de to elbiler. For at sige det kort, så er det en bil på den ene side med for store hjul, stiv affjedring og lettere misforstået dynamik - og en bil på den anden side med virkelig god affjedringskomfort og tilbagelænede, sikre køreegenskaber. Hos Nissan har man valgt forkert. De særprægede 19” fælge på Evolve-testbilen (alle andre udstyrsvarianter har 18”) kommer med dæk med forholdsvis lav profil, som ikke virker egnede til en “fredelig” familiebil.

Det koster i det samlede regnskab, at affjedringen på rigtig mange typer underlag kan være frustrerende følsom og hård. Der er alt for mange veje, hvor Leaf aldrig ligger stille på vejen, og der er ingen tvivl om, at det gavner Leaf i rundkørsler og sving, hvor den kan føres hurtigt rundt uden stor krængning. Men det er ikke sådan, en almindelig crossover skal være.

Med 217 hestekræfter er det lige ud af landevejen med god fart og gode mellemaccerationer, men det lovede forbrug på 14,7 kWh ligger langt væk. Forbruget nærmer sig mere 20 kWh på 100 kilometer ved blandet kørsel, og det er klart i overkanten for en kompakt crossover med almindelig motorkraft.

Omregnet giver det en rækkevidde på under 400 kilometer, så det er langt fra de lovede 622 kilometer.

Toyotaens 224 hestekræfter gør det lige så godt målt på kræfter, selv om det maksimale drejningsmoment med 268,6 Nm er meget mindre end de 355 Nm i Leaf. Heller ikke her oplever jeg at mange overskud.

C-HR+ er i stand til at præsentere et lavere strømforbrug end konkurrenten, og på landevejen kan det uden problemer ligge på omkring 13 kWh på 100 kilometer i lunt vejr, og ved blandet kørsel med motorvej involveret ligger den ikke dramatisk over det niveau. Alt efter tempo og temperament er 450 til 500 kilometer indenfor rækkevidde.

Stor forskel i forbruget og lige så stor forskel i køreegenskaberne. Det eneste negative ved selve kørslen i C-HR+ er forholdsvis meget vindstøj, som er et punkt, hvor Leaf gør det bedre. C-HR+ har 18” fælge med langt større dæksider, og Toyota har på den måde forstået, at komforten skal være i højsædet i en familiebil.

Toyotas elbil har en komfortorienteret affjedring, som også kan passe i en dobbelt så dyr bil. Det bliver man glad for i længden, og det er ikke sådan, at man så spises af med et træls styretøj eller tunge køreegenskaber. C-HR+ er mindre svingglad end Leaf, men den er meget nemmere at holde ud at køre i.

Hvis man vil trække en campingvogn eller trailer, så kan Leaf klare det i mindre grad med op til 975 kilo på krogen. Den forhjulstrukne C-HR+ må kun trække 750 kilo, men for kun 20.000 kr. ekstra vælger man firehjulstrækkeren med 343 hestekræfter, som må trække 1.500 kilo.

Leaf er dyr på privatleasing

Som udgangspunkt er den nye Leaf billigere end den nye C-HR+. Leaf med 52 kWh, 177 hestekræfter og 445 kilometer rækkevidde starter på 249.900 kr., og springet til en udgave med testens 75 kWh, 217 hestekræfter og 622 kilometer rækkevidde er ret stort med 35.000 kr. ekstra. Dermed er startprisen med det store batteri 284.900 kr., men det er så uden varme i rat og sæder, uden smartphonelader og uden Google indbygget i infotainmentsystemet, som de øvrige udstyrsvarianter har.

I de bedre udstyrede varianter koster Leaf 75 kWh noget mere, og for at få elektrisk betjening af bagklappen skal man op i mindst 324.900 kr. for Advance-modellen, og testens Evolve koster 339.900 kr. Det er for høj en pris, selv om det meste så er inkluderet.

På privatleasing viser Leaf sig at være en dyr bil. Engangsydelsen er okay med 19.995 kr., men det koster ekstra for mere end 10.000 kilometer om året, og en veludstyret udgave (75 kWh Advance) koster 3.995 kr. om måneden med 15.000 kilometer om året - og i alt 192.555 kr. over tre år.

Toyota kører privatleasing af C-HR+ 77 kWh FWD Active med engangsydelse på enten 9.999 eller 39.999 kr., og 15.000 kilometer er standard. Den månedlige ydelse ved en engangsbetaling på 39.999 kr. er 2.899 kr., og over tre år koster den samlet 144.363 kr. Et langt bedre tilbud end Nissans.

Som enlig udgave med forhjulstræk i modelprogrammet står C-HR+ 77 kWh FWD Active til 299.990 kr., og den er pænt udstyret med el-betjent bagklap, el-foldbare sidespejle, to trådløse mobilladere, varme i sæder og rat, netbaseret navigation og indtræk delvist i kunstlæder. Det er ærgerligt, at den forhjulstrukne C-HR+ ikke fås i en udgave med panoramaglastag, el-justerbart førersæde, 360 graders kamera og 22 kW AC-opladning. Det er kun den firehjulstrukne, der kan udstyres med de gode ting (og så kommer den samtidig på 20” fælge, som ikke nødvendigvis er et plus).

DEN ENDELIGE DOM

Nissan Leaf og Toyota C-HR+ kunne formodes at ligge tæt, når man ser på ydelse, rækkevidde og priser - men det er de slet ikke.

Leaf har skuffende pladsforhold på bagsædet, en affjedring uden den nødvendige komfort og et højt strømforbrug. Med mere end det mest nødvendige udstyr bliver den også hurtigt dyr - og dyrere end C-HR+.

C-HR+ står stærkt mod konkurrenten, og selv om den kunne byde på mere udstyr, flere udstyrsvarianter og lavere støjniveau, står den på flere væsentlige områder stærkere end Leaf. Den er mere rummelig, har en langt bedre affjedring og et betydeligt lavere strømforbrug.

Toyota som mærke står i dag langt stærkere end Nissan, og mens C-HR+ allerede ruller ud fra forhandlerne i stort antal, så er det svært at se, at det samme skulle ske for Nissan med Leaf. Leaf kommer for sent til rigtig at hævde sig i klassen.