Hyundai Kona-31
Nyheder
2. marts 2026

Hyundai gør Kona Electric, Ioniq 5 og Ioniq 9 billigere

Der er 10.-35.000 kr. at spare på elbilerne fra Hyundai. Den største besparelse findes på den store Ioniq 9, der nu starter under 500.000 kr.

Morten B. Bek

Morten Bek

Hyundai har haft en rigtig sløv start på 2026, og vigtige modeller som Kona Electric og Ioniq 5 lå i januar underdrejet i forhold til januar 2025 - og indregistreringstallene, ifølge Bilstatistik.dk, fortæller om en alt andet end ønskværdig situation for det koreanske bilmærke: et fald på omkring 50 procent for begge modeller.

Dermed mærker Hyundai en stigende konkurrence og at konkurrerende mærker i mange tilfælde har nyere modeller.

Konsekvensen er, at Hyundai nu sænker priserne på ikke kun Kona Electric og Ioniq 5, men også på sidste års store nyhed, Ioniq 9. Hyundai har gentagne gange sænket priserne eller kørt tilbudskampagner på Kona Electric og Ioniq 5.

De nye besparelser kommer sandsynligvis ikke til at betyde, at forhandlerne bliver løbet over ende; der er tale om prissænkninger i den lavere ende med 10.-35.000 kr.

Hyundai Kona-09
Hyundai Ioniq 9 MBB 526
FOTO: Morten B. Bek
Hyundai Ioniq 5 Facelift-18

Kona Electric i basisudgaven koster nu 219.995 kr.

På den mindste af modellerne, Kona Electric, er priserne på de fleste modeller sænket med 10.000 kr. Basismodellen Standard Range Essential med batteri på 48,4 kWh og en rækkevidde op til 377 kilometer er dog sænket 15.000 kr., så den fremover koster 219.995 kr.

Kona Electric fås også med Long Range-batteri på 65,4 kWh og en rækkevidde op til 514 kilometer. Den er, i alle udgaver, faldet med 10.000 kr. og starter ny på 254.995 kr.

Den typisk mest populære Hyundai, Ioniq 5, har længe været en af de billigere i klassen med priser fra 289.995 kr., men på trods af det klarer mange konkurrenter sig salgsmæssigt betydeligt bedre. En reduktion i priserne på tværs af modelprogrammet på 10.000 gør, at Ioniq 5 med 63 kWh og 440 kilometer rækkevidde er nede i 279.995 kr., og med 84 kWh og rækkevidde op til 570 kilometer starter den på 304.995 kr.

Ioniq 9 har kun været på markedet siden efteråret sidste år, men den får altså også et pristryk. Her er besparelsen noget større end på de mindre elbiler, men der er også tale om en bil, der koster en halv million eller mere. Basisudgaven med 218 hestekræfter og rækkevidde op til 620 kilometer falder 35.000 kr. til 499.995 kr., mens alle andre versioner falder 30.000 kr.

Ladeboks fra 0kr.

Andre fandt dette interessant